Blåt hav og

BT - - REJSER - Ju­idth Be­tak be­tak@ ber­ling­s­ke. dk

AK­TIV FE­RIE

Det var det før­ste, vi så, da vi kør­te ind i by­en – bol­de. I den store rund­kør­sel, hvor man – som så man­ge an­dre ste­der – må ha­ve en kunst­ne­risk udsmyk­ning i mid­ten, lig­ger en bun­ke mands­hø­je sten­kug­ler. Ved nær­me­re ef­ter­syn af­slø­res, at de­res over­fla­de er be­klædt med kak­ler, og at de har umi­sken­de­li­ge ten­nis­bold- af­teg­nin­ger.

Rund­kørs­len lig­ger i ud­kan­ten af Umag – en lil­le by om­gi­vet af me­re end 40 km kyst­linje ud til Adri­a­ter­ha­vet helt op­pe i Kro­a­tiens nord­ve­st­li­ge hjør­ne. Den er i Dan­mark ik­ke så kendt som Du­brov­nik mod syd, men blandt ten­nis­spil­le­re er den et mek­ka.

Det er små 40 år si­den, de lo­ka­le turist­folk fik idéen om at kom­bi­ne­re sport og turis­me for at for­læn­ge turist­sæ­so­nen. Man valg­te at sat­se på ten­nis, som den­gang var en ha­stig vok­sen­de sports­gren, og se­ne­re er fod­bold og hånd­bold kom­met til. Det er så­le­des her i Umag, bå­de det kro­a­ti­ske hånd­bold- og fod­bold­hold er i træ­nings­lejr.

Men det er sta­dig ten­nis, Umag er mest kendt for. I by­en og nær­me­ste om­egn er der 65 ten­nis­ba­ner.

26 af dem lig­ger i Umag Ten­nis Aca­de­my, som har til­bud til al­le ten­nis­spil­le­re fra børn og se­ni­o­r­motio­ni­ster til pro­fes­sio­nel­le. Bå­de ame­ri­kan­ske Se­re­na Wil­li­ams og kro­a­ter­nes eg­ne ten­nis­hel­te Gor­an Iva­niše­vic, som er den hidtil ene­ste, der med et wildcard har vun­det Wim­b­ledon, og Ma­rin Či­lić, som vandt US Open i 2014, har pud­set for­men af på aka­de­miets ba­ner.

Umag er selv og­så vært for store tur­ne­rin­ger på Umag ATP sta­dion, hvor man i den­ne we­e­kend af­slut­ten­de den 26. ATP Umag. Og se­ne­re i år, i ok­to­ber, er der ver­dens­mester­skab for Su­per Se­ni­o­rs – spil­le­re over 65 år.

Ef­fek­tiv træ­ning

Da jeg be­sø­ger Umag, er det for­år, men må­lt ef­ter dansk vejr min­der det me­re om som­mer. Før­ste mor­gen er her 20 gra­der, der er næ­sten in­gen vind, og sol­strå­ler­ne glim­ter i ha­vet små hund­re­de me­ter fra ten­nis­ba­ner­ne.

Om et par mi­nut­ter vil træ­ne­ren, Bru­no, duk­ke op med kur­ven fyldt med gu­le bol­de. Et par ti­mers ef­fek­tiv træ­ning lig­ger for­an mig.

Jeg er ale­ne på ba­nen. I den­ne uge er der ik­ke spil­le­re til aka­de­miets fa­ste grup­pe­træ­nings­for­løb, som til­by­des ten­ni­s­turi­ster som mig. Men så kon­ver­te­res der ba­re til in­di­vi­du­el træ­ning, og dét er ef­fek­tivt.

På ba­ner­ne om­kring mig er der og­så ak­ti­vi­tet. Det er en østrigsk ten­nis­klub, som er i gang med at af­vik­le de­res egen in­ter­ne tur­ne­ring. Bru­no for­tæl­ler, at aka­de­mi­et og­så hu­ser ar­ran­ge­re­de ten­nis­rej­ser med eg­ne træ­ne­re.

Hvis vej­ret her før sæ­so­nen skul­le væ­re regn­fuldt, er der fi­re over­dæk­ke­de ba­ner. I høj­som­me­ren fungerer over­dæk­nin­gen som skyg­ge, da fjer­ner man si­der­ne, så der og­så kan kom­me en sva­len­de bri­se ind over ba­ner­ne. Om som­me­ren har aka­de­mi­et i øv­rigt og­så ten­ni­scamps for børn og un­ge.

To ti­mer hver for­mid­dag pil­ler Bru­no til­lær­te uno­der ud af mit spil og får mig tilbage til de re­ne grundslag.

» Du be­la­ster krop­pen og di­ne led for me­get med de ure­ne slag, « for­ma­ner han.

Ri­me­ligt pris­ni­veau

Om ef­ter­mid­da­gen kan jeg væ­re turist. Ten­nis­ba­ner­ne lig­ger i turi­st­om­rå­det Ka­toro et par ki­lo­me­ter nord for Umag by. Her er fle­re for­mer for over­nat­nings­mu­lig­he­der, cam­ping, fe­ri­e­lej­li­ge­der, bun­ga­lows og ho­tel­ler.

Jeg bor li­ge ved si­den af ba­ner­ne i et af by­ens to dy­re fem- stjer­ne­de ho­tel­ler, som og­så er om­rå­dets ene­ste kun- for- voks­ne- ho­tel, Ma­lia Coral. Men pris­ni­veau­et her uden for høj­sæ­so­nen kan nu ik­ke af­skræk­ke. En uges op­hold med halv­pen­sion ko­ster godt 2.600 kr. pr. per­son, og i re­stau­ran­ten ko­ster en fla­ske af hu­sets vin – den go­de lo­ka­le – om­kring 100 kr.

Fra ho­tel­let er der en cy­kel- og gan­g­ru­te samt et lil­le elek­trisk turist­tog, som kø­rer i ru­te­fart langs ky­sten mel­lem ho­tel­ler­ne og Umag by. Taxa­er er sam­men­lig­net med det øv­ri­ge pris­ni­veau en dyr for­nø­jel­se.

End­nu er by­cyk­ler­ne ik­ke sat frem i de­res par­ke­rings­om­rå­der. Men se­ne­re på sæ­so­nen ud­le­ve­rer ho­tel­ler­ne cy­kel­nøg­le­kort til gæ­ster­ne. De lå­ser cyk­ler­ne fri af hol­der­ne og re­gi­stre­rer, når man sæt­ter dem tilbage igen, og man af­reg­ner så ved afrej­se.

Der er og­så al­min­de­lig cy­ke­l­ud­lej­ning – og mas­ser af cy­kel­ru­ter. 150 km i om­rå­det, får jeg for­talt.

Krystal­klart vand

Vi cyk­ler op mod det nord­ve­st­li­ge hjør­ne af den hjer­te­for­me­de Istri­en- halvø, som er en god bid stør­re end Fyn.

Ef­ter nog­le ki­lo­me­ter er vi ved halvø­ens ve­st­lig­ste punkt ved Sa­vud­ri­ja. Vi kom­mer for­bi fle­re stran­de – ik­ke sand, som vi ken­der det hjem­me, men små bug­ter med sten­stran­de. Små­sten på bun­den i ste­det for sand be­ty­der så til gen­gæld krystal­klart vand.

Før­ste mål er et af om­rå­dets se­vær­dig­he­der. Dem har Umag be­stemt ik­ke man­ge af, men fyrtår­net ved Sa­vud­ri­ja er det æld­ste i Adri­a­ter­ha­vet, teg­net af en schweizisk ar­ki­tekt og byg­get i 1818.

Fyrtår­net er sta­dig i brug. Man kan kom­me op i det og ny­de ud­sig­ten over ha­vet, ky­sten og den nær­lig­gen­de bugt med de sjove stilad­ser, som fi­sker­ne sta­dig bru­ger til at hej­se de­res små bå­de op i, så de er be­skyt­tet i stormvejr.

Herop­per­fra kan man og­så se det grøn­ne bag­land med de man­ge oli­ven­mar­ker. Man har dyr­ket oli­ven i Istri­en helt tilbage til ro­mer­ti­den. I ny­e­re tid blev oli­ven­træ­er­ne dog glemt lidt, ind­til man for 2030 år si­den igen fik gang i en må­l­ret­tet pro­duk­tion.

Øko­lo­gisk oli­veno­lie

Oma Jo­las øko­lo­gi­ske oli­ven­gård er åben for turi­ster. Man har gan­ske vist in­gen oli­veno­lie at sæl­ge, for vej­ret sid­ste år var helt umu­ligt, og med en pro­duk­tion uden sprøjt­ning blev hø­sten øde­lagt.

Mi­cha­el Pav­lovic, som har over­ta­get drif­ten af for­æl­dre­nes gård, tog kon­se­kven­sen:

» Vi vil ik­ke blan­de an­dres oli­veno­lie i vo­res, for så kan vi ik­ke væ­re sik­re på kva­li­te­ten. Men vi har te. «

Med træ­er, som ik­ke sprøjtes, kan man hø­ste bla­de­ne og tør­re dem til te. Han by­der på en kop af den let bit­re te, som skul­le ha­ve så man­ge go­de egen­ska­ber, blandt an­det mod for højt blod­tryk.

Lidt der­fra lig­ger en an­den oli­ven­gård, Ma­te, som og­så ta­ger imod turi­ster. Den er me­get stør­re og dri­ves ik­ke øko­lo­gisk, men med spar­som brug af sprøjte­mid­ler, for­tæl­ler Alek­s­an­dra Vekić. Hun er og­så an­den- ge­ne­ra­tion og har over­ta­get drif­ten af oli­veno­lie fra de træ­er, som hen­des far plan­te­de.

I dag har fa­mi­li­en 3.000 træ­er om­kring går­den og 27.000 træ­er på an­dre mar­ker i om­eg­nen. Hvert træ gi­ver om­kring en li­ter oli­veno­lie.

Alek­s­an­dra for­tæl­ler, hvor­dan man har de tre lo­ka­le oli­ven­sor­ter, Buža Pun­toša, Istarska Bje­li­ca og Kar­bo­na­ca, og skæn­ker smags­prø­ver af de tre for­skel­li­ge va­ri­an­ter i små glas.

Lidt mær­ke­ligt at drik­ke oli­veno­lie, men den er så fin i sma­gen, at det fak­tisk er en for­nø­jel­se.

Mad i Mi­che­lin- klas­sen

Vi slut­ter be­sø­get i Sa­vud­ri­ja i en af om­rå­dets bed­ste re­stau­ran­ter, » La Per­gu­la, « hvor Fa­brizio Ves­na­rer frem­tryl­ler gastronomi, der er mi­chel­in­stjer­ner vær­dig, hvis den fran­ske guide el­lers hav­de øje for Kro­a­tien.

Frokost­me­nu­en er byg­get op om as­p­ar­ges. Det er sæ­son li­ge nu, men her spi­ser man vil­de as­p­ar­ges. De er grøn­ne, tyn­de og let bit­re.

Hver ret er en op­le­vel­se. En 1. Der er 26 ten­nis­ba­ner ved Umag Ten­nis Aca­de­my. 2. Vin­mar­ker, oli­ven­træ­er og et land­skab ala Tosca­na – men smuk­ke­re, hæv­der de lo­ka­le. 3. Op med då­sens låg: En an­der­le­des ser­ve­ring af en for­ret i gour­metre­stau­ran­ten » La Per­gu­la « . 4. Umag set fra søsi­den. Fo­to: Istra Turist, Ju­dith Be­tak og Iris

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.