Kom­men­tar Den hæs­li­ge drøm at vin­de Tour de Fran­ce

BT - - KOMMENTAR -

DET ER UTVIVL­S­OMT stort at vin­de Tour de Fran­ce, hvis man er cy­kel­ryt­ter. Det er helt sik­kert og­så en sejr, der kan væ­re livs­for­an­dren­de rent øko­no­misk. Og hvis man­den i gult end­da vi­ser sig ik­ke at bli­ve fed­tet ind i det om­fangs­ri­ge ka­bi­net af bi­o­ke­misk op­pu­ste­de top­nav­ne, er det jo alt sam­men fan­ta­stisk.

Al lo­gik til­si­ger, at det må væ­re helt fan­ta­stisk at væ­re Chris Froo­me. El­ler hvem der nu måt­te nå Pa­ris i de kom­men­de år iført den forjæt­te­de fø­rer­klud. Tænk at rul­le ind på drøm­me­bou­le­var­den og mø­de mas­ser­nes be­un­dring ef­ter tre ugers græn­se­over­skri­den­de slid. Det er en sol­strå­le­hi­sto­rie, man vil kun­ne leve på læn­ge. Og som vil mejs­le sig ind i ens grav­sten. DER ER DOG og­så en del ma­lurt i sej­rs­bæ­ge­ret. At væ­re før­en­de ryt­ter i Tour de Fran­ce er som at kø­re to løb. Et på lan­de­vej­en og så det, der hø­rer sig til med dag­li­ge pres­se­mø­der. Team Skys Brad­ley Wig­gins fi k nok af det, da han skrev bri­tisk sports­hi­sto­rie i 2012 og hav­de væ­ret igen­nem kvær­nen af spørgs­mål med do­ping som om­drej­nings­punkt. Det pas­se­de ik­ke den hip­ster­s­mar­te eng­læn­der at bli­ve miskre­di­te­ret så mas­sivt. Me­get si­gen­de for he­le at­mos­fæ­ren i og om­kring Tour de Fran­ce blev Wig­gins’ re­ak­tions­møn­ster en­ten afl æst som ret­fær­dig in­dig­na­tion el­ler su­perdo­pe­rens tø­se­for­nær­met­hed.

Chris Froo­me er en helt an­den ka­rak­ter end Wig­gins. Et stu­die i selv­be­her­skel­se, der al­drig hæ­ver stem­men, sva­rer tå­l­mo­digt og udtøm­men­de. I hvert fald med tan­ke på ka­rak­te­ren af de prø­vel­ser, man­den i gult har gen­nem­gå­et kort for­in­den. Hvor­eft er der så ven­ter en ob­liga­to­risk do­ping­kon­trol. Dag ud og dag ind.

Jeg vil gæt­te på, at Se­re­na Wil­li­ams, Usain Bolt og Cri­sti­a­no Ro­nal­do vil­le sæt­te en fod i dø­ren al­le­re­de eft er me­get få da­ge. Men fred nu væ­re med det. Po­in­ten er, at man skal væ­re gjort af et me­get, me­get spe­ci­elt stof for at væ­re gen­stand for den gran­sken, der bli­ver den før­en­de ryt­ter i ver­dens stør­ste cy­kel­løb til del. Lan­ce Arm­strong var byg­get som en atomsik­ret bun­ker. Li­ge på dét punkt var han et uni­kum af de stør­ste. DET MANG­LE­DE BA­RE, når man tæn­ker på, hvor­dan der er ble­vet fu­sket fra Ri­is til Ras­mus­sen. Fra Lan­ce til Lan­dis. Cy­kel­spor­tens hi­sto­rie gi­ver den gu­le trø­je en sær­lig for­plig­tel­se i dis­se år. Det for­står Chris Froo­me. Han si­ger ik­ke an­det, fak­tisk.

I en mo­der­ne eli­tesport­s­ver­den, hvor an­tido­ping- or­ga­ni­sa­tio­ner­ne gang på gang har spil­let fal­lit, ope­re­rer vi med omvendt be­vis­fø­rel­se, selv om det er i strid med vo­res rets­fø­lel­se. Det er Chris Froo­me, der skal for­kla­re og for­sva­re, at han kø­rer stær­ke­st. Og hvor­dan det nu kan la­de sig gø­re.

Op­ga­ven er tæt på håb­løs. Der fi ndes ik­ke svar, som kan stille krakil­ske ky­ni­ke­re som den ir­ske Arm- strong- jæ­ger Paul Kim­ma­ge til­freds. De vil eft er­ly­se me­re ’ trans­pa­rens’ og ’ kla­re­re svar’. De vil blæ­se den mind­ste fod­fejl op til en ka­ta­stro­fe med sam­me moral­ske des­in­fek­tions­mid­del, der præ­ger en ame­ri­kansk valg­kamp. I KØLVAN­DET PÅ luk­nin­gen af det hol­land­ske stor­hold Ra­bo­bank og en stri­be be­ken­del­ser fra tid­li­ge­re top­ryt­te­re var der mas­ser af selvran-

SØN­DAG 26. JULI 2015

Sva­ret fra pro­fes­soren var, at han ik­ke kun­ne be­vi­se, hvor­vidt Ten Dam var dopet. Men at han hel­ler ik­ke kun­ne fri­ken­de ham. Det er de­bat­ten i en nød­de­skal i dis­se år. Og det er fak­tisk lidt uli­de­ligt.

Bli­ver Chris Froo­me så en mand, der vin­der Tour de Fran­ce de kom­men­de år og må­ske fem gan­ge li­ge­som In­du­rain, Hi­nault, Merckx og Anquet­il, spurg­te jeg et med­lem af Team Skys le­der­stab om før star­ten på den store Al­pe- eta­pe til La Tous­su­i­re.

» Hvor­for egent­lig ik­ke? « sva­re­de man­den ret for­ud­si­ge­ligt.

» Men den stør­ste fj en­de er ik­ke hans kon­kur­ren­ter på lan­de­vej­en. Så me­get er sik­kert. «

Eft er at ha­ve fulgt Chris Froo­mes vej mod Pa­ris i den gu­le trø­je er jeg helt på det re­ne med, hvad han me­ner. Selv om den 30- åri­ge ke­ny­a­mand be­dy­rer, at det er alt det, han har drømt om.

Chris Froo­me er un­der kon­stant mi­stan­ke, selv om der al­drig har væ­ret no­gen be­vi­ser. Fo­to: Reu­ters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.