Kom­men­tar Sce­ne fra en dob­belt­seng

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

VAR DET GODT for dig? Spørgs­må­let kan ly­de som en sce­ne fra en dob­belt­seng. Men mis­for­stå mig ret. Jeg tæn­ker på Tour de Fran­ce år­gang 2015.

Eft er at ha­ve væ­ret på lan­de­vej­en i li­ge knap fi re uger er man som repor­ter langt ude over det sta­die, hvor man for al­vor kan se ob­jek­tivt på det. At væ­re ud­sendt til Tour de Fran­ce er som at ta­ge bo­lig på en an­den pla­net.

Det er en pa­ral­lel­ver­den, hvor skar­pe de­ad­li­nes, bøv­let lo­gi­stik, dun­dren­de var­me, tro­pi­ske regn­skyl, so­ci­a­le me­di­eskvulp, slad­der og slud­der ro­der rundt i en pæ­re­væl­ling mel­lem magi­ske stun­der og store op­le­vel­ser. Vi er tæt på lø­bet, ja­vist. Men hvad er ker­ne­for­tæl­lin­gen om det­te års Tour? Var det en ud­søgt år­gang el­ler en fe­sen stør­rel­se?

Halvslap

Set i ly­set af de for­vent­nin­ger, der var til top­mø­det mel­lem ’ De Fa­bu­lø­se Fi­re’, blev det jo al­drig det dir­ren­de dra­ma, der lå i luft en. Vi fi k al­drig et hi­sto­risk spæn­den­de løb. Al­ber­to Con­ta­dor var på hæ­le­ne al­le­re­de i Ar­den­ner­ne. Ti­tel­for­sva­rer Vin­cen­zo Ni­ba­li for­må­e­de først for al­vor at bap­pe kamp­mora­len op fra halvslap, da det var for sent. Og Team Mo­vistar, den­ne el­lers så stol­te og selv­be­vid­ste span­ske ar­ma­da, fum­le­de og tø­ve­de sig vej mod Al­per­ne for til sidst at lø­be tør for as­falt til den subli­me kla­tre­fæt­ter Nairo Qu­in­ta­na, da Chris Froo­me var ved at mi­ste pu­sten.

Det kan ly­de som knir­ken­de gam­mel­mands­vis­dom. Men den, der ik­ke vil ta­ge ved læ­re af hi­sto­ri­en, er tvun­get til at se den gen­ta­ge sig. I 2013 stil­le­de Alejan­dro Val­ver­de op med am­bi­tio­ner om at kun­ne kø­re om sej­ren. Det he­le blev for­pur­ret i et tak­tisk bag­holds­an­greb. På et styk­ke fl adt og vind­blæst ager­land. I si­de­vind­s­kør­sel med vift er af brø­len­de stær­ke rul­le­jern for­an små klas­se­mentska­no­ner, der ba­re hæn­ger på med de­res sport­s­li­ge liv mel­lem hæn­der­ne. Der fi ndes ik­ke en bed­re må­de at se ram­mer­ne for et cy­kel­løb bli­ve sprængt i stum­per og styk­ker på.

Læst og på­skre­vet

Nairo Qu­in­ta­na har al­le­re­de få­et læst og på­skre­vet, at han re­elt tab­te Tour de Fran­ce 2015 på den stormomsu­ste eta­pe med mål på den hol­land­ske ve­st­kyst i Zelan­de, hvor den 25- åri­ge co­lom­bi­a­ner mi­ste­de 1,28 mi­nut­ter til Chris Froo­me, der hav­de bidt sig fast i den 24 mand store front­grup­pe.

In­gen kun­ne vi­de, at det­te spek­taku­læ­re si­de­vind­skup vil­le bli­ve en slags for­hånds­af­gø­rel­se på lø­bet. Men der er me­get lidt plads til fejl­trin i mo­der­ne cy­kel­sport. Det vid­ner Chris Froo­mes sam­le­de vin­der­m­ar­gin på 1,12 mi­nut­ter for 21 eta­pers knald­hårdt slid så ri­ge­ligt om.

Team Sky vil hen­vi­se til, at hol­det kom til Tour de Fran­ce væb­net til tæn­der­ne. Med en kap­ta­jn, der var fri­ske­re end si­ne ri­va­ler og på al­le må­der for­be­redt til de før­ste me­get van­ske­li­ge ot­te etaper i et lum­sk geo­gra­fi sk mi­ne­felt.

Det er in­dis­kuta­belt, at Chris Froo­me var bed­re end no­gen­sin­de un­der for­hold, hvor han tid­li­ge­re har skå­ret en let­te­re ko­misk fi gur. Den 30- åri­ge Tour- tri­um­fa­tors kør­sel på bro­ste­ne­ne var der au­to­ri­tet over, og han po­si­tio­ne­re­de sig me­get fi nt i Ar­den­ner­nes og Bre­tag­nes fl aske­hal­se.

Mo­der­ne mun­ke

At vin­de Tour de Fran­ce fo­re­går på man­ge pla­ner. De se­ne­re år er det ble­vet mo­del­len at in­ve­ste­re tungt i høj­de­træ­nings­lej­re på Te­ne­ri­fe. De lær­de kan stri­des om, hvor­vidt det nu og­så vir­ker, men de fl este stor­hold med am­bi­tio­ner om at ero­bre et af sæ­so­nens store eta­pe­løb, sen­der de­res trup ned i aske­se- og mun­ke­til­væ­rel­se over fl ere og lange stræk.

Det har si­ne om­kost­nin­ger bå­de per­son­ligt og øko­no­misk.

Per­son­ligt sy­nes jeg, Mark Ca­ven­dish ram­te ho­ve­d­et på søm­met, da han i et in­ter­view med L’Equipe gav sit syn på høj­de­træ­nings­lej­ren som eta­pe­løbs­for­be­re­del­ser­nes evan­ge­li­um.

» Man ser ik­ke sin fa­mi­lie i uge­vis, in­ter­net­for­bin­del­sen er no­get lort, og der er in­tet at gi­ve sig til. Det er ik­ke et liv, men en ek­si­stens, « lød det fra Ca­ven­dish, der ty­de­lig­vis ik­ke er no­gen stor til­hæn­ger af den slags ka­ser­ne­liv.

Strøm­li­net

I en æra, hvor vi for­moder, at bru­gen af hy­per­po­tent do­ping i cy­kel­sport er stærkt for ned­ad­gå­en­de, er der brug for hver en mar­gi­nal for­bed­ring. På man­ge må­der er cy­kel­spor­ten ble­vet us­and­syn­ligt me­get me­re strøm­li­net over de sid­ste 20 år. De store ka­rak­te­rer i fel­tet er fær­re. Top­sty­rin­gen via løbs­ra­dio­er er me­re ud­talt. Og der er og­så sket en ni­vel­le­ring i styr­ke på de 15- 20 top­mand­ska­ber. At vi oveni har få­et det hæs­li­ge hjelmpå­bud og ob­liga­to­risk brug af Oak­ley- sol­bril­ler så store som en al­pin skilø­bers, gør ’ ro­bot­ti­se­rin­gen’ end­nu me­re mar­kant.

Det er en be­kym­ren­de ud­vik­ling for en sport, der skal gø­re sig store an­stren­gel­ser for at un­der­hol­de i en for­ly­stel­ses­syg ver­den. Og som over et tre uger langt Tour de Fran­ce og­så tan­ge­rer no­get så søvn­dys­sen­de som cri­ck­et alt for oft e. Så er det sagt af et men­ne­ske, der el­sker sporten på godt og ondt.

MANDAG 27. JULI 2015

Ufor­løst

Så var det godt for mig?

Joh, så­mænd. Det gik da an, selv om det og­så blev lidt ufor­løst. Men det er og­så si­gen­de for spor­tens til-

Tin­koff- Saxos slo­vak, Pe­ter Sa­gan, vandt al­drig en eta­pe i årets Tour trods utal­li­ge for­søg og en for­nem præ­sta­tion – især på ned­kørs­ler­ne. Men han ta­ger al­li­ge­vel pri­sen som fol­kets ynd­ling for si­ne ihær­di­ge og ut­ræt­te­li­ge for­søg på at op­nå suc­ces, mens han sam­ti­dig holdt fast sin un­der­hol­den­de fa­con – bå­de på og ved si­den af cyk­len.

Fo­to: EPA, AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.