Jeg sav­ner ham

Han kæm­per med at fi nde or­de­ne, Og med at hu­ske, hvem folk er. For hver dag, der går, æder syg­dom­men sig lang­somt, men sik­kert ind på den nu 63- åri­ge tid­li­ge­re gym­na­si­e­læ­rer i ma­te­ma­tik Aa­ge Ras­mus­sen.

BT - - NYHEDER - Heidi Pe­der­sen hped@ bt. dk

Det er blot fi re må­ne­der si­den, at BT sidst for­tal­te hi­sto­ri­en om Ri­ta Knud­sen og hen­des mand Aa­ge. Og selv­om det må­ske ly­der af kort tid, er der sket vold­som­me for­an­drin­ger for Aa­ge Ras­mus­sen.

Det for­tæl­ler hans hu­stru Ri­ta Knud­sen, der blev land­skendt, for­di æg­te­par­ret i TV2- do­ku­men­tern ’ Da Aa­ge for­svandt’ gav dan­sker­ne ind­blik i, hvad det vil si­ge at få de­mens­syg­dom­men alz- hei­mer. En syg­dom, der får kon­cen­tra­tion, hukom­mel­se og sprog­fær­dig­he­der til lang­somt at for­svin­de, og som til sidst bli­ver så al­vor­lig, at den på­vir­ker de om­rå­der i hjer­nen, der sty­rer vo­res be­væ­gel­ser og vej­rtræk­ning, så man til sidst dør.

Til­stan­den for­vær­ret

Op­ta­gel­ser­ne vi­ste ud­vik­lin­gen i Aa­ges syg­dom over en fem- årig pe­ri­o­de: Fra at væ­re en ak­tiv 58- årig mand, der un­der­vi­ste i gym­na­si­et, har han nu kon­stant brug for hjælp. Eft er do­ku­men­ta­ren løb over skær­men i be­gyn­del­sen af april, er Aa­ge Ras­mus­sens til­stand for­vær­ret:

» Han har ik­ke læn­ge­re kon­trol over si­ne kro­p­s­funk­tio­ner og bli­ver me­re for­vir­ret. Hvis jeg f. eks. spør­ger ham, om han ik­ke vil sid­de i so­fa­en, kan han godt fi nde på at sæt­te sig på bor­det, « si­ger Ri­ta Knud­sen.

De før­ste symp­to­mer på Aa­ges syg­dom vi­ste sig tilbage i 2006. Den­gang var Aa­ge ba­re 55 år. Men det var først i 2008, at han fi k sin di­ag­no­se eft er læn­ge­re tid med tegn på stress, som alt­så i ste­det vi­ste sig at væ­re en al­vor­lig alzhei­mer syg­dom. Nu har han le­vet med di­ag­no­sen i syv år, og Ri­ta er så småt ved at indstil­le sig på en frem­tid uden ’ sit livs kær­lig­hed’, som hun selv for­mu­le­rer det:

» Jeg har læn­ge haft vo­res hus til salg, men det er først nu, at jeg er pa­rat til at sæl­ge det. Jeg har brug for at ska­be nog­le ram­mer, hvor der ik­ke er for man­ge min­der om ham. Og selv­om jeg må­ske fl yt­ter, vil han al­tid ha­ve en plads i mit hjer­te uan­set hvad, « si­ger hun.

Æg­te­par­ret mød­te hin­an­den tilbage i 2003. De blev fo­rel­ske­de med det sam­me og gift fem år eft er.

Ri­ta sag­de ja - og­så til modgang - for al­le­re­de den­gang vid­ste par­ret, at Aa­ges til- stand vil­le bli­ve for­vær­ret. Men selv­om syg­dom­men nu de­fi ni­tivt er kom­met imel­lem dem, og de ik­ke læn­ge­re kan leve det liv, de hav­de tænkt sig, er det ty­de­ligt, at Aa­ge ik­ke har glemt sin Ri­ta end­nu:

» Jeg kan se, at han er be­gyndt at gå me­re ind i sig selv. Men han ly­ser sta­dig op, når jeg kom­mer for at be­sø­ge ham på ple­je­hjem­met. Han får et stort smil på læ­ben, og så skal han ha­ve et kys. Han er god til he­le ti­den at vil­le ha­ve kys og at skul­le kig­ge mig i øj­ne­ne. Når man kom­mu­ni­ke­rer på den må­de, er der enormt me­get in­der­lig­hed. Den kan godt væ­re svær, for­di jeg ved, at jeg ik­ke læn­ge­re har ham på sam­me må­de. Det min­der mig nok om det, vi tid­li­ge­re hav­de sam­men, « si­ger Ri­ta Knud­sen.

En­som­hed

Hun er så småt ved at væn­ne sig til sit liv ale­ne, men in­drøm­mer og­så, at det er hårdt:

» Det ram­mer mig hver dag, at jeg sav­ner kær­lig­he­den. Når jeg sid­der ale­ne der­hjem­me om aft enen, fø­ler jeg mig ut­ro­lig en­som. Så for­sø­ger jeg at læ­se en bog, men det kan godt væ­re svært at hol­de tan­ker­ne væk. Det tror jeg er for­di, jeg sav­ner ham, « si­ger hun.

Ri­ta Knud­sen har dog sam­ti­dig væ­ret god til at få sat ord på si­ne fru­stra­tio­ner, og i den pro­ces er tæt­te ve­nin­der en stor støt­te:

» Det er dej­ligt at ha­ve no­gen, der bak­ker op. Spe­ci­elt i de si­tu­a­tio­ner, hvor jeg ry­ger ned i et hul. Det svæ­re­ste har nok væ­ret tavs­he­den fra an­dre, der ik­ke har for­stå­et mi­ne hand­lin­ger - f. eks. da vi be­slut­te­de, at han skul­le på ple­je­hjem, « si­ger hun.

Do­ku­men­ta­ri­sten Kay Bra­se, der står bag do­ku­men­ta­ren om æg­te­par­ret fra Gl. Rye nær Skan­der­borg, fi lmer sta­dig ud­vik­lin­gen i Aa­ges syg­dom.

Før Aa­ge blev syg, sag­de han og Ri­ta så­le­des ja til at bi­dra­ge til op­lys­ning om syg­dom­men.

Han for­svin­der

I det he­le ta­get glæ­der det den 63- åri­ge kvin­de, at der er kom­met stør­re fo­kus på de­mens i de se­ne­re år:

» Jeg sy­nes, det er glæ­de­ligt, at der bli­ver for­sket i det, og at der kom­mer me­di­cin på mar­ke­det, som kan gav­ne dem, der frem­over får syg­dom­men - og­så selv­om Aa­ge ik­ke får glæ­de af det, for­di han er så langt hen­ne i sit for­løb, « si­ger hun.

Ri­ta Knud­sens mand re­gi­stre­rer dog hver­ken frem­skridt uden for ple­je­hjem­met - el­ler hvor­dan han for­an­drer sig:

» Hel­dig­vis læg­ger Aa­ge ik­ke selv mær­ke til, hvor dår­lig han er, og han har ik­ke smer­ter. Så på den må­de har han det jo sta­dig godt. Det er vær­re for os an­dre, der ser ham for­svin­de, « si­ger hun.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.