Nej, genop­liv­ning har ulem­per

BT - - DEBAT - AN­NET­TE HE­GE­LUND

Næst­fmd. i Sy­geple­je­e­tisk Råd

at der ik­ke skal væ­re hjer­testar­te­re på ple­je­hjem. Men be­slut­nin­gen skal ta­ges på bag­grund af ve­lover­ve­je­de dis­kus­sio­ner, hvor even­tu­el­le kon­se­kven­ser medtæn­kes. Der er bå­de kon­se­kven­ser ved at ha­ve en hjer­testar­ter og ved at fra­væl­ge en. Det bli­ver dis­ku­te­ret, om det er vær­digt. Men hvad er vær­dig­hed? Vær­dig­hed er ik­ke det sam­me for al­le. Der­for må man dis­ku­te­re for det en­kel­te ple­je­cen­ter, hvad der er vær­digt for dem. Der lig­ger etik­ken.

VI SI­GER IK­KE,

bor­ge­rens eget hjem. De bor i egen lej­lig­hed i en le­je­bo­lig. Når de bor li­ge­som an­dre, skal man så ha­ve nem­me­re ad­gang til en hjer­testar­ter, for­di man er ble­vet gam­mel, og skal man ha­ve bed­re ret­tig­he­der end an­dre? De fl este æl­dre, der bor på ple­je­hjem, er gam­le, svæk­ke­de, og man­ge er mæt­te af da­ge og øn­sker ik­ke at bli­ve genop­li­vet.

ET PLE­JE­HJEM ER

for­plig­tel­se hos per­so­na­let, og de skal snak­ke med de æl­dre om, hvad de øn­sker for re­sten af de­res liv, hvad der er vær­digt for

DER LIG­GER EN

dem, og hvad de tæn­ker om de­res død. De æl­dre ved jo godt, at de skal dø. Hvis en be­bo­er gi­ver ud­tryk for et øn­ske om ik­ke at bli­ve genop­li­vet, så er per­so­na­let for­plig­tet til at ta­ge den prak­ti­se­ren­de læ­ge med ind i dis­kus­sio­nen. Så bli­ver det en læ­ge­lig vur­de­ring af be­bo­e­rens hel­bred, om be­bo­e­ren skal genop­li­ves, hvor bor­ge­ren selv­føl­ge­lig er med i den snak. Nog­le kom­mu­ner vil ik­ke ha­ve hjer­testar­te­re, for­di de me­ner, at det er me­re vær­digt ik­ke at ha­ve en, for­di de er i den en­de af li­vet. Vær­dig­he­den lig­ger i, at bor­ge­rens øn­sker hø­res og respek­te­res.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.