Met­te Ma­le­ne BLOCH

49 år, tid­li­ge­re eli­te­ro­er, nu fored­rags­hol­der og for­fat­ter. Bor i København Se hen­des fotoalbum

BT - - SØNDAG -

Født 1966. Tid­li­ge­re eli­te­ro­er – blev den før­ste kvin­de­li­ge dan­ske ver­dens­me­ster i ro­ning. Hun vandt guld ved ver­dens­mester­ska­ber­ne i bå­de 1990 og 1992, og det blev bron­ze i 1991 og 1993. Met­te Bloch stop­pe­de sin kar­ri­e­re før­ste gang i 1994 og fi k dat­te­ren Li­ne i 1996, men hun tog der­eft er en sæ­son me­re i 1998. I dag har hun en suc­ces­rig for­ret­ning som fored­rags­hol­der og for­fat­ter. Hun er ud­dan­net i psy­ko­te­ra­pi og co­a­ching og har skre­vet seks bø­ger, bl. a. ’ Tør du bli­ve en vin­der’.

Fo­to: So­fi e Pi­hl 1981 – med mor og mor­far

Hvis der no­gen, der kan sæt­te no­get i va­ter, så er det min mor Le­ne Bals­ch­midt, som i dag er 74, pen­sio­ne­ret og me­gaak­tiv i ro­klub­ben. Hun var pro­du­cer på TV2- Nyhe­der­ne en­gang og er i dag me­get kre­a­tiv – hun har selv byg­get sin ter­ras­se. Til høj­re er man­den, der grund­lag­de Bags­værd Ro­klub, min mor­far Sven Bals­ch­midt.

1.

Bå­den blev døbt i tas­mansk øl

Min far Ole Bloch var min træ­ner, og jeg var me­gatæt med ham, og­så på rej­ser­ne rundt i ver­den til bl. a. VM i Tas­ma­ni­en. Her døb­te vi min båd, som bå­de­byg­ge­ren Jörg Weit­nau­er hav­de byg­get. Min hol­land­ske kon­kur­rent sag­de, det var vig­tigt, at jeg navn­gav den, før jeg ro­e­de i den, for el­lers kun­ne det be­ty de uheld. Men jeg valg­te nu at ro i den navn­løs al­li­ge­vel, og eft er­som det gik godt, og jeg vandt, døb­te vi den ’ Tas­sie De­vil’. Og då­ben fo­re­gik med tas­mansk øl. Det var for­si­de­stof på den tas­man­ske avis. Min fars og mit for­hold var så­dan, at vi kun­ne skæn­des, så det bra­ge­de der­hjem­me, men når vi var ude på van­det, hvor han fulg­te med fra en mo­tor­båd, var der al­drig skæn­de­ri­er. Når det var mu­ligt for ham at rå­be til mig til re­gat­ta­er, så aft al­te vi, at han ik­ke ba­re skul­le rå­be: ’ Kom nu, kom nu’, men han skul­le se og ana­ly­se­re, hvor­dan jeg ro­e­de, og for­tæl­le mig: ’ Sæt be­ne­ne ind lidt tid­li­ge­re, hold tryk­ket el­ler sid me­re ro­ligt’. Det fj er­ne­de fo­kus fra, at det var hårdt, til no­get kon­struk­tivt.

2.

Per­fek­tio­nist

Jeg var den mest plig­top­fyl­den­de, da jeg var lil­le. Hvis mi­ne for­æl­dre slog en kridt­streg og sag­de, at jeg skul­le bli­ve bag den, gjor­de jeg det helt sik­kert. På et tids­puunkt slog jeg kol­bøt­ter og blev ved i lang tid, og mi­ne for­æl­dre spurg­te mig, hvor­for jeg ik­ke stop­pe­de. ’ Det er for­di, de ik­ke er helt li­ge,’ sva­re­de jeg og var åben­bart tid­ligt en per­fek­tio­nist.

3.

Fo­to: Tho­mas Sjørup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.