EF­TER OVER­FAL­DET

An­ders Krogs­gaard blev over­fal­det af en grup­pe hæt­te­klæd­te mænd i sit eget hjem. Eft er over­fal­det fi k han po­st­trau­ma­tisk stress- syn­drom, men på grund af sin mand­li­ge stolt­hed hav­de An­ders svært ved at be­de om hjælp – og det gjor­de ba­re pro­ble­mer­ne værr

BT - - SØNDAG - Lars Bo Axel­holm

An­ders Krogs­gaard fi k tæsk af fi re mænd – og hav­de bag­eft er svært ved at be­de om hjælp

a jeg lig­ger dér på jor­den, og sla­ge­ne hag­ler ned over mig, tæn­ker jeg ba­re på at be­skyt­te mit ho­ved. Jeg lig­ger rul­let sam­men som en lil­le kug­le, mens de hæt­te­klæd­te mænd gen­nemtæ­sker mig. Ho­ve­d­et, be­ne­ne, ryg­gen bli­ver ramt igen og igen af ba­se­bal­l­bat­tet. Jeg tæn­ker: ét slag til, så er jeg fær­dig. Jeg hø­rer en stem­me rå­be: ’ Stop – han har få­et nok’, og så lø­ber de væk. « An­ders Krogs­gaard fra Randers for­tæl­ler om den nat i sep­tem­ber 2002, hvor han blev ud­sat for det over­fald, som har for­an­dret hans liv. An­ders står i sit køk­ken, klar til at gå i seng, da han ser fi re mænd kom­me op ad ha­ve­gan­gen. De tre af dem har hæt­ter på. Den fj er­de gen­ken­der An­ders: Det er den mand, som An­ders’ eks­kæ­re­ste nu er sam­men med. Man­den er vold­somt ja­loux. Kvin­den har bildt man­den ind, at An­ders har væ­ret vol­de­lig over for hen­de. De spar­ker dø­ren ind og gen­nemtæ­sker An­ders for at af­straff e ham.

Eft er over­fal­det kom­mer An­ders på ho­spi­ta­let, hvor han bli­ver be­hand­let for si­ne ska­der. Et fl æk­ket øjen­bryn og en bræk­ket tom­melt­ot. En for­slå­et krop. Da de fy­si­ske ska­der er he­let, tror An­ders, at han kan ven­de tilbage til sit nor­ma­le liv. De fi re over­falds­mænd bli­ver an­holdt og får fængsels­straff e på mel­lem tre og 12 må­ne­der. For An­ders er pro­ble­mer­ne kun li­ge be­gyndt.

Bæ­ge­ret fl ød over

» Jeg tænk­te, at jeg jo skul­le væ­re fær­di­g­ud­dan­net mø­bels­ned­ker, så jeg kun­ne bli­ve selv­stæn­dig og tje­ne en mas­se pen­ge. In­derst in­de hav­de jeg det ad hel­ve­de til. Men jeg skul­le ik­ke til psy­ko­log. I ste­det tænk­te jeg, at det ba­re skul­le ar­bej­des væk, « for­tæl­ler An­ders.

Men de psy­ki­ske eft er­døn­nin­ger eft er over­fal­det kan ik­ke ar­bej­des væk. An­ders bli­ver me­re og me­re stres­set, og han får svært ved at pas­se sit ar­bej­de.

» Når no­gen spurg­te, hvor­dan jeg hav­de det, så sag­de jeg ba­re, at jeg hav­de det fi nt, at jeg tjen­te en mas­se pen­ge. Jeg skul­le i hvert fald ik­ke vi­se no­gen svag­he­der. «

Før­ste seks år eft er over­fal­det fl yder bæ­ge­ret over.

» Jeg gik rundt som en hø­ne uden ho­ved. Men jeg sy­ge­meld­te ik­ke mig selv, jeg skul­le jo ik­ke vi­se svag­heds­tegn. I ste­det var det en me­d­ar­bej­der ved a- kas­sen som sag­de, at jeg måt­te sy­ge­mel­de mig. Og det var min mor, der fi k mig til at ind­se, at jeg hav­de brug for at ta­le med en psy­ko­log. «

Igen­nem for­e­nin­gen Hjælp Voldsof­re får An­ders lej­lig­hed til at ta­le med en psy­ko­log, li­ge­som han kom­mer med i en grup­pe for mand­li­ge voldsof­re. I dag har An­ders få­et di­ag­no­sen PTSD, post trau­ma­tisk stress disor­der.

Man kan jo ik­ke se det

» Nog­le gan­ge vil­le jeg øn­ske, at man kun­ne se, at jeg fejl­er no­get. Men man kan jo ik­ke se, at jeg har de her pro­ble­mer. Jeg bli­ver vold­somt træt, og der­for kan jeg ik­ke ar­bej­de me­re end 25 ti­mer om ugen. Jeg har svært ved at hu­ske me­re end fi re ting ad gan­gen, og her­hjem­me må jeg nog­le gan­ge træk­ke mig, selv om bør­ne­ne har brug for op­mærk­som­hed. Det er klart, at det er hårdt for min ko­ne, « si­ger An­ders.

» Det har væ­ret en svær er­ken­del­se for mig, den her tan­ke om, at ’ de fi k mig sgu’. Det er en svag­hed, man som mand har rig­tig svært ved at ac­cep­te­re. I dag tror jeg ik­ke, at jeg bli­ver rask. Jeg må indstil­le mig på, at jeg er 34 år og må leve som om, jeg er 70 år, for ik­ke at bli­ve stres­set. «

» Mit råd til an­dre: Søg hjælp. Tal med pro­fes­sio­nel­le. Vi mænd har svært ved at be­de om hjælp, for­di det lig­ger i vo­res ge­ner, at vi skal væ­re stær­ke. Det kan godt væ­re, at du tror, du nok skal kla­re det, men over læn­ge­re tid så bræn­der du sam­men. «

Det har væ­ret en svær er­ken­del­se for mig, den her tan­ke om, at ’ de fi k mig sgu’. Det er en svag­hed, man som mand har rig­tig svært ved at ac­cep­te­re

An­ders Krogs­gaard

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.