Nut­te­de dyr må ik­ke dø

BT - - NYHEDER - Sil­la Ba­ka­lus silb@ bt. dk

HYK­LE­RI

Nut­tet­heds­fak­to­ren og en ro­man­ti­se­ring af vil­de dyr, som bl. a. stam­mer fra teg­ne­fi lms­u­ni­ver­set. Det er en del af for­kla­rin­gen på, at fø­lel­ser­ne blandt man­ge dy­re­el­ske­re igen er kom­met i kog eft er dra­bet på den afri­kan­ske lø­ve Ce­cil.

Den store han­lø­ve, der blev kaldt ’ Zim­bab­wes stolt­hed’, blev off er for en ame­ri­kansk tro­fæjæ­ger, som be­skyl­des for kryb­s­kyt­te­ri. Det har vakt så me­gen har­me, at ame­ri­ka­ne­ren har få­et død­strus­ler og er ble­vet nødt til at gå un­der jor­den.

Sce­ner­ne min­der om dem, som ud­spil­le­de sig for halvan­det år si­den, da Kø­ben­havns Zoo valg­te at afl ive den un­ge giraf Ma­ri­us for at gi­ve plads til en ny han­giraf, der kun­ne for­ny be­stan­den. Og­så den­gang ra­se­de dy­re­ven­ner, hi­sto­ri­en blev slå­et stort op i bl. a. USA, og zoo- di­rek­tør Bengt Holst og hans fa­mi­lie fi k trus­ler på li­vet.

Og og­så Færø­er­ne er hvert år ud­nævnt til ha­deob­jekt for dy­re­el­ske­re, når øbo­er­ne mod nord på den­ne års­tid ud­fø­rer den store slagt­ning af grindehvaler, som er en gam­mel tra­di­tion.

Men hvad er det, der får folk til gå helt over ge­vind over en dræbt lø­ve, når mil­li­o­ner af svin, kvæg og fj er­kræ dag­ligt må la­de li­vet for at en­de på mid­dags­bor­det?

De har nav­ne og er nut­te­de

Iføl­ge Pe­ter San­døe, der er pro­fes­sor i dy­re­e­tik, hand­ler det om, at lø­ven og giraff en ser nut­te­de ud, men og­så om, at folk kan iden­ti­fi ce­re sig med dem. en grin­de­hval ser ud, så har de bil­le­det af ’ hva­len’ som et spæn­den­de dyr med stor per­son­lig­hed, og som sam­ti­dig har en høj nut­tet­heds­fak­tor, « for­kla­rer pro­fes­soren.

Men en stor lø­ve er jo et far­ligt dyr. Hvor­dan kan man se den som nut­tet?

» Der er jo in­gen af de men­ne­sker, som re­a­ge­rer, der no­gen­sin­de har stå­et ale­ne over­for en lø­ve, så den bli­ver ik­ke tænkt på som et far­lig rov­dyr, men bli­ver me­re set som et nut­tet dyr, som det man ken- der gentager sig igen og igen, « for­kla­rer pro­fes­soren og pe­ger på, at det ty­pisk er vil­de dyr, der bru­ges i teg­ne­fi lm. Og det er og­så ty­pisk de dyr, som man ser i bør­ne­væ­rel­set som bam­ser.

Sym­pa­tien hos de fl este men­ne­sker er ik­ke stor , når det gæl­der an­dre dyr som f. eks. bur­høns, rot­ter el­ler fi sk.

» De fl este har et helt af­slap­pet for­hold til at slå fi sk ihjel, « si­ger Pe­ter San­døe.

År­sa­gen til, at der er så stor for­skel på, hvil­ke dyr der kan få fø­lel­ser­ne i kog, er iføl­ge Pe­ter San­døe det be­greb, der hed­der ’ kog­ni­tiv dis­so­nans’.

» Det be­teg­ner det for­hold, at hvis du har et pro­blem med, at din ver­den ik­ke hæn­ger sam­men, så får du ’ ju­ste­ret’ den. Og når det dre­jer sig om pro­duk­tions­dyr, så hol­der man­ge op med at tæn­ke på dem som dyr. De tæn­ker ba­re på dem som no­get mad, de kø­ber ne­de i su­per­mar­ke­det. Man lø­ser pro­ble­met ved at sky­de fra sig, at kø­det en­gang har væ­ret et le­ven­de dyr, og at der må­ske er et dy­re­værnspro­blem, « si­ger Pe­ter San­døe, der kal­der re­ak­tio­ner­ne på dra­bet af Ma­ri­us og Ce­cil for ’ hyk­le­ri­ske’ for man­ges ved­kom­men­de.

Han me­ner, at de so­ci­a­le me­di­er og­så er år­sag til de vil­de re­ak­tio­ner.

Evo­lu­tions­psy­ko­log Jill Byr­nit er enig med San­døe i, at år­sa­gen til, at man ik­ke ser sam­me hyste­ri over bur­høns el­ler an­dre pro­duk­tions­dyr, som er kendt for at leve un­der kum­mer­li­ge for­hold, er, at det er ube­lej­ligt at tæn­ke på.

En bil­lig om­gang

» At hid­se sig op over en lø­ve i Zim­bab­we el­ler over en cir­ku­se­le­fant har me­get lidt ind­fl ydel­se på ens dag­lig­dag. De fl este dan­ske­re går ik­ke på jagt i Zim­bab­we, så de skal ik­ke la­ve om på de­res ad­færd i for­bin­del­se med, at de hid­ser sig op over man­den, der går på jagt. Det er lidt en bil­lig om­gang, hvor­i­mod det at ta­ge stil­ling til de dår­li­ge for­hold for gri­se og høns i det kon­ven­tio­nel­le land­brug kan få nog­le kon­se­kven­ser for ens hver­dag. For hvis du fi nder ud af, hvor rin­ge og dår­ligt et liv de har, så bli­ver du nødt til at si­ge: ’ Så kø­ber jeg kun øko­lo­gisk kød’. Og det er me­get dy­re­re, « si­ger Jill Byr­nit.

Iføl­ge hen­de er år­sa­gen til den mang­len­de sym­pa­ti for land­brugs­dyre­ne og­så den må­de, som vi om­ta­ler dy­re­ne på i hver­da­gen.

» Vi ta­ler om ’ pro­duk­tions­svin’, så vi får et bil­le­de af, at det her ik­ke er et dyr. Det er no­get, som bli­ver mas­se­pro­du­ce­ret – li­ge­som en mas­se­pro­du­ce­ret sko.

Men hi­sto­ri­er­ne med Ma­ri­us og Ce­cil er en­kel­te hi­sto­ri­er, hvor dy­re­ne har få­et et navn, og hvor man me­get bed­re kan se, at der rent fak­tisk er ta­le om et dyr, der har en ad­færd. Det væl­ger man be­lej­ligt at luk­ke øj­ne­ne for i for­hold til de dyr, man skal spi­se, « si­ger Jill Byr­nit.

Hun me­ner dog, at man sag­tens kun­ne fo­re­stil­le sig, at folk kun­ne bli­ve li­ge så op­hid­se­de over dra­bet på en ko el­ler en hø­ne.

Men det vil­le så kræ­ve, at man præ­sen­te­rer den på sam­me må­de på de so­ci­a­le me­di­er – med navn og ad­færd.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.