VEL­KOM­MEN HJEM FRA FE­RIE ’’

Mi­ni­stre og fol­ke­tings­po­li­ti­ke­re får ik­ke for me­get i løn. For min skyld må de ger­ne få dob­belt op

BT - - DEBAT -

Så kom Carl Holst hjem fra fe­rie. Som så man­ge an­dre for­stås. Og­så dem, der ik­ke er ble­vet kaldt til or­den på kon­to­ret midt i siesta­en. Det er svært at træk­ke stik­ket helt i en so­ci­al me­di­e­tid. For os al­le, så den del kan end ik­ke en mi­ni­ster pi­be over. Må­ske fryns for frem­ti­den, at der føl­ger di­gi­tal af­skærm­ning i af­græn­se­de pe­ri­o­der med i løn­pak­ken. NÅ, MEN CARL Holst har gi­vet et par pip un­der­vejs om, at han skam fulg­te med på af­stand. Bå­de i si­ne eg­ne løn­for­hold, Irak- kom­mis­sion og træt­te F16- fl yme­ka­ni­ke­re. Men først søn­dag sat­te han stik­ket i igen, og fra i går mor­ges med fuldt tryk på ka­len­de­ren. Welco­me to­ba­ck til mi­kro­fo­ner og spids­rod.

Og li­ge net­op dér sy­nes jeg, at mi­ni­stre, øv­ri­ge top­po­li­ti­ke­re og vel egent­lig og­så ba­ck­ben­chers i Fol­ke­tin­get fortje­ner hver en kro­ne, de kan træk­ke i land. At skul­le stå mo­del til pres­set fra dag ét. Nu­vel, ad­skil­li­ge fal­der igen­nem, men det be­ror oft e på per­son­lig po­li­tisk præ­fe­ren­ce og sjæl­dent en ob­jek­tiv vur­de­ring af, hvor­vidt hver en­kelt pas­ser sit ar­bej­de. CARL HOLST HAR væ­ret og er me­get klar i mælet om sin egen afl øn­ning som mi­ni­ster og eft er­løns­ve­der­lag, el­ler hvad det nu måt­te hed­de, som aft rå­dt re­gions­rå­ds­for­mand og amts­borg­me­ster i det sønderjyske. Han har næg­tet at la­de sig spæn­de for en shit­storms pres om at be­ta­le en lil­le mil­li­on kro­ner tilbage, for­di Fa­ce­book- strøm­men til­si­ger ham at gø­re det. KOM­MEN­TA­TO­RER KAL­DER HAM grisk og sam­men­lig­ner så­gar med Ven­stres hold­ning til et fl ek­si­belt kon­tant­hjælpsloft som en even­tu­el øv­re græn­se for, hvor me­get man sam­let kan mod­ta­ge fra det off ent­li­ge i over­før­sels­ind­komst. At man som top­po­li­ti­ker med mi­ni­ster­post og øv­rigt bor­ger­ligt om­bud med af­løn­ning hel­ler ik­ke bur­de over­skri­de et vist be­løb, når det nu er skat­tey­der­ne, der be­ta­ler. Sik­ke no­get slud­der. KRI­TIK­KEN GÅR FLE­RE ste­der og­så på for høj afl øn­ning ge­ne­relt, gun­sti­ge pen­sions­vil­kår og an­dre subsi­di­e­re­de for­de­le som bå­de al­min­de­ligt fol­ke­tings­med­lem og mi­ni­ster. Hvis man kig­ger lidt på løn­ni­veau og pres ude i det me­re al­min­de­li­ge og pul- Det vil ko­ste ca. 25.000 mia. kr. at op­fyl­de FNs 17 mål for bæ­re­dyg­tig ud­vik­ling. Er ver­dens lan­de vil­li­ge til at in­ve­ste­re så store sum­mer? se­ren­de er­hvervs­liv, er mis­un­del­sen ramt me­ter­vis for­bi. Tak skæb­ne at læg­ge navn til en de­bat­t­råd i et hvil­ket som helst forum som po­li­ti­ker. Tal hel­le­re om ulem­pe­til­læg. El­ler foru­lem­pel­ses­til­læg. DEN DER MED på bag­kant at afk ræ­ve fol­ke­valg­te til­ba­ge­be­ta­ling af ho­nora­rer er en uskik. Dis­kus­sio­nen om grisk­heds­fak­tor, for me­get fryns el­ler hø­je løn­nin­ger i det he­le ta­get er helt i or­den for så­kaldt fremad­ret­tet prak­sis. Men Fa­ce­book­stand­ret­tens foru­ret­tet­hed a la: ’ Be­tal tilbage nu’, hø­rer in­gen ste­der hjem­me. Slet ik­ke i et de­mo­kra­tisk sam­fund, hvor man ud­sæt­ter sig selv for det bor­ger­li­ge om­buds re­to­ri­ske svie og smer­te. Ale­ne den del bæ­rer en stor sum af løn­nen. VI HAR DE po­li­ti­ke­re, vi fortje­ner. Og er vil­li­ge til at be­ta­le for. For min skyld ger­ne dob­belt op, hvis de el­lers gør det or­dent­ligt. Igen, den del afh æn­ger og­så af per­son­lig po­li­tisk ob­ser­vans. Jeg sæt­ter hver­ken pen­ge­ne på rød el­ler blå. Men ger­ne på de­di­ka­tion. Grisk­he­den re­gu­le­rer de dyg­tig­ste med held eft er egen samvit­tig­hed. El­ler an­sæt­tel­ses­kon­trak­tens ord­lyd.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.