ET GLIMT DER ÆN­DRE­DE VER­DEN

I dag for 70 år si­den blev A- bom­ben ka­stet over Hiros­hi­ma Og den bræn­de­mær­ker sta­dig Ja­pan, hvor næ­sten in­gen at bom­ber­ne over Hiros­hi­ma og Na­ga­saki kan ret­fær­digg A. me­ner, gø­res

BT - - NYHEDER - Lars Hen­rik Aa­gaard lha@ ber­ling­s­ke. dk

A- BOM­BE

Fil­men om Hiros­hi­ma er skudt af ame­ri­kansk mi­li­tær ni må­ne­der ef­ter bom­ben og bur­de væ­re fast pensum i grund­sko­ler i den gan­ske ver­den.

På det tids­punkt er al­le lig ryd­det af vej­en. Til gen­gæld er bil­le­der­ne i far­ver og uden lyd, hvil­ket blot gør op­le­vel­sen me­re kul­de­gy­sen­de.

Én ting er pa­nora­ma­bil­le­der­ne af mi­li­tær- og in­du­stri­by­en, der den­gang hu­se­de knap 400.000 men­ne­sker:

Et stø­vet land­skab af to­tal de­struk­tion, kun med skal­ler­ne af en­kel­te op­rej­ste be­ton­byg­nin­ger. No­get an­det er nær­bil­le­der­ne. For ek­sem­pel bil­le­det her­over af en træsti­ge, der står læ­net op ad en gas­be­hol­der af jern.

Men bil­le­det sny­der. Der er in­gen sti­ge læn­ge­re, kun dens skyg­ge – brændt ind i be­hol­de­ren, som har tu­sind so­le skin­net på den.

I et an­det nær­bil­le­de sid­der en mand i so­len på trap­pen for­an Su­mi­to­mo Bank. I et klip for­svin­der man­den, men en men­ne­ske­lig ’ skyg­ge’ er sta­dig at se på trap­pe­trin- net: Den bræn­de­mær­ke­de pro­fil af et men­ne­ske, der sad der og nød mor­gen­so­len – blot for at bli­ve om­dan­net til aske.

Det ske­te i et split­se­kund en sol­rig og varm au­gust­mor­gen for nøj­ag­tig 70 år si­den.

For­ret­nings­dri­ven­de var i gang med at fe­je for­to­vet for­an de­res bu­tik­ker, og i sko­ler­ne hav­de ele­ver­ne net­op sat sig bag pul­te­ne i de­res skole­u­ni­for­mer.

580 me­ter over Hiros­hi­mas in­du­stri- udstil­lings­byg­ning, og der­med di­rek­te over by­ens cen­trum, gik en kæ­de­re­ak­tion i gang i en fi­re ton tung atom­bom­be, der kort for­in­den var ble­vet ned­ka­stet fra det ame­ri­kan­ske bom­be­fly Eno­la Gay. På et øje­blik steg tem­pe­ra­tu­ren i bom­bens ker­ne til næ­sten en mil- lion gra­der, og he­le Hiros­hi­ma blev ba­det i et blæn­den­de lys.

Op til 600 me­ter fra hypo­cen­te­ret smel­te­de næ­sten alt — fra jern til ke­ra­mik. I en ra­di­us af op til tre ki­lo­me­ter blev prak­tisk ta­get alt blæst om­kuld af chok­bøl­gen, træhu­se selvan­tænd­te i den in­ten­se he­de, og men­ne­skers hud blev brændt som kød, der er glemt på gril­len.

Bag­ef­ter flød Ōta- flo­den af lig. Tu­sin­der hav­de for­søgt at unds­lip­pe he­den ved at ka­ste sig i flo­den. Blot for at op­da­ge, at van­det var ko­gen­de.

Mindst 70.000 men­ne­sker, her­un­der tu­sin­der af sko­lebørn, om­kom næ­sten øje­blik­ke­ligt.

End­nu fle­re dø­de i da­ge­ne, må­ne­der­ne og åre­ne ef­ter af brandsår, kvæ­stel­ser og ra­dio­ak­tiv strå­ling. Der­til kom atom­bom­ben ba­re tre da­ge se­ne­re over Na­ga­saki, hvor op mod 80.000 end­te med at dø.

Ti­den læ­ger in­gen sår

70 år kan sy­nes som lang tid. De fle­ste, der over­le­ve­de dom­me­dags­glim­tet, er her ik­ke læn­ge­re. Og Hiros­hi­ma er i dag for­vand­let til en mo­der­ne og be­ha­ge­lig mil­li­onby, hvor be­gej­strings­brø­le­ne fra by­ens store ba­se­ballsta­dion uden be­svær kan hø­res li­ge uden for den nær­lig­gen­de så­kald­te A- do­me – ru­in­re­sten af den gam­le udstil­lings­byg­ning, der er be­va­ret som monu­ment li­ge un­der bom­bens hypo­cen­ter.

Men ver­den kom­mer al­drig til at glem­me a- bom­ber­ne over de to ja­pan­ske by­er. Hvil­ket ik­ke blot skyl­des, at det var før­ste og hidtil ene­ste gang, at det uhyr­li­ge vå­ben er ble­vet

brugt mod men­ne­sker. År­sa­gen er og­så, at Hiros­hi­ma og Na­ga­saki til sta­dig­hed min­der os om, at men­ne­sket som den før­ste art i Jor­dens hi­sto­rie har op­nå­et en øde­læg­gel­ses­kraft, der i prin­cip­pet er stor nok til at ud­s­let­te ik­ke ba­re sig selv, men alt liv.

I Ja­pan for­svin­der de nu­k­lea­re sår næp­pe no­gen­sin­de. Der le­ver sta­dig tu­sin­der af så­kald­te hi­ba­ku­sha – over­le­ven­de fra bom­ber­ne. Iføl­ge en ak­tu­el un­der­sø­gel­se i den ja­pan­ske avis Asa­hi Shim­bun slås over halv­de­len af al­le hi­ba­ku­sha fort­sat med angst og stress som føl­ge af de­res 70 år gam­le op­le­vel­se, her­un­der angst for at den ra­dio­ak­ti­ve strå­ling sta­dig gna­ver i de­res ge­ner og øger kræftri­si­ko­en.

Til­med blev det ato­ma­re ma­re- ridt at­ter vakt i det be­folk­nings­ri­ge land, da re­ak­to­rer på atom­kraft­vær­ket Fu­kus­hi­ma Dai­i­chi neds­mel­te­de ef­ter kæm­pejord­s­kæl­vet i 2011 og skab­te den stør­ste ker­ne­kraftu­lyk­ke i ver­den si­den Tjer­no­byl i 1986. Der­til kom­mer en sti­gen­de atom­vå­ben­trus­sel fra det ag­gres­si­ve og nær­lig­gen­de dik­ta­tur Nord­korea samt vok­sen­de ter­ri­to­ri­a­le spæn­din­ger mel­lem Ja­pan og atom­stormag­ten Ki­na.

Det sidst­nævn­te er med­vir­ken­de til, at Ja­pans re­ge­ring un­der le­del­se af pre­mi­er­mi­ni­ster Abe er be­gyndt at åb­ne for en me­re mi­li­ta­ri­stisk for­tolk­ning af lan­dets i vidt om­fang ame­ri­kansk for­mu­le­re­de og me­get pa­ci­fi­sti­ske grund­lov.

Da­gen før Hiros­hi­ma- års­da­gen skab­te Ja­pans for­svars­mi­ni­ster Gen Na­ka­ta­ni fu­r­o­re i op­po­si­tio­nen og blandt utal­li­ge fred­sel­sken­de ja­pa­ne­re, da han ud­tal­te, at re­ge­rin­gen ik­ke ude­luk­ker en lovæn­dring, der vil gø­re det mu­ligt for ja­pan­ske styr­ker at trans­por­te­re atom­vå­ben for an­dre na­tio­ners mi­li­tær. Iføl­ge Reu­ters var han imid­ler­tid hur­tig til at und­skyl­de be­mærk­nin­gen og un­der­stre­ge, at det med lan­dets nu­væ­ren­de an­ti­a­to­ma­re grund­lov i re­a­li­te­ten ik­ke vil væ­re mu­ligt al­li­ge­vel.

Ret­fær­dig at­om­ræd­sel?

Imens vi­ser en dug­frisk Gal­lup­må­ling i USA og Ja­pan, at der er sta­dig min­dre op­bak­ning til ide­en om, at de ame­ri­kan­ske atom­bom­be­s­præng­nin­ger over Ja­pan i 1945 var ret­fær­di­ge. I 1991 var der moralsk op­bak­ning til a- bom­ber­ne fra næ- sten to tred­je­de­le af ame­ri­ka­ner­ne og lil­le tred­je­del af ja­pa­ner­ne. I dag me­ner ’ kun’ 56 pro­cent af ame­ri­ka­ner­ne og 14 pro­cent af ja­pa­ner­ne, at bom­ber­ne over Hiros­hi­ma og Na­ga­saki kun­ne ret­fær­dig­gø­res.

I 70 år har kon­sensus væ­ret, at atom­bom­ber­ne spa­re­de men­ne­ske­liv, for­di de tvang Ja­pan til at ka­pi­tu­le­re ba­re ni da­ge ef­ter den før­ste dom­me­dags­bom­be. Men det be­tviv­les af et sti­gen­de an­tal hi­sto­ri­ke­re. Bl. a. pe­ger man på, at Rusland er­klæ­re­de Ja­pan krig 8. au­gust 1945, alt­så to da­ge ef­ter Hiros­hi­ma og da­gen før Na­ga­saki. Iføl­ge eks­per­ter som hi­sto­ri­e­pro­fes­sor Yuki Tana­ka fra uni­ver­si­te­tet i Hiros­hi­ma var det sna­re­re den ud­for­dring end atom­bom­ben, der fik bæ­ge­ret til at fly­de over i det øver­ste krigs­råd i Tokyo.

Man hav­de hver­ken ma­ski­nel el­ler trop­per til end­nu en blo­dig krig og fryg­te­de, at de rus­si­ske styr­ker vil­le in­va­de­re Tokyo og slå kej­se­ren ihjel og der­med af­li­ve he­le det gud­dom­me­li­ge kej­ser­ri­ge. Hvor­for man – atom­bom­ber el­ler ej – un­der al­le om­stæn­dig­he­der ik­ke hav­de an­det valg end at la­de kej­ser Hiro­hi­to gå i æte­ren 15. au­gust og med sin sva­ge stem­me ud­ta­le de le­gen­da­ri­ske ord om, at ja­pa­ner­ne nu må ’ bæ­re det ubær­li­ge og ud­hol­de det uud­hol­de­li­ge’.

I dag min­des ti­tu­sin­der af men­ne­sker i Hiros­hi­ma den må­ske mest uud­hol­de­li­ge stund i ver­dens­hi­sto­ri­en. Den nævn­te far­ve­film fra Hiros­hi­ma kan ses ved at skri­ve ’ Hiros­hi­ma col­or si­lent’ i en net­søg­ning.

Hiros­hi­ma - den­gang og i dag. Fo­to: Reu­ters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.