Kul­tur ’ Gud, ek­si­ste­rer

3 ting du ik ke må gå glip af Gnags er ef­ter ot­te års pau­se på tri­umf­tog i Dan­mark. I går fik de Smuk­fest til at syn­ge, dan­se og græ­de sig en tur ned ad min­der­nes bou­le­vard

BT - - R - Jan Erik­sen jae@ bt. dk

IN­TER­VIEW

Er I der? Kan I hø­re no­get? Pe­ter A. G. Ni­el­sens gam­le sla­gord kan be­sva­res med et fuldt­o­net ja. I hvert fald når det gæl­der ham selv - og Gnags.

Ef­ter en pau­se på seks år rej­ser det 49 år gam­le band igen rundt i som­mer­dan­mark. Nu med det næ­sten op­rin­de­li­ge med­lem, gu­i­ta­ri­sten Per Frost. Og saxo­fo­ni­sten Ni­els Mat­hi­a­sen, der har væ­ret med i 30 år.

Og det har vist sig at væ­re et over­ra­sken­de stort tri­umf­tog op til fre­da­gens kon­cert på sce­nen, der tid­li­ge­re gik un­der nav­net Ryt­me­hans.

Det er ot­te år si­den, Gnags sidst ud­send­te et al­bum. I mel­lem­ti­den har A. G. væ­ret på so­lo­tur­né.

’ Det er vig­tigt med pau­ser­ne’

» Den var­me og be­gej­string, vi har mødt, er over­væl­den­de. Folk er nær­væ­ren­de. Der er in­gen, der står med ryg­gen til. Man kan mær­ke det på bi­fal­det. Jeg kan se smilet. Det er mær­ke­ligt. Min te­o­ri har væ­ret: hvis vi hol­der os læn­ge nok væk, så bli­ver man at­trak­tiv. Det er vig­tigt med pau­ser­ne. Gud, ek­si­ste­rer de end­nu? Når du står ale­ne, som jeg har gjort i nog­le år, op­da­ger man, hvor me­get man sav­ner at stå sam­men med et band. Man er nødt til at bry­de ned for at fat­te, hvor me­get det an­det be­ty­der, « si­ger Pe­ter A. G., som vi mø­der in­den fre­da­gens kon­cert.

» Det er en ga­ve for mig, at jeg har få­et Per Frost med igen. Han er frem­ra­gen­de til at is­ce­ne­sæt­te det, jeg ger­ne vil ha­ve frem på sce­nen. Per er en fan­ta­stisk mu­si­ker. Det kan de un­ge ik­ke til­sva­ren­de. De er slet ik­ke li­ge så go­de. Per har tjek på det tek­no­lo­gi­ske og­så, « si­ger Pe­ter A. G.

Un­ge mænd med skæg

Det be­ty­der vel og­så no­get, at du i dag står som man­den, al­le de nye dan­ce­hall- og reg­ga­e­nav­ne står på skul­dre­ne af?

Spil­le­de til Ivans be­gra­vel­se

Spil­ler I en hyl­dest til net­op af­dø­de Ivan Sø­ren­sen? ( op­rin­de­lig key­bo­ard i Gnags, red.)

» Vi spil­le­de til hans be­gra­vel­se, vi tro­e­de, at vi kun­ne ad­skil­le det pro­fes­sio­nel­le og det pri­va­te. Det kun­ne jeg ik­ke. Jeg græd he­le vej­en igen- nem. Man si­ger, at the show must go on. In­gen skal stå og bli­ve be­kym­ret el­ler sør­ge, mens vi spil­ler. Det vil­le Ivan al­drig ha­ve øn­sket. Så jeg ta­ler ik­ke om det på sce­nen. Men helt sik­kert. Han har haft enorm be­tyd­ning for os. «

Gi­ver det me­ning for en 60+ mand at dan­se rundt på sce­nen?

» Jeg sy­nes, det er me­re me­nings­fyldt end no­gen­sin­de. Jeg har al­tid ba­re sun­get, jeg har al­drig tænkt på, hvor­dan jeg sang. Jeg gjor­de det

Gnags fly­ver igen.

Fo­to: Axel Schütt

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.