’ HER ER MI­NE FIR

I sit før­ste læn­ge­re in­ter­view som stats­mi­ni­ster ud­pe­ger Lars Løk­ke Ras­mus­sen ( V) fi­re mål­sæt­nin­ger for, hvor Dan­mark skal be­væ­ge sig hen. Mis­lyk­kes det, har re­ge­rin­gen væ­ret en ’ fi­a­sko’, si­ger han

BT - - NYHEDER - Kas­per Kil­de­gaard ks­re@ ber­ling­s­ke. dk je­ni@ ber­ling­s­ke. dk

Jens Beck Ni­el­sen » Det har væ­ret... Ja, hvil­ke ord skal jeg sæt­te på det? «

Med hån­den på ha­gen tyg­ger Lars Løk­ke Ras­mus­sen på spørgs­må­let om, hvor­dan det den­ne gang har væ­ret at ind­ta­ge Stats­mi­ni­ste­ri­et ef­ter val­get i ju­ni, da Ven­stre gik tilbage fra 47 til 34 man­da­ter, sam­men­lig­net med sidst, i april 2009, da han fik de be­røm­te nøg­ler til det magt­ful­de kon­tor i Prins Jør­gens Gård over­dra­get af An­ders Fogh Ras­mus­sen.

Or­de­ne gi­ver rum­klang i stats­mi­ni­ste­rens kon­tor, hvor de nøg­ne væg­ge i som­mer­fe­ri­en er ma­let krid­hvi­de for at mar­ke­re en frisk start.

» Jeg skal pas­se me­get på med at sva­re, så det ik­ke ly­der for­kert. For jeg er me­get be­vidst om, at Ven­stre ik­ke hav­de et godt valg. «

» Men hvis vi fra­reg­ner det, har det væ­ret en bed­re for­nem­mel­se i den for­stand, at jeg ved, hvor­for jeg sæt­ter mig her. Det vid­ste jeg selv­føl­ge­lig og­så i 2009, men den­gang var det i løb og med sta­fet. Vi var i drift. Der var den re­ge­ring, der var, og den po­li­tik, som vi en­gang var gå­et til valg på. På den må­de er jeg nu lidt me­re her­re i eget hus. Det er med fod un­der eget bord, selv om bor­det er ble­vet lidt min­dre. «

I et in­ter­view med Ber­ling­s­ke for­kla­rer stats­mi­ni­ster Lars Løk­ke Ras­mus­sen si­ne over­vej­el­ser om, hvor­dan hu­set skal sty­res. Han har haft nog­le uger på Færø­er­ne og i Sve­ri­ge til at syn­ke det dra­ma­ti­ske fol­ke­tings­valg den 18. ju­ni, der gjor­de ham til vin­der og ta­ber på sam­me tid. Han har, som han si­ger, få­et ser­ve­ret­ten tilbage i dansk po­li­tik – men han skal ser­ve ud i en par­la­men­ta­risk vir­ke­lig­hed, der ser me­re end al­min­de­ligt ud­for­dren­de ud.

Ra­skt må det gå

De næ­ste par må­ne­der skal vi­se, om hans nye, smal­le Ven­stre- re­ge­ring er fly­ve­klar el­ler fær­dig, før den over­ho­ve­det kom i gang. Og det i no­get, der kan lig­ne et sandt amokløb. Hold godt fast:

In­den dan­sker­ne går på ju­le­fe­rie, skal ud­læn­din­gepo­li­tik­ken stram­mes op. Der skal la­ves dag­pen­gere­form, fi­nans­lov og fler­års af­ta­le for det dan­ske po­li­ti. En job re­form skal sæt­te loft over kon­tant­hjæl­pen, og en po­se pen­ge skal klæ­de sund­heds­væ­se­net på til dets ud­for­drin­ger. Stats­li­ge ar­bejds­plad­ser skal flyt­tes til Dan­marks yder­om­rå­der, hvor li­be­ra­li­se­rin­ger af plan­loven og­så skal sæt­te gang i væk­sten. Dan­sker­ne skal til fol­ke­af­stem­ning om rets­for­be­hol­det, og mis­sio­nen mod ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­nen Is­la­misk Stat skal for­læn­ges.

Me­re travlt har Løk­ke dog ik­ke haft med at for­be­re­de det hek­ti­ske ef­ter­år, end at han er klar til at ud­pe­ge fi­re le­de­stjer­ner for hans re­ge­ring. Fi­re punk­ter, som han i sær­lig grad vil må­les på, når han igen en dag skal stå til regn­skab over for væl­ger­ne:

For det før­ste skal ba­lan­cen på ar­bejds­mar­ke­det æn­dres, så fær­re er på for­sør­gel­se, og fle­re for­sør­ger sig selv.

For det an­det skal der ska­bes fle­re ar­bejds­plad­ser i den pri­va­te sek­tor, end der er i dag.

For det tred­je skal ker­ne­vel­fær­den for­bed­res, her­un­der sund­heds­væ­se­net og ’ me­re vær­di­ge til­bud til de æl­dre’.

For det fjer­de skal til­strøm­nin­gen til Dan­mark æn­dres, så der kom­mer fær­re asylan­sø­ge­re, men fle­re der ar­bej­der og bi­dra­ger.

» Det er de fi­re le­de­stjer­ner, re­ge­rin­gen har. Det be­ty­der ik­ke, at der ik­ke og­så er alt mu­ligt an­det, der er vig­tigt, men de fi­re ting er le­de­stjer­ner­ne. Og vi er en fi­a­sko, hvis vi – som da­ge­ne, uger­ne, må­ne­der­ne og åre­ne går – ik­ke kan do­ku­men­te­re, at Dan­mark be­væ­ger sig den vej, « for­tæl­ler stats mi­ni­ste­ren.

» Det, tror jeg på, kan la­de sig gø­re. Jeg er op­ti­mi­stisk, men jeg er ik­ke naiv. Jeg ved godt, at den par­la­men­ta­ri­ske si­tu­a­tion stil­ler sær­li­ge krav. Jeg ved godt, at vi er en min­dre min­dre­tals­re­ge­ring, end vi har for va­ne i Dan­mark. Men det gi­ver og­så nog­le mu lig­he­der. Styr­ken ved at væ­re lil­le er, at man kan væ­re vå­gen. Me­re adræt, me­re agil. Og det bli­ver der be­hov for, hvis vi skal nå vo­res mål. Vi skal væ­re yd­my­ge over for vo­res egen tyng­de. Vi skal væ­re kre­a­ti­ve, vi skal væ­re flek­sib­le, « fort­sæt­ter Lars Løk­ke Ras­mus­sen.

Nød­ven­dig kre­a­ti­vi­tet

Al­le­re­de nu har hans re­ge­ring måt­tet væ­re kre­a­tiv for at hol­de sig på be­ne­ne.

Da Li­be­ral Al­li­an­ce før som­mer­fe­ri­en ik­ke vil­le væ­re med til at ge­nind­fø­re hånd­vær­ker fradra­get, måt­te Løk­ke gå til Al­ter­na­ti­vet og SF, som fik den mo­dy­del­se, at fradra­get bli­ver me­re grønt. Og da Det Kon­ser­va­ti­ve Fol­ke­par­ti plud­se­lig ik­ke vil­le stem­me for den kom­mu­ne­af­ta­le, der er he­le grund­la­get for, at kom­mu­ner­ne kan af­hol­de ud­gif­ter for hund­red­vis af mil­li­ar­der kro­ner, måt­te re­ge­rin­gen rin­ge til So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne og Det Ra­di­ka­le Ven­stre.

Som et vid­nes­byrd på vil­kå­re­ne har re­ge­rin­gen al­le­re­de nu la­vet af­ta­ler med al­le par­ti­er i Fol­ke­tin­get på nær En­heds­li­sten.

Spørgs­må­let er nu, om Løk­ke­r­e­ge­rin­gen kan le­ve­re på de fi­re le­de­stjer­ner, den me­get præ­cist sæt­ter adres­se på. Om de på en el­ler an­den må­de er gen­si­digt ude­luk­ken­de, om de bi­der sig selv i ha­len.

Tag nu ek­sem­pel­vis må­let om et mar­kant løft på sund­heds- og æl­dre­om­rå­det. Kan det la­de sig gø­re sam­ti­dig med, at man som et an­det mål vil ha­ve fle­re folk væk fra of­fent­lig for­sør­gel­se, når nu et af mid­ler­ne til at nå det er skat­te­let­tel­ser i bun­den, hvil­ket og­så ko­ster pen­ge?

Man­ge pen­ge, hvis det skal gø­re en be­ty­de­lig for­skel.

Og kan de skat­te­let­tel­ser over­ho­ve­det bli­ve be­ty­de­li­ge, når Løk­ke sam­ti­dig har af­skre­vet sig sit ud­gifts­stop i den of­fent­li­ge sek­tor for i ste­det at fast­slå, at det of­fent­li­ge for­brug vil kom­me til at vok­se i hans tid som stats­mi­ni­ster?

Selv­føl­ge­lig, kun­ne den op­lag­te ind­ven­ding væ­re, for så kan man jo krad­se nog­le fle­re pen­ge ind på an­dre om­rå­der. Men det kan Løk­ke- re­ge­rin­gen ik­ke – i hvert fald ik­ke, når det kom­mer til skat­ter og af­gif­ter. For i re­ge­rings­grund­la­get står der, at re­ge­rin­gen med et så­kaldt byr­de­stop ’ ik­ke vil hæ­ve no­gen skat el­ler af­gift i den­ne valg­pe­ri­o­de’.

Og hvad med Løk­kes fjer­de le­de­stjer­ne, den la­ve­re til­strøm­ning af asylan­sø­ge­re for at af­la­ste vo­res kom­mu­ner? Er det over­ho­ve­det mu­ligt i en tid, hvor der på ver­dens­plan er fle­re flygt­nin­ge, end der har væ­ret på no­get tids­punkt si­den An­den Ver­denskrig – uan­set hvor store an­stren­gel­ser et fler­tal i Dan­mark i øv­rigt måt­te gø­re sig for at væ­re de stram­me­ste af al­le stram­me stram­me­re?

Re­sul­ta­ter­ne tæl­ler

Kan folk ik­ke ha­ve en be­ret­ti­get for­vent­ning om, at de­res nye stats­mi­ni­ster ga­ber over for me­get?

I så fald har Lars Løk­ke Ras­mus­sen et svar til dem:

» Jeg kan sag­tens for­stå, at folk kan ha­ve en be­kym­ring om alt mu­ligt. Men det er de resultater, man op­når, mens ti­den går, som kan gø­re de be­kym­rin­ger til skam­me. Ba­re i de få ting, som vi fik gen­nem­ført in­den som­mer­fe­ri­en, har vi lagt pen­ge til si­de til en se­ne­re dis­kus­sion i for­å­ret, som blandt an­det hand­ler om skat, « si­ger han.

Et af de in­stru­men­ter, som re­ge­rin­gen vil be­nyt­te for at let­te pres­se fra asyl til­strøm­nin­gen, er at sæn­ke ydel­ser og gø­re op­mærk­som på det ude i ver­den. Men hvad for­tæl­ler dig, at det vil gø­re en for­skel for en flygt­ning fra ek­sem­pel­vis Sy­ri­en, når ved­kom­men­de skal væl­ge sit en­de­mål?

» Det gør de hi­sto­ri­ske er­fa­rin­ger, fra den­gang vi la­ve­de start­hjæl­pen. «

Løk­ke hol­der en pau­se. » Al­min­de­lig sund for­nuft. « End­nu en pau­se. » Al­min­de­lig lo­gisk tænk­ning. Det er li­ge­som lo­gik­ken for os. «

Men den tænk­ning er om­dis­ku­te­ret. Kri­ti­ke­re ind­ven­der, at der ik­ke kan fø­res be­vis for, at en ned­sæt­tel­se af ydel­ser vil af­hol­de folk fra at rej­se her­til?

» Po­li­tik hand­ler ik­ke om at fø­re be­vis. Po­li­tik er ik­ke en vi­den­skab. Po­li­tik er hold­nings ba­se­ret. Po­li­tik er, hvad der er ret og ri­me­ligt. Hvad vi tror på. Jeg skal ik­ke be­vi­se min po­li­tik, jeg skal leve op til det, jeg har lo­vet væl­ger­ne. Og jeg har lo­vet væl­ger­ne, at vi vil­le stram­me vo­res ud­læn­din­ge po­li­tik. Så må vi så bli­ve vur­de­ret på, om de sam­men hæn­ge, som, vi me­ner, er der, hol­der. Hvis vi ram­mer næ­ste valg­da­to, og vi ik­ke på no­gen må­de har få­et asyl­til­strøm­nin­gen un­der kon­trol, ik­ke på no­gen må­de har få­et let­tet tryk­ket på kom­mu­ner­ne, så må man jo gø­re no­get an­det. Det er fak­tisk min til­gang, « si­ger Lars øk­ke Ras­mus­sen.

Det er prø­vet før

Vi slut­ter, hvor vi be­gynd­te, nem­lig ved det for­hold, at Løk­ke har prø­vet at væ­re stats mi­ni­ster før. Det spil­ler nem­lig iføl­ge ham selv ik­ke kun en rolle for hans mu­lig­he­der for at sæt­te sit eget pro­jekt op frem­for blot at over­ta­ge en an­dens. Det spil­ler og­så en rolle, når det kom­mer til at fø­re det pro­jekt ud i li­vet.

Lars Løk­ke Ras­mus­sen er den før­ste stats­mi­ni­ster, der har prø­vet at væ­re stats­mi­ni­ster før, si­den so­ci­al­de­mo­kra­ten An­ker Jør­gen­sen i 1975 vend­te tilbage til em­be­det ef­ter et par år i op­po­si­tion – i øv­rigt for mid­ler­ti­digt at ha­ve gi­vet plads til den sid­ste smal­le Ven­stre- re­ge­ring un­der le­del­se af Poul Hart­ling.

Er­fa­rin­gen er no­get af det, Lars Løk­ke Ras­mus­sen støt­ter sig til, når han skal spå om sand­syn­lig­he­den for, at han med suc­ces kan sty­re sin re­ge­rings­sku­de igen­nem svært, par­la­men­ta­risk far­vand for der­ef­ter at kom­me ud på den an­den si­de med do­ku­men­ta­tion for, at han har le­ve­ret på de fi­re le­de­stjer­ner, han i dag har lagt sig fast på.

» Der er ting, som klart bli­ver svæ­re­re ved, at Ven­stre hav­de det valg, som Ven­stre hav­de. Men så er der an­dre ting. Jeg har prø­vet at væ­re her før, og det er i hvert fald en for­del. Mens vi var i op­po­si­tion, har jeg og­så brugt me­get tid på, hvad vi skul­le gø­re an­der­le­des næ­ste gang. Jeg skal pas­se på, at det ik­ke ly­der hovskis­novski, men det er med me­re ro i ma­ven den­ne gang. For sid­ste gang hand­le­de det me­get om, hvad det egent­lig vil si­ge at væ­re stats­mi­ni­ster, og det kan man ik­ke læ­se sig til. Den­ne gang er det med et kla­re­re bil­le­de « .

SØN­DAG 9. AU­GUST 2015

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.