MIT FOTOALBUM

BT - - SØNDAG -

Jeg lær­te at væ­re an­der­le­des

1995: Fa­mi­li­en var her li­ge fl yt­tet fra Gen­toft e til Ka­ri­se syd for Kø­ge. På bil­le­det sid­der vi med vo­res grø­nø­je­de per­ser­kat­te i vo­res fl ot­te store pa­tri­ci­er­vil­la med park til, og var om­gi­vet af ma­trik­ler med par­cel­hu­se. Vi var nødt til at fl yt­te, for­di min fars fi rma var gå­et kon­kurs. Hu­set var skønt, og åre­ne i by­en var læ­re­ri­ge, for det var et me­get ind­spist sam­fund, hvor al­le kend­te hin­an­den, og det var svært at kom­me ind so­ci­alt. Jeg var klart en out­si­der i de fem år, vi bo­e­de der. Her kun­ne jeg for al­vor mær­ke den an­der­le­des­hed, som har præ­get he­le mit liv - men det er ik­ke no­get, jeg be­græ­der el­ler be­kla­ger. Jeg vil­le ik­ke væ­re som mi­ne jæv­nal­dren­de. Fra helt lil­le har jeg lært, at det er o. k. at væ­re an­der­le­des - at væ­re en nørd, som jeg var - og in­si­ste­re på, at det, man sy­nes er spæn­den­de og rig­tigt, skal man for­føl­ge. Og jeg lær­te og­så fra jeg var lil­le, at jeg skul­le for­sva­re dem, der ik­ke kun­ne for­sva­re sig selv. Mi­ne for­æl­dre var urok­ke­li­ge i hold­nin­gen om, at det er en med­men­ne­ske­lig pligt at for­sva­re de upo­pu­læ­re, som de smar­te og magt­ful­de vil try­ne. Man skal væ­re mo­dig og sto­le på sin ret­fær­dig­heds­sans. F. eks. blev en pi­ge dril­let i bør­ne­ha­ven, så jeg stil­le­de mig mel­lem mob­ber­ne og pi­gen, så de skul­le for­bi mig først. Det gjor­de jeg og­så i sko­le­å­re­ne - har al­drig kun­net tie stille, når no­gen blev ud­sat for mob­ning. Jeg sy­nes, det er vig­tigt, at man ik­ke kun kæm­per for de ting, der er go­de for en selv, men at man og­så står op for dem, der er sva­ge­re.

1:

Født 1982, cand. mag. i fi lo­so­fi . Fi­lo­sof, fast ko­lum­nist og Groft Sagt- skri­bent i Ber­ling­s­ke. Smags­dom­mer, fored­rags­hol­der og de­bat­tør. Gift med Ru­ne Sels­ing og mor til to.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.