’ Tan­ken om at lig­ge i ske med Jes Dorph syn­tes jeg var ulæk­ker’

- helt ind til tan­ker og fø­lel­ser

BT - - WEEKEND - Si­mon Rie­del sir@bt.dk

Det var upas­sen­de, den­gang...

Jes Dorp­hPe­ter­sen i Nyhe­der­ne gav or­det vi­de­re til mig før vej­r­ud­sig­ten med en kom­men­tar om, at i ven­ska­ber gjaldt det, at jo læn­ge­re tid man hav­de væ­ret ven­ner, des tæt­te­re kom man på hin­an­den. ’ Så det må jo be­ty­de, at vi to el­sker hin­an­den’, slut­te­de han. Der­til sva­re­de jeg: ’ Jes, det er jo næ­sten ulæk­kert, det du si­ger der’. Jeg tænk­te på ham og mig lig­gen­de i ske i en seng. Men det skul­le jeg nok al­drig ha­ve sagt, for nog­le i dan­ske ho­mokred­se hid­se­de sig op over, at en dansk vej­r­vært hav­de ho­mo­fo­bi. Jeg måt­te und­skyl­de det - det sam­me gjor­de Jes. Jeg har ik­ke ho­mo­fo­bi og har mas­ser af ven­ner i de kred­se. Men de­bat­ter­ne kør­te på net­tet, hvor en ho­mo­seksu­el mand i øv­rigt skrev, at han syn­tes, det var ulæk­kert at væ­re sam­men med en kvin­de. Hi­sto­ri­en end­te til­med i en­gel­ske me­di­er. Nu kom­mer det sjove. Jeg var med fa­mi­li­en på Cy­pern, og vi hyg­ge­snak­ke­de med et les­bi­sk par, og de spurg­te, hvad jeg la­ve­de. Det vi­ste sig, at og­så de var me­get in­ter­es­se­ret i meteorologi, og jeg gav dem mit navn. Bag­eft er må de ha­ve goog­let mig op­pe på væ­rel­set, for re­sten af ferien tal­te de ik­ke til os.

Smuk­ke vej­r­vær­tin­der er ...

et ty­pisk norsk fæ­no­men. Jeg tror, TV2 Nor­ge kun har køn­ne kvin­de­li­ge vej­r­vær­ter. Og det er og­så et sy­d­eu­ro­pæ­isk fæ­no­men. Der må jeg si­ge, at det er fak­tisk stik mod­sat på TV2 i Dan­mark, vi har kun én kvin­de­lig vært og syv mænd, og det er for dår­ligt. Vi vil me­get ger­ne ha­ve kvin­der og pi­ger, men vi har den ud­for­dring, at vi og­så ger­ne vil ha­ve me­te­o­r­o­lo­ger, og der er alt­så desvær­re en over­vægt af mand­li­ge vejrin­ter­es­se­re­de.

Jeg er godt til­pas med...

min fa­mi­lie. Ja, li­ge nu skæn­des vi, da vi har en te­e­na­ge­dat­ter. Den bed­ste dag med mi­ne børn fo­re­går på top­pen af en høj bak­ke, hvor vi ser det ly­ne og tord­ne i ho­ri­son­ten. De er ska­det for li­vet, det er sik- kert. An­dre gan­ge står vi ved Gille­le­je Havn i nul gra­der med en storm ind i an­sig­tet.

Det før­ste, jeg gør hver mor­gen, er ...

at tjek­ke vej­r­kor­tet og ra­da­ren. Det er og­så det sid­ste, jeg gør, in­den jeg går i seng. Det kan væ­re svært at fal­de i søvn, når der er regn, tor­den el­ler sne­storme, for det er jo spæn­den­de, hvor­dan det ud­vik­ler sig.

Jeg mø­der folk, som vit­ter­ligt tror, at jeg be­stem­mer vej­ret ...

det sker ty­pisk, når folk står i en kø i 30 gra­ders var­me på vej til iskio­sken og si­ger: ’ Giv os nu no­get bed­re vejr’. Men for et par år si­den, da det hav­de reg­net og reg­net i uge­vis, var der en fa­mi­lie­far med tre børn og ko­ne, der med pa­nik i øj­ne­ne sag­de til mig: ’ Kan du ik­ke ba­re gi­ve os no­get bed­re vejr’. Hans børn hav­de lu­do­fi ngre og tryks­vær­te fra ma­ta­dor­pen­ge­ne over det he­le, og det så ud til, at hans ko­ne var ved at for­la­de ham. Jeg tro­e­de et kort øje­blik, at han vir­ke­lig men­te det.

Jeg gæt­te­de helt for­kert, da ...

jeg lo­ve­de tør­vejr, da mi­ne børns skole åb­ne­de en ny stor af­de­ling, hvor en mi­ni­ster kom på be­søg. Sko­le­in­spek­tø­ren spurg­te mig, om det kun­ne fo­re­gå ude kl. 16, el­ler om det skul­le væ­re in­de. Jeg nær­stu­de­re­de vej­r­kor­tet og sag­de, at det først vil­le reg­ne ved 18- 19- ti­den. Alt blev stil­let op uden­for, og det stod ned i stæn­ger, mens folk rend­te rundt med pa­raply­er, og det he­le gik i va­sken. Si­den da har det væ­ret en stå­en­de jo­ke, når de spør­ger mig om vej­ret på sko­len, hvor min ko­ne i øv­rigt og­så ar­bej­der.

Jeg hæv­ne­de mig ...

en­gang, da jeg holdt på en tank­sta­tion og var den næ­ste, der skul­le ind i va­ske­hal­len. Der kør­te en ung mand li­ge ind for­an mig, og jeg tro­e­de, han la­ve­de fi s. Men nej, det gjor­de han ik­ke, han sag­de ba­re: ’ Nå, det er da dig fra vej­ret’ og sat­te sit va­ske­kort i og gik ind i bu­tik­ken. Jeg kog­te ind­ven­digt af ra­se­ri, da var jeg ik­ke den klo­ge og over­skud­s­ag­ti­ge. Jeg fi k den idé, at jeg kun­ne tryk­ke på nød­stopk­nap­pen. Han kom ud fra bu­tik­ken bag­eft er med et fj oget grin og kun­ne se, at bi­len var tør, og han kør­te ud og tro­e­de, han hav­de en ren bil. Bag­eft er kør­te jeg min bil ind, trak nød­stopk­nap­pen ud og fi k hans guld- vask. Der var jeg ba­re en lil­le­bit­te mand, der var glad for at ha­ve hæv­net sig.

En­gang var jeg me­get mis­un­de­lig på...

Vold­borg. Han ar­bej­de­de med det, der var min hob­by. Jeg hav­de som barn mit eget barometer og et ter­mome­ter, der mar­ke­re­de tem­pe­ra­tu­rer­ne for min. og maks. om nat­ten. Hvert år fi k jeg i fød­sels­dags­ga­ve en bog om meteorologi. Da jeg var 15, kom jeg i prak­tik på Me­te­o­r­o­lo­gisk In­sti­tut, og der sad jeg på et kon­tor og teg­ne­de et vej­r­kort med kold­fron­ter, og net­op da gik Vold­borg for­bi i en af si­ne store swe­a­tre. Jeg ryste­de, det var, som når en Madrid- fan mø­der Ro­nal­do, og så kom Vold­borg end­da bag­eft er ind ad dø­ren og tal­te med mig. Det var et stort øje­blik for mig. Når vi har prak­ti­kan­ter, prø­ver jeg og­så at ta­ge godt imod dem.

Min grå­dig­hed ta­ger over­hånd ved ...

ta’ selv- sa­lat­buff eter. Når man har be­talt 125 kr., skal man da og­så he­le vej­en rundt, in­tet må gå til spil­de. Det er og­så en stor ud­for­dring, hvis jeg bor på ho­tel, og der er mor­gen­mads­buff et, for jeg skal tæn­ke over, hvad jeg spi­ser. Jo, jeg har na­tur­lig­vis la­vet tri­ck­et med at la­ve en sandwich og pak­ke den ind i en ser­vi­et til frokost. Jeg var og­så grå­dig på en pin­lig må­de, da jeg over­nat­te­de på et SAS- ho­tel, hvor jeg hav­de be­talt 1.200 kr. for en over­nat­ning med mor­gen­mad, men jeg skul­le ud kl. 6 og fi k der­for ik­ke no­get at spi­se. Så tog jeg i ste­det alt sæ­be og sham­poo på væ­rel­set. Det var ik­ke klogt, da jeg skul­le gen­nem sik­ker­hed­s­tjek i luft hav­nen. Det væl­te­de ud med sham­poo af min kuff ert - og det må man jo ik­ke ta­ge med. Jeg tror man­ge an­dre un­dre­de sig, især når de kig­ge­de på min hår­pragt.

Jeg kni­ber en tå­re ...

i man­ge si­tu­a­tio­ner. Når en i 12. led i fa­mi­li­en skal be­gra­ves, el­ler da Ro­bert Hansen vandt i ’ Vild med dans’. Hvis jeg er til be­gra­vel­se for en god vens mor el­ler far, hul­ker jeg, som var det min egen mor. Der skal ik­ke så me­get til. Jeg bli­ver rørt hur­tigt, men jeg be­trag­ter det ik­ke som et svag­heds­tegn.

Min stør­ste ge­ni­streg var ...

den­gang, alt var ud­solgt i Par­ken til en af­gø­ren­de kamp mel- lem Dan­mark og Bel­gi­en. Jeg fi k fat i en swe­ats­hirt, som de an­sat­te brug­te, og fi k sne­get mig ind at se kam­pen... Und­skyld, DBU.

Jeg sy­nes, det er me­get ær­ger­ligt, når folk ...

ik­ke over­hol­der aft aler. Men det er jo al­tid så­dan, at når man sy­nes, no­get er dår­ligt el­ler skidt, er det jo ik­ke sik­kert, man selv er god til det. Det skal man li­ge hu­ske. Et stort pro­blem ved at væ­re chef er, at man godt kan se, at der er no­get, der ik­ke fungerer. Men det er ik­ke for­di, man selv nød­ven­dig­vis er god til det. Jeg kan selv bå­de væ­re en doven hund og et ro­de­ho­ved. Jeg ple­jer at bru­ge mig selv som ek­sem­pel på no­get, der ik­ke fungerer. Hvis jeg skal frem­hæ­ve et dår­ligt ek­sem­pel, bru­ger jeg tit mig selv. Så­dan er det at væ­re an­fø­rer på et hold, hvor man selv spil­ler med.

Jeg mod­ta­ger mail med kla­ger om ...

at folk kla­ger over vej­ret, Men det sker sjæl­dent, at folk kla­ger over, at vi lo­ve­de solskin, og så reg­ner det. Om det skyl­des, at de ved, vi al­drig kan ram­me vej­ret al­li­ge­vel, el­ler det er for­di, de ser TV2- Vej­ret som et fi ktions­pro­gram, ved jeg ik­ke. Men når folk brok­ker sig, er det for­di, de sy­nes, der bli­ver talt for hur­tigt, el­ler der bli­ver brugt dår­ligt dansk og klud­ret i ’ lig­ger’ og ’ læg­ger’. En­gang var der og­så en po­li­ti­ker fra Ve­stjyl­land, der brok­ke­de sig over, at vi dæk­ke­de for me­get over Ring­kø­bing på bil­le­det. Der må ha­ve væ­ret agur­ke­tid den som­mer.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.