AN­NET­TE HEICK En dyr dame

BT - - SØNDAG -

IDan­mark er jeg født, dér har jeg hjem­me.’ Så­dan be­gyn­der en af de smuk­ke­ste dan­ske san­ge, som har he­le tre of­fi ci­el­le me­lo­di­er. Se­ba­sti­an har kom­po­ne­ret den ny­e­ste, og den er eft er min me­ning og­så den smuk­ke­ste. Or­de­ne er H. C. An­der­sens, og det er mig en gå­de, at det ik­ke er den­ne velskrev­ne og po­e­ti­ske fæd­re­lands­hyl­dest, der er vo­res na­tio­nalsang i ste­det for Oe­h­lens­chlä­gers bom­ba­sti­ske værk ” Der er et yn­digt land”, som un­ge men­ne­sker knap for­står. ’ JEG VED, HUN er mit livs kær­lig­hed, men hun er en me­get kræ­ven­de dame. Hun el­sker at bli­ve for­kælet, og når vi er sam­men, be­ru­ser hun mig med sit væ­sen. Hun er ek­stremt smuk, og man­ge men­ne­sker kig­ger mis­un­de­ligt på mig, men mi­ne ven­ner me­ner, at hun mest af alt el­sker mig for mi­ne pen­ge. Jeg har ik­ke spor imod at bru­ge pen­ge på hen­de. Hel­ler ik­ke selv­om hun er en dyr dame. Jeg tror fak­tisk og­så, hun ser me­re i mig end mi­ne pen­ge, men pro­ble­met li­ge nu er, at hun har fo­re­slå­et, at vi skal fl yt­te sam­men. Hun har ik­ke selv no­gen mid­ler at sky­de i pro­jek­tet, men hun vil ger­ne be­stem­me, hvor vi skal bo og hvor­dan vi skal bo. Og så sy­nes hun, vi skal eje bo­li­gen sam­men. Jeg vil jo nø­digt vir­ke næ­rig, men jeg sy­nes må­ske ik­ke, det er helt ri­me­ligt. Jeg tror, jeg vil­le fø­le, jeg blev tør­ret. Så spørgs­må­let er: Skal vi fl yt­te sam­men? Og hvis ja, hvor­dan skal vi så gø­re det?’ JEG BOR PÅ 14. år i Sve­ri­ge men ar­bej­der i Dan­mark, og net­op der­for be­ta­ler jeg min ful­de og he­le skat til Dan­mark. Det er o. k. Jeg sy­nes, jeg får det bed­ste fra beg­ge lan­de, li­ge bort­set fra, at jeg ik­ke har stem­me­ret i det land, hvor jeg be­ta­ler skat. Flyt­te­de jeg hjem, vil­le jeg få min stem­me­ret tilbage, men jeg vil­le og­så skul­le ac­cep­te­re de tre mis­un­del­ses­skat­ter: Ejen­doms­skat­ten, bil- af­gift en og ar­ve- af­gift en. Det er jeg ik­ke sik­ker på, jeg vil­le kun­ne. JEG VED, AT man­ge dan­ske­re i ud­lan­det har det net­op så­dan. Når man rej­ser ud, op­da­ger man bå­de, hvor hel­di­ge vi er i Dan­mark, men og­så hvor blin­de vi er for, at der kan fi ndes an­dre løs­nin­ger, an­dre må­der at gø­re tin­ge­ne på, an­dre mu­lig­he­der, hvis vi tur­de prø­ve. Det per­fek­te land fi ndes ik­ke, men det er helt gra­tis at hen­te in­spira­tion.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.