’Det er da trist’

Kend­te chri­sti­a­nit­ter gen­ken­der bil­le­det af den bar­ske barn­dom, som man­ge børn på Chri­sti­a­nia op­le­ve­de med om­sorgs­svigt, junki­e­for­æl­dre og psy­kisk sy­ge, som DR- do­ku­men­tar blot­lag­de

BT - - NYHEDER - Sil­la Ba­ka­lus silb@ bt. dk

» Det var nog­le gruop­væk­ken­de hi­sto­ri­er, som har gjort ind­tryk på al­le. Og­så på mig. « Så­dan ly­der det fra den tid­li­ge­re chri­sti­a­nit Ja­cob Lud­vigsen.

I 1971 an­før­te jour­na­li­sten og de­bat­tø­ren mar­chen ind på den for­lad­te Bå­ds­mand sstræ­des Ka­ser­ne og ud­råb­te frista­den Chri­sti­a­nia.

Li­ge­som fle­re an­dre blev Ja­cob Lud­vigsen ry­stet over den hjer­teskæ­ren­de DR- do­ku­men­tar ’ Chri­sti­a­ni­as børn - Skyg­ge­si­den af even­ty­ret’, der blev sendt i be­gyn­del­sen af ugen, og som for før­ste gang of­fent­ligt løf­ter slø­ret for, at op­væk­sten på Chri­sti­a­nia i 70er­ne og 80er­ne ik­ke nød­ven­dig­vis var så ly­se­rød, som man­ge må­ske fo­re­stil­le­de sig.

Børn ef­ter­ladt om nat­ten i tom­me hu­se, om­sorgs­svigt, junki­e­for­æl­dre og psy­kisk sy­ge, der bl. a. for­søg­te at kvæ­le et af bør­ne­ne, var ba­re få af de gru­ful­de op­le­vel­ser, som do­ku­men­ta­rens fi­re nu voks­ne Chri­sti­a­nia- børn kun­ne be­ret­te om. En for­tæl­ling, som har væ­ret svær at stå frem med, da man på Chri­sti­a­nia helst holdt frista­dens pro­ble­mer so­lidt spær­ret in­de bag det kulør­te plan­ke­værk. Ja­cob Lud­vigsen: » In­den fil­men hav­de jeg nok sagt, at jeg tror, at Chri­sti­a­nia er et sjovt sted for børn, hvor de kan lø­be rundt og le­ge.

Men så idyl­lisk har det ik­ke væ­ret he­le vej­en igen­nem. Det er da trist, og jeg har stor med­fø­lel­se med dem, som har stå­et frem, og jeg respek­te­rer, at de har tur­det bry­de den mur af tavs­hed, som der har væ­ret om de her ting. Der skal en hel del mod til at træ­de frem med ri­si­ko for at bli­ve kri­ti­se­ret for at væ­re il­loy­al over for et fæl­les­skab. «

Drøm­me­ne

Ide­a­ler­ne var go­de. Man vil­le la­ve en selv­for­sy­nen­de fristad, der var ba­se­ret på fri­hed og sam­men­hold. En hip­pie­by, hvor­børn kun­ne vok­se op og al­tid ha­ve voks­ne om­kring sig. Et sted med god plads og grøn­ne om­rå­der i kon­trast til Kø­ben­havns grå brokvar­te­rer.

Et sted, hvor der var plads til te­a­ter og kul­tu­rel mang­fol­dig­hed. Og et sted, der var ba­se­ret på gen­brug og li­ge­værd.

Men i vir­ke­lig­he­den kom Chri­sti­a­nia, der fra po­li­tisk si­de blev stemp­let som ’ et so­ci­alt eks­pe­ri­ment’, til at sym­bo­li­se­re hip­pie­be væ­gel­sen på bå­de godt og ondt.

Van­røgt

Mens frista­den in­tro­du­ce­re­de kø­ben­hav­ner­ne for lad­cyk­ler og kul­tu­rel to­le­ran­ce, fik det lil­le sam­fund sam­ti­dig og­så en skyg­ge­si­de. Druk, hash og hår­de stoffer blan­det sam­men med kri­mi­na­li­tet og se­ne­re og­så ro­ck­er­nes til­ste­de­væ­rel­se, skab­te en uhel­dig co­ck­tail for børn at vok­se op i, af­slø­re­de do­ku­men­ta­ren.

» Der er så man­ge børn, der er ble­vet van­røg­tet, og der er så man­ge børn, der har haft den fryg­te­lig­ste barn­dom her­u­de... for­di de er kom­met her i det­te gl­o­ri­fi­ce­re­de hip­pie­mil­jø, og det er en ting, man li­ge­som har gemt fuld­stæn­dig væk, « lød det fra et af de voks­ne børn i do­ku­men­ta­ren.

Dan­ske Banks che­fø­ko­nom Ste­en Bo­ci­an til­brag­te de før­ste år af sit liv på Chri­sti­a­nia. Og han kan godt gen­ken­de

den be­skri­vel­se, som do­ku­men­ta­ren gav - ik­ke fra sin egen op­vækst, men fra fle­re af de børn, han le­ge­de med.

» Jeg tri­ve­des rig­tig godt med det ( at bo på Chri­sti­a­nia, red.), men der var nog­le af dem, som jeg vok­se­de op med, der hav­de det svært. Og det skyld­tes nok, at der ik­ke var sær­lig me­get sty­ring på bør­ne­ne. Hvis man kun­ne ad­mi­ni­stre­re det, så gik det rig­tig for­nuf­tigt, men hvis man ik­ke kun­ne, så var det svært « , si­ger han.

Ste­en Bo­ci­an flyt­te­de sam­men med sin mor fra Chri­sti­a­nia, da han var fem år. Der­ef­ter bo­e­de de i en lej­lig­hed på Bur­mei­ster­ga­de - et stenkast fra frista­den.

» Den tid på Chri­sti­a­nia var ik­ke ge­ne­relt den nem­me­ste tid for børn, for­di man ik­ke nød­ven­dig­vis tog sig så van­vit­tigt me­get af dem, men jeg har alt­så ik­ke selv væ­ret ud­sat for det, « si­ger che­fø­ko­no­men.

Og­så sku­e­spil­ler An­ne Ma­rie Hel­ger, der har haft ‘ et livslangt kær­lig­heds­for­hold’ til Chri­sti­a­nia, hu­sker, at der var børn, der ik­ke hav­de det så fan­ta­stisk.

» Jeg så godt, at man­ge af bør­ne­ne hav­de det lidt svært, si­ger An­ne Ma­rie Hel­ger, der dog ik­ke selv har set DR-do­ku­men­ta­ren, da BT kon­tak­ter hen­de.

» Når jeg nu hø­rer om det ( bør­ne­nes mi­striv­sel. red.), så kan jeg sag­tens for­stå det. At det har væ­ret svært at væ­re barn un­der de for­hold, « si­ger An­ne Ma­rie Hel­ger, der kun bo­e­de på Chri­sti­a­nia en kort stund i 1970’ er­ne.

Fle­re af de med­vir­ken­de i do­ku­men­ta­ren op­le­ve­de som små at mi­ste de­res for­æl­dre på grund af stoffer. An­dre var sta­dig vre­de over, at for­æl­dre­ne hav­de la­det dem vok­se op på den må­de.

Bør­ne­p­sy­ko­log Jo­hn Hal­se er ik­ke bleg for at kal­de det, som bør­ne­ne blev ud­sat for, for om­sorgs­svigt.

» En god for­æl­der de­fi­ne­res bl. a. ved at kun­ne til­si­de­sæt­te si­ne eg­ne be­hov og la­de bar­nets be­hov kom­me først. Hvis man går ud og knep­per til høj­re og ven­stre og la­der bar­net lig­ge der­hjem­me, så til­si­de­sæt­ter man ik­ke eg­ne be­hov, « si­ger psy­ko­lo­gen, der er tid­li­ge­re for­mand for Børns Vil­kår.

Jo­hn Hal­se er dog ik­ke overrasket over bør­ne­nes be­ret­nin­ger, der får de ro­man­ti­ske fo­re­stil­lin­ger om Chri­sti­a­nia til at kra­ke­le­re.

» Det, som man hør­te og så, når man be­søg­te Chri­sti­a­nia ( den­gang i 70’ er­ne, red.), var en ek­strem sel­v­op­ta­get­hed. Det var en selv­re­a­li­se­ring af de voks­ne, og så måt­te bør­ne­ne sej­le de­res egen sø, « si­ger psy­ko­lo­gen, der me­ner, at Chri­sti­a­nia bur­de væ­re for­budt om­rå­de for børn.

Den so­ci­a­le kon­trol

Men hvor­for var der in­gen, der gjor­de no­get, når nu så man­ge kun­ne se, at der var børn, der ik­ke tri­ve­des?

» Det var på grund af den so­ci­a­le kon­trol, der er på Chri­sti­a­nia, hvor man si­ger, at man in­gen pro­ble­mer har. Det blev der jo og­så sagt i do­ku­men­ta­ren: At det var li­ge­som en in­cest­fa­mi­lie, hvor man ik­ke snak­ke­de om, hvad der ske­te in­den for mu­re­ne, « si­ger Jo­hn Hal­se.

Chri­sti­a­nia- grund­læg­ge­ren Ja­cob Lud­vigsen pe­ger og­så på den spe­ci­el­le Chri­sti­a­nia- kul­tur som mu­lig år­sag til, at pro­ble­mer­ne al­drig blev blot­lagt.

» Men der­for kun­ne man godt sør­ge for, at børn af mis­bru­ge­re ik­ke blev van­røg­tet. Det er da lidt skuf­fen­de, at der ik­ke var no­gen, der sag­de til de her mis­brugs­for­æl­dre, at nu må I pas­se or­dent­ligt på je­res børn, « si­ger han.

Selv om DR- do­ku­men­ta­ren pri­mært om­hand­le­de Chri­sti­a­ni­as skyg­ge­si­der, så op­le­ve­de de fi­re med­vir­ken­de og­så go­de stun­der på Chri­sti­a­nia. Og det glæ­der Sa­va­ge Ro­se- san­ge­r­in­den An­ni­set­te Kop­pel, der selv er stor til­hæn­ger af Chri­sti­a­nia, hvor hun er kom­met me­get

Hun for­tæl­ler, at hun al­drig selv har op­le­vet om­sorgs­svig­te­de børn på Chri­sti­a­nia.

» Men jeg har kendt rig­ti­ge man­ge dej­li­ge men­ne­sker der­u­de fra og og­så sø­de børn, som har haft et rig­tig godt liv der­u­de. Jeg tror om­sorgs­svigt kan ske hvor som helst i vo­res sam­fund, for­di for­æl­dre­ne ry­ger ud i no­get, som de ik­ke kan tå­le, « si­ger san­ge­r­in­den, der især hol­der af Chri­sti­a­ni­as fri­sind.

» Jeg sy­nes, at respek­ten for hin­an­den er stor. Det har jeg al­tid godt kun­net li­de. Og så har jeg al­tid godt kun­net li­de, at vi ik­ke har vil­let af­gi­ve vo­res men­ne­skekær­lig­hed og kre­a­ti­vi­tet, « si­ger hun.

Jo­hn Hal­se pe­ger og­så på, at Chri­sti­a­nia be­stemt har si­ne go­de si­der:

» Der var man­ge spæn­den­de ting, når el­lers det fun­ge­re­de. «

For Chri­sti­a­nia- stif­te­ren Ja­cob Lud­vigsen, der de se­ne­ste man­ge år har bo­et på Born­holm, var DR- do­ku­men­ta­ren en øjenåb­ner, men han hå­ber, at der sta­dig vil væ­re en frem­tid for frista­den.

» Jeg føl­ger Chri­sti­a­nia ude­fra og bli­ver ked af det, når no­get er dår­ligt. Den her film har jo cho­ke­ret man­ge, men det kan må­ske og­så væ­re en ad­var­sel til Chri­sti­a­nia om, at de skal væ­re me­re åb­ne om­kring de dår­li­ge si­der, der må væ­re der­u­de, « si­ger Ja­cob Lud­vigsen.

Fo­to: STF

Et liv med druk og stoffer tæt på, var hver­dag for man­ge børn, der vok­se­de op på Chri­sti­a­nia 70er­ne og 80er­ne. Bil­le­de fra DR­do­ku­men­ta­ren ’ Chri­sti­a­ni­as børn - Skyg­ge­si­den af even­ty­ret’.

Der var og­så go­de ting ved at vok­se op på Chri­sti­a­nia, f. eks. de grøn­ne om­rå­der og den me­gen plads, som var no­get an­der­le­des end de grå brokvar­te­rer.

Fo­to: Ulf Nilsen Jakob Lud­vigsen mar­che­re­de helt i front den dag i 1971, da en flok hip­pi­er be­slut­te­de at in­va­de­re Chri­sti­a­nia. Han er ked af at hø­re, at fle­re børn har få­et øde­lagt de­res barn­dom på frista­den. Fo­to: Scan­pix Dan­ske Banks che­fø­ko­nom Ste­en Bo­ci­an er og­så Chri­sti­a­nia- barn. Han tri­ve­des dog fint i det lil­le sam­fund, men hav­de og­så ven­ner, der var knap så hel­di­ge.

Fo­to: Erik Ref­ner An­ne Ma­rie Hel­ger er gen­nem åre­ne kom­met me­get på Chri­sti­a­nia. Hun for­tæl­ler, at det var svært ik­ke at læg­ge mær­ke til, at nog­le børn var for­søm­te.

Fo­to: David Leth Wil­li­ams / STF

An­ni­set­te Kop­pel har gn­nem man­ge år væ­ret stor til­hæn­ger af Chri­sti­a­nia.

Fo­to: Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.