BAG SMILE­HUL­LER­NE

Må­l­helt: Ha­rald Ni­el­sen var bå­de re­belsk, mo­dig og råb­te højt, når det skul­le væ­re - men fy­re folk, det brød forwar­den sig ik­ke om

BT - - SØNDAG -

Ha­rald Ni­el­sen var bå­de re­belsk, mo­dig og kun­ne rå­be højt, når det skul­le væ­re.

Man hu­sker smile­hul­ler­ne bedst. De smile­hul­ler, der nok mest af alt er of­fent­lig­he­dens bil­le­de af den af­dø­de fod­bold­helt Ha­rald Ni­el­sen. Men tag en­de­lig ik­ke fejl. ‘ Guld- Ha­rald’ var an­det og me­get me­re end det vel­kend­te, ven­li­ge an­sigt.

Når det skul­le væ­re, var Ha­rald Ni­el­sen bå­de re­belsk, ag­gres­siv, mo­dig og ham, der gik for­re­st. I sær­lig grad iført fod­bold­støv­ler. Men og­så uden for ba­nen slog tem­pe­ra­men­tet gni­ster. Man bli­ver ik­ke top­sco­rer i den ky­ni­ske, ita­li­en­ske Se­rie A to sæ­so­ner i træk, ver­dens dy­re­ste fod­bold­spil­ler el­ler suc­ces­rig di­rek­tør uden at kun­ne an­det end at smi­le ven­ligt.

» Al­le­re­de som helt ung var han pa­rat til at si­ge fra og si­ge sin me­ning. Men sam­ti­dig hav­de han blik for, hvor­dan man kan få no­get ud af det. Kom­bi­ne­ret med en kræn­ket­hed, der blev sid­den­de he­le li­vet. Det skal vi væ­re gla­de for, for det ny­der vi glæ­de af i dag, « si­ger for­fat­te­ren Jo­akim Jakob­sen, der po­rtræt­te­rer ham i bo­gen ‘ Guld Ha­rald - top­sco­rer, idol, re­bel’.

Den 73- åri­ge Ha­rald Ni­el­sen, der i den­ne uge dø­de ef­ter en hård kamp mod pro­sta­ta­kræft, var med til at mo­der­ni­se­re dansk fod­bold og ba­ne­de der­med vej­en for blandt an­det 86- hol­det og EM- tri­um­fen i 1992 og man­ge se­ne­re dan­ske fod­bold­sej­re.

Brok ko­ste­de lands­holds­plad­sen

Et af de før­ste tegn på re­bel­len Ha­rald Ni­el­sen var un­der OL i Rom i 1960, hvor Dan­mark vandt sølv. Det var en tid, hvor dansk fod­bold var in­fi­ce­ret af ama­tø­ris­men. In­gen pro­fes­sio­nel­le el­ler af­løn­ne­de fod­bold­spil­le­re måt­te op­træ­de.

Hver­ken på lands­hol­det el­ler i de hjem­li­ge liga­er. Trod­se­de man fod­bol­du­ni­o­nen DBUs reg­ler, blev man gan­ske en­kelt sort­li­s­tet.

Un­der OL- tur­ne­rin­gen blev spil­ler­ne be­hand­let som en ‘ kryds­ning mel­lem sla­ver og pat­tebørn’, som ’ Ma­ta­dor’- ska­be­ren Li­se Nørgaard, den­gang ud­sendt for Po­li­ti­ken, skrev hjem til si­ne læ­se­re.

» Gå i seng om­gå­en­de, Ha­rald! « lød det blandt an­det fra DBUs kas­se­rer Leo Dan­nin.

Ha­rald Ni­el­sen var OL- hol­dets yng­ste mand. Trods det var han den ene­ste, der tur­de brok­ke sig til pres­sen. Over den uret­fær­di­ge be­hand­ling og de van­vit­ti­ge reg­ler i OL- lej­ren.

Da han i 1961 skif­te­de til Bo­log­na i Se­rie A, spil­le­de han al­drig igen for lands­hol­det. Det blev hans livs skuf­fel­se.

» Han så en uretfærdighed og tog til gen­mæ­le. Det var der man­ge, der ik­ke gjor­de. Han gjor­de det me­re og me­re op igen­nem 60er­ne, og to­nen blev kun hår­de­re, « si­ger Jo­akim Jakob­sen.

Den tid­li­ge­re Ven­stre- mi­ni­ster Hel­ge San­der var blandt Ha­rald Ni­el­sens næ­re ven­ner. Han var sam­men med ham kun få da­ge før hans død.

» På fod­bold­ba­nen var Ha­rald jo ut­ro­ligt ky­nisk og ag­gres­siv. Bå­de i sit spil og at­ti­tu­de. Li­ge ak­ku­rat det mod­sat­te var han pri­vat. Her var han den om­fav­nen­de og al­tid uden be­græns­ning i sin hjælp­som­hed over for de nær­me­ste. «

De to lær­te hin­an­den at ken­de, da Hel­ge San­der i 1977 for­søg­te at stab­le en ’ pirat­liga’ med af­løn­ne­de spil­le­re på be­ne­ne. Som et al­ter­na­tiv til DBUs ama­tør- fi­lo­so­fi.

Pirat­liga ba­ne­de vej­en

På det tids­punkt var Ha­rald Ni­el­sen stop­pet som fod­bold­spil­ler og im­por­te­re­de læ­der­va­rer fra Ita­li­en. Han var straks med på ide­en om et an­greb på sin gam­le ho­ved­fjen­de.

Med Ha­rald Ni­el­sen som front­fi­gur blev pirat­liga­en den bul­l­dozer, der ba­ne­de vej for pro­fes­sio­nel fod­bold i Dan­mark.

Un­der for­hand­lin­ger­ne op­le­ve­de Hel­ge San­der et af ven­nens få ra­se­ri­an­fald uden for fod­bold­ba­nen.

» Jeg hu­sker én gang, hvor jeg måt­te gå imel­lem ham og DBUs ge­ne­ral­se­kre­tær. Men det var ik­ke hans na­tur. Han skul­le træ­des me­get hårdt over tæ­er­ne, før han vi­ste den si­de, « si­ger Hel­ge San­der.

I dag gi­ver Ni­els- Chri­sti­an Holm­strøm, be­sty­rel­ses­med­lem i FC København, stor an­er­ken­del­se til Ha­rald Ni­el­sen for at ‘ træ­de ind på sce­nen og smi­de hand­sken på den må­de’.

Som dreng så Ni­els- Chri­sti­an Holm­strøm en ung Ha­rald Ni­el­sen spil­le for Fre­de­riks­havn i Idrætspar­ken. Man­ge år se­ne­re, i be­gyn­del­sen af 1990er­ne, mød­tes de igen. Mis­sio­nen var en­kel: FC København skul­le stab­les på be­ne­ne. Ha­rald Ni­el­sen blev valgt til for­mand.

» Han sat­te dags­or­de­nen. Der var nog­le spil­le­re, der hav­de be­hov for at få at vi­de, hvad det vil­le si­ge at spil­le pro­fes­sio­nel fod­bold. Der for­tal­te han i høj grad, hvor ska­bet skul­le stå. Så han har i høj grad med­vir­ket til at få pro­jek­tet på skin­ner, « si­ger Ni­els- Chri­sti­an Holm­strøm.

Til gen­gæld var den jovi­a­le Guld- Ha­rald knap så kon­tant, når der skul­le fy­res folk.

» Det var ik­ke en af hans spids­kom­pe­ten­cer. Der måt­te an­dre hjæl­pe til, når det var nød­ven­digt, « kon­sta­te­rer Ni­els- Chri­sti­an Holm­strøm.

Men som for­mand for FC København - over­byg­nin­gen af kø­ben­hav­n­er­klub­ber­ne KB og B1903 - kun­ne han sta­dig ge­ne­re si­ne gam­le ær­kefjen­der.

» Man gav dansk fod­bold en gang pro­fes­sio­nel fer­nis. Uden at skif­te ama­tør­le­der­ne ud, « hvis­le­de han til BT om ud­vik­lin­gen si­den 1977 og frem til 90er­ne.

» Det var dy­best set de sam­me mod­stan­de­re, nem­lig de kø­ben­havn­ske fod­bold­le­de­re, der nu fik én over snu­den, « si­ger for­fat­ter Jo­akim Jakob­sen.

Ef­ter fod­bold­kar­ri­e­rens 11 år i Ita­li­en grund­lag­de Ha­rald Ni­el­sen sam­men med hu­stru­en Ru­di - må­ske bed­re kendt som ‘ Mie’ fra de gam­le ’ Far til Fi­re’- film - et im­port­fir­ma, der blev den rø­de tråd for for­ret­nings­man­den Ha­rald Ni­el­sen.

I ret­ten mod de store

‘ Ru­di & Ha­rald’ im­por­te­rer mo­de­va­rer med fo­kus på Ita­li­en og har fle­re gan­ge kryd­set klin­ger i rets­sa­le­ne med de store mo­de­hu­se. Bå­de Guc­ci og Her­mes har for­søgt at få Ha­rald Ni­el­sen ned med nak­ken. De men­te, at hans ta­sker ef­ter­lig­ne­de de­res de­sign. Den dan­ske forward ran­ke­de ryg­gen og vandt al­le sla­ge­ne mod gi­gan­ter­ne.

» Han er en mand, der bå­de har si­ne me­nin­ger, kan ar­gu­men­te­re for dem og gen­nem­fø­re si­ne pla­ner. Det er ik­ke for in­gen­ting, at han sam­men med Ru­di har op­ar­bej­det en om­fat­ten­de virk­som­hed, « fast­slår Ni­els- Chri­sti­an Holm­strøm.

Kæ­le­nav­net si­ger det må­ske bedst. ‘ GuldHa­rald’. Det op­stod før OL i 1960, hvor han var den ene­ste, der tro­e­de at ama­tø­rer­ne fra Dan­mark kun­ne nå helt til tops. Det hang ved.

» Han sig­te­de højt og hav­de store pla­ner al­le­re­de fra sin tid­li­ge­re ung­dom. Man­ge sag­de, at han ik­ke kun­ne vin­de guld til Olym­pi­a­den, men de fik da trods alt sølv. Han gik he­le ti­den ef­ter nye mål, « si­ger Ru­di Ni­el­sen, Guld- Ha­ralds en­ke, til BT.

Hun for­tæl­ler, at bag smile­hul­ler­ne hav­de han al­tid an­gri­be­rens tro på, at bol­den vil­le gå i mål.

» Han var et ut­ro­ligt po­si­tivt men­ne­ske, en igang­sæt­ter, der el­ske­de at hjæl­pe al­le, sær­ligt un­ge men­ne­sker. I hans ho­ved kun­ne al­ting la­de sig gø­re. Selv hvis jeg sag­de, at det ik­ke var sik­kert, det vil­le gå godt, « ly­der det fra Ru­di Ni­el­sen.

Iføl­ge fa­mi­li­en skal Ha­rald Ni­el­sen be­gra­ves i Gentofte Kir­ke.

Han sig­te­de højt og hav­de store pla­ner al­le­re­de fra sin tid­li­ge­re ung­dom Ru­di Ni­el­sen, Ha­rald Ni­el­sens hu­stru

Som de fle­ste kend­te Ha­rald Ni­el­sen - Det bre­de smil og smile­hul­ler­ne. Fo­to: Claus Bech, Ni­els Ahl­mann Ole­sen, Wil­ly Lund, Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.