Spar pen­ge med­nem lå­ne­fi nte

En ny vur­de­ring af bo­li­gen kan spa­re dig for tu­sind­vis af kro­ner ge­by­rer til re­al­kre­di­tin­sti­tut­tet i

BT - - PRIVATØKONOMI - Lars Lin­de­vall Hansen larh@ bt. dk

En gyl­den spa­re­mu­lig­hed lig­ger li­ge til høj­re­be­net – men man­ge bo­li­ge­je­re er slet ik­ke op­mærk­som­me på fin­ten.

Så­dan ly­der det fra fle­re pri­va­tø­ko­no­mi­ske eks­per­ter, der kraf­tigt anbefaler re­al­kre­dit- lå­ne­re at få fo­re­ta­get en ny vur­de­ring af de­res bo­lig – for den kan me­get vel væ­re ste­get i vær­di, si­den lå­net blev op­ta­get.

Hvis du ik­ke selv re­a­ge­rer, ri­si­ke­rer du der­med at be­ta­le alt for me­get i bi­drag til re­al­kre­dit­sel­ska­bet.

» Der er i vir­ke­lig­he­den man­ge men­ne­sker, der be­ta­ler en me­get hø­je­re bi­drags­sats, end de be­hø­ver. Det er ik­ke no­get, der bli­ver re­gu­le­ret au­to­ma­tisk, og der­for skal man selv væ­re op­mærk­som på mu­lig­he­den, « si­ger Mor­ten Wester­gaard, der er part­ner hos My­ban­ker og tid­li­ge­re re­præ­sen­tant for For­bru­ger­rå­det Tænk i Re­al­kre­di­tan­ke­næv­net.

In­den for de se­ne­ste år er huspri­ser­ne ste­get med ra­ket­fart man­ge ste­der i lan­det, og det kan ud­lø­se en stør­re fri­vær­di. Men de ge­by­rer, som du be­ta­ler til re­al­kre­di­tin­sti­tut­tet – så­kald­te bi­drags­sat­ser – er fast­sat ef­ter den vær­di, som dit hus hav­de, da lå­net blev op­ta­get. Hvis bo­li­gen er ble­vet væ­sent­ligt me­re værd si­den, så er der stor sand­syn­lig­hed for, at du kom­mer til at be­ta­le min­dre i bi­drag, for­di du får en la­ve­re belå­nings­grad.

Det lø­ber op

» Men du skal be­stemt ik­ke reg­ne med, at re­al­kre­dit­sel­ska­bet selv fo­re­slår det, for så skal det jo ha­ve pen­ge op af lom­men, « ly­der det fra pri­va­tø­ko­no­misk rå­d­gi­ver Martin Rie­del, der dri­ver virk­som­he­den Re­al­kre­dit­kon­su­len­ten.

Han har kend­skab til rig­tig man­ge dan­ske­re, som har spa­ret op til 5.000 kro­ner om året blot ved at få en gen­vur­de­ring. Over lå­nets lø­be­tid kan der så­le­des nemt væ­re mel­lem 50.000 og 100.000 kro­ner at spa­re.

» Jeg har set et ek­sem­pel på en mand, der fik en ny vur­de­ring fra et an­det sel­skab på 3,6 mil­li­o­ner, hvor­i­mod hans gam­le re­al­kre­dit­sel­skab kun hav­de vur­de­ret ejen­dom­men til 2,6 mil­li­o­ner, « si­ger Martin Rie­del.

Han for­kla­rer, at en ny vur­de­ring nor­malt skal fo­re­ta­ges i for­bin­del­se med en lå­neom­læg­ning af en el­ler an­den art. Dvs. hvis man f. eks. skal kon­ver­te­re fra va­ri­a­bel til fast­for­ren­tet lån el­ler om­læg­ge til en la­ve­re ren­te, så kan det væ­re en an­led­ning til at be­de om en ny vur­de­ring.

Men fak­tisk er det i nog­le til­fæl­de mu­ligt at få en gen­vur­de­ring helt uden at fo­re­ta­ge sig no­get i øv­rigt – men det kan kræ­ve, at man pres­ser re­al­kre­dit­sel­ska­bet lidt, ly­der det fra eks­per­ter­ne:

» Ban­ker­nes vur­de­rin­ger er nog­le gan­ge lidt for­sig­ti­ge. Hvis din bo­lig ek­sem­pel­vis er vur­de­ret til 2,5 mil­li­o­ner, og du ved, at din na­bo li­ge har solgt en næ­sten til­sva­ren­de bo­lig til tre mil­li­o­ner, så kan du godt ta­ge fat i re­al­kre­dit­sel­ska­bet og si­ge til det, at det må væ­re ri­me­ligt med en ny vur­de­ring, « si­ger Mor­ten Wester­gaard.

Vil ger­ne be­hol­de dig

Og skul­le re­al­kre­dit­sel­ska­bet væ­re lidt mod­vil­ligt, så kan det godt be­ta­le sig at be­de et an­det sel­skab om at få en vur­de­ring.

» Når de hø­rer, at du er ude at ind­hen­te til­bud hos kon­kur­ren­ter­ne, bli­ver de of­te me­get me­re med­gø­r­li­ge, for­di de ger­ne vil be­hol­de dig som kun­de, « si­ger Martin Rie­del.

En an­den for­del ved at få en ny vur­de­ring er, at du kan få mu­lig­hed for at sam­le din dy­re bank­gæld i ét re­al­kre­dit­lån. Det kan spa­re dig for store ren­te- ud­gif­ter.

» Hvis du for ek­sem­pel har et banklån, hvor du be­ta­ler 6- 8 pro­cent i ren­te, og et va­ri­a­belt lån med en ren­te tæt på 0, så kan der væ­re en kæm­pe ge­vinst at hen­te, « si­ger Mor­ten Wester­gaard.

Man skal be­de om det

Li­se Nytoft Berg­mann, der er bo­li­gø­ko­nom i Nor­dea Kre­dit, be­kræf­ter, at re­al­kre­dit­sel­ska­bet ik­ke fo­re­ta­ger en ny vur­de­ring, med­min­dre kun­den selv be­der om det:

» Vi fast­sæt­ter bi­drags­sat­sen, når lå­net op­ta­ges, og der­ef­ter hol­des bi­drags­sat­sen kon­stant i he­le lå­nets lø­be­tid – og det er uan­set, om bo­lig­pri­ser­ne sti­ger, som de gør i øje­blik­ket, el­ler om de fal­der, som vi har set det i en stør­re del af de se­ne­ste ot­te år, « si­ger Li­se Nytoft Berg­mann, som un­der­stre­ger, at det er me­get in­di­vi­du­elt, hvor me­get kun­den kan spa­re.

Skul­le du væ­re nervøs for, at dit hus er fal­det i vær­di, er der iføl­ge Martin Rie­del in­gen ri­si­ko for­bun­det ved at få fo­re­ta­get en ny vur­de­ring.

» De sæt­ter ik­ke bi­drags­sat­sen op, « si­ger re­al­kre­di­t­eks­per­ten.

Du skal be­stemt ik­ke reg­ne med, at re­al­kre­dit­sel­ska­bet selv fo­re­slår det

Martin Rie­del, pri­va­tø­ko­no­misk rå­d­gi­ver

Sø­ren Hol­se for­an sit hus i Bal­lerup. I en ny vur­de­ring steg bo­li­gens vær­di fra 3,3 til 3,8 mil­li­o­ner kro­ner, og det har ud­mønt­et sig i en be­spa­rel­se på 27.000 kro­ner i re­sten af lå­nets lø­be­tid. Fo­to: Emil Hou­gaard

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.