Stor­bylæk­ker fe

Øya Festi­val. Med et im­po­ne­ren­de in­ter­na­tio­nalt li­ne- up, sund øko­mad og høj au­gust­sol var 2015- ud­ga­ven af Øya Festi­val en gen­nem­ført læk­ker festi­va­l­op­le­vel­se. Spørgs­må­let er, hvor­for vi ik­ke har no­get lig­nen­de i København

BT - - KULTUR - Mi­cha­el Char­les Gaunt mi­cg@ ber­ling­s­ke. dk

FESTI­VAL

» Eve­ry­bo­dy scream!!! «

Op­for­drin­gen kom­mer fra gu­i­ta­ri­sten Ni­le Rod­gers un­der di­sco­ban­det Chi­cs funk- fest ons­dag af­ten på Øya Festi­va­lens stør­ste sce­ne. Pu­bli­kum ad­ly­der og skri­ger de­res glæ­de tilbage i ho­ve­d­et på ham i en klas­sisk call- and- re­spon­se. Mu­sik­ken spil­ler: det kø­rer ba­re. Bå­de for Ni­le Rod­gers op­pe på sce­nen og for syt­ten­de ud­ga­ve af Nor­ges festi­val­flagskib Øya som så­dan.

Blot et stenkast fra festi­val­plad­sen kan man op­le­ve en an­den og langt me­re fortviv­let slags skrig i form af Ed­vard Mun­chs ver­dens­be­røm­te ma­le­ri af sam­me navn, der hæn­ger på det navn­kun­di­ge Munch Mu­se­et. Kon­tra­sten kan næ­sten ik­ke væ­re stør­re.

Øya Festi­val er nem­lig en festi­val på før­ste klas­se. For som festi­val­tren­den an­no 2015 fo­re­skri­ver, mø­der man ik­ke me­get mod­stand her. Det skul­le da li­ge væ­re den ste­gen­de var­me sol el­ler det op­skru­e­de pris­ni­veau ( vi snak­ker 80 nor­ske kro­ner for en fa­døl og 45 kr. for en fla­ske vand). Nej, det hand­ler kort og godt om at stille så få for­hin­drin­ger op for festi­val- pu­bli­kum­met som mu­ligt. Om kom­fort. Om at ny­de, ind­ta­ge og ja, for­bru­ge.

På det­te års Øya Festi­val, der for an­det år i træk fo­re­gik i Tøy­en- par­ken i Oslo, be­hø­ve­de man f. eks. dår­ligt, be­væ­ge sig for at kom­me rundt til kon­cer­ter­ne. Selv­om der var fem sce­ner, kun­ne man nå he­le plad­sen rundt på kor­te­re tid, end det ta­ger at spi­se på to styk­ker knæk­brød med my­seost. Og man kun­ne som re­gel sid­de ned med fuldt ud­syn til sce­ner­ne, da par­ken er fuld af skrå­nin­ger, som får ho­veds­ce­nen til at ta­ge sig ud som et græs­be­klædt am­fi­te­a­ter. Det fun­ge­re­de vir­ke­lig godt.

Vir­ke­lig hyg­ge­ligt

Der­u­d­over va­re­de kon­cer­ter­ne sjæl­dent over en ti­me og var lagt på en må­de, så der var så lidt over­lap som mu­ligt. På festi­va­lens før­ste af­ten nå­e­de jeg så­le­des at se fi­re he­le kon­cer­ter med nav­ne som au­stral­ske Court­ney Bar­nett, den an­dro­gy­ne pop- san­ger Sha­mir, ca­na­di­ske Ca­ri­bous hånd­spil­le­de hou­se- læk­ke­ri­er og ik­ke mindst Chic & Ni­le Rod­gers’ fest­li­ge og stor­svin­gen­de hit­pa­ra­de.

Ja, man skul­le væ­re et skarn for at brok­ke sig. Der er vir­ke­lig hyg­ge­ligt på Øya. Tin­ge­ne gli­der ba­re. Li­ge­som man dår­ligt kan ha­ve no­get imod festi­va­lens grøn­ne pro­fil og enor­me fo­kus på bæ­re­dyg­tig­hed: Ud­over at in­vi­te­re en ræk­ke af lan­dets stør­ste mil­jøor­ga­ni­sa­tio­ner in­den­for på festi­va­l­om­rå­det, et om­fat­ten­de fo­kus på ved­va­ren­de ener­gi ve­l­op­drag­ne og kre­a­ti­ve børn. Som i pa­ren­tes be­mær­ket nu selv er ble­vet voks­ne og ved muffen og så over­skud­s­ag­ti­ge, at de på Øya Festi­val så­gar kan ses til brutal doom- me­tal­kon­cert med ame­ri­kan­ske Sunn O))) med en hø­re­vær­nklædt ba­by hæn­gen­de på den ta­to­ve­re­de overarm. Og skal ba­by ha­ve vå­dt og tørt på, har Øya Festi­val na­tur­lig­vis la­vet et se­pa­rat bør­ne­om­rå­de med am­mestue og pus­le­rum.

For­bløf­fen­de in­tim

Læg så der­til et flot li­ne- up, der ud­over de al­le­re­de nævn­te bød på kon­cer­ter med stær­ke nav­ne som Beck, The War On Drugs, Flying Lo­tus, Fu­tu­re Islands, Run The Jewels, Bel­le & Se­ba­sti­an, Fat­her Jo­hn Misty og Li­an­ne La Ha­vas, og du har en mo­der­ne by­festi­val på højt in­ter­na­tio­nalt ni­veau. Og med kun 17.000 men­ne­sker på plad­sen om da­gen og­så en for­bløf­fen­de in­tim en af slagsen.

Som dansk festi­val­gæn­ger på Øya vir­ker det he­le en­dog me­get som no­get, man al­le­re­de ken­der hjem­me­fra. Ik­ke at det gør Øya til en dår­li­ge­re festi­val. Over­ho­ve­det ik­ke. Men må­ske ba­re knap så ekso­tisk. Man kom­mer især til at tæn­ke på North- si­de Festi­val i Åda­len i Aar­hus, der og­så er en me­get ren by­festi­val med fo­kus på kom­fort og bæ­re­dyg­tig­hed og en lig­nen­de, omend lidt min­dre nys­ger­rig mu­sikpro­fil.

På to om­rå­der ad­skil­ler Øya sig dog af­gø­ren­de fra Nort­hsi­de: Dels luk­ke­de festi­val­plad­sen ned hver af­ten kl. 23 for så at fort­sæt­te kon­cer­ter­ne på Oslos man­ge fi­ne spil­le­ste­der til ud på nat­ten. Dels fo­re­gik he­le festi­va­lens før­ste dag og­så ude­luk­ken­de på spil­le­ste­der­ne, der lag­de sce­ne til he­le 80 kon­cer­ter med Nor­ges stær­ke­ste upco­m­ing­nav­ne. Et mil­dest talt ka­o­tisk vir­var af showca­se- kon­cer­ter, is­ce­ne­sat i sam­ar­bej­de mel­lem Øya Festi­val og bran­che­or­ga­ni­sa­tio­nen Mu­sic Norway, der hav­de flø­jet boo­k­e­re, agen­ter og me­di­e­folk ind fra he­le ver­den i hå­bet om at gi­ve norsk mu­sik et skub ud i ver­den. Præ­cis li­ge­som den dan­ske bran­che­festi­val Spot, der og­så lø­ber af stab­len i Aar­hus.

Boo­k­er sav­ner gal­skab

En af årets dan­ske de­le­ge­re­de var Bjar­ke Svend­sen, der er dag­lig le­der og boo­k­er på spil­le­ste­det Ja­zzhou­se i København. Og net­op mø­det med de nye nor­ske ar­ti­ster var no­get af

Fo­to: Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.