Nej, kor­rek­t­hed dræ­ber sproget

BT - - DEBAT - JA­COB THØ­GER­SEN

Lek­tor i sprog­p­sy­ko­lo­gi ved KU

tå­be­ligt, at vi i Dan­mark har så kraft igt en idé om, at der skal væ­re én må­de at gø­re tin­ge­ne på. Vi bør ac­cep­te­re, at vi er seks mil­li­o­ner men­ne­sker, der ta­ler lidt for­skel­ligt. I Nor­ge er der rig­tig man­ge di­a­lek­ter. Der er hold­nin­gen, at det er vig­tigt for de­res sprog og sel­vi­den­ti­tet, at de ta­ler for­skel­ligt. I Dan­mark er det omvendt – hvis der er slin­ger i den sprog­li­ge vals, skal den ud­ra­de­res. Det er uhel­digt, for­di vi bli­ver sprog­ligt ens­ar­te­de. Al­le

DET ER DE­CI­DE­RET

dan­ske­re un­der 50 år ta­ler i dag en el­ler an­den form for kø­ben­havnsk. Kun i Sø­ren Ry­ges tv- pro­gram­mer kan man hø­re di­a­lekt.

det for­mål, at ord skal ha­ve én rig­tig sta­ve­må­de, og alt an­det er for­kert, be­ty­der det, at vi an­kla­ger folk, som sta­ver på en an­den må­de for ik­ke at ha­ve hørt eft er i sko­len el­ler væ­re dum­me. Vi ri­si­ke­rer at en­de med at over­fø­re retskriv­nings­i­de­a­ler­ne til den må­de, vi ta­ler på. Det er uhel­digt, for det vil på for­hånd ude­luk­ke en mas­se men­ne­sker fra at bli­ve hørt. For selv­om

NÅR SPROG­NÆV­NET HAR

de må­ske har no­get for­nuft igt at si­ge, fø­ler vi ik­ke, at vi bør lyt­te til dem, for­di de ta­ler på en an­den må­de end fl er­tal­let.

cir­ka to pro­cent af or­de­ne i en avis væ­re en­gel­ske lån. Det er re­la­tivt lidt i for­hold til an­dre frem­med­sprog hi­sto­risk set. Dansk har al­tid op­ta­get frem­medord i sit sprog, og det vil fort­sæt­te. Når nog­le væl­ger at kal­de en per­son­lig træ­ner for en » co­ach « , er det for­di, de sy­nes, det har en be­tyd­ning, som det dan­ske ord ik­ke har. De en­gel­ske ord gør den sprog­li­ge værk­støjskas­se stør­re.

I DAG VIL

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.