’’

BT - - NYHEDER - Ha­rald Ni­el­sen i bo­gen ’ Kær­lig­hed A/ S’

Vi er no­get så ba­nalt som et gam­melt æg­te­par, der om mu­ligt er end­nu me­re gla­de for og fo­rel­ske­de i hin­an­den, end da kær­lig­he­den brød ud i 1961

Se­ne­re, ef­ter Ha­rald Ni­el­sens fod­bold­kar­ri­e­re var for­bi, blev æg­te­par­ret hin­an­dens for­ret­nings­part­ne­re og im­por­te­re­de og solg­te blandt an­det ita­li­en­ske læ­derta­sker og hav­de me­de­jer­skab i fle­re fir­ma­er. Det fæl­les pro­jekt blev om­drej­nings­punk­tet for hver­da­gen. De var sam­men om alt. Og eni­ge om det me­ste.

Beg­ge var ef­ter­trag­te­de

» Det er kørt stille og ro­ligt uden alt for me­get stress og jag, og vi har al­li­ge­vel få­et suc­ces og øko­no­misk uaf­hæn­gig­hed. At det er gå­et på den må­de har gi­vet os beg­ge stor til­freds­stil­lel­se, « si­ger Ha­rald Ni­el­sen i Jo­hn Lind­skogs bog.

De to smuk­ke men­ne­sker var beg­ge ut­ro­ligt ef­ter­trag­te­de. Men hav­de al­tid nok i hin­an­den. Fri­stel­ser ude­fra var al­drig en trus­sel. Selv om de beg­ge kun­ne ha­ve få­et, hvem de vil­le. Bo­gen be­skri­ver en af-

Bo­gen be­skri­ver, hvor­dan æg­te­par­ret sam­men ka­ster sig ud i fle­re pro­jek­ter. Blandt an­det køb­te de sam­men med Mi­cha­el Laud­rup i 1995 Lan­ge­li­nie Pavil­lo­nen i København. Re­stau­ran­ten blev dog en fi­a­sko, som de måt­te op­gi­ve. Men det blev langt­fra det sid­ste even­tyr. Hem­me­lig­he­den var, at hvis først de hav­de talt si­tu­a­tio­nen igen­nem, så støt­te­de de beg­ge be­slut­nin­gen hel­hjer­tet. Der­for blev par­lø­bet så godt, for­tæl­ler søn­nen Hen­rik i bo­gen.

» Vi er no­get så ba­nalt som et gam­melt æg­te­par, der om mu­ligt er end­nu me­re gla­de for og fo­rel­ske­de i hin­an­den, end da kær­lig­he­den brød ud i 1961, « si­ger Ha­rald Ni­el­sen selv i bo­gens sid­ste kapitel.

Det per­fek­te match

Egent­lig var det gan­ske en­kelt, si­ger dat­te­ren.

» Jeg tror ba­re det var de to. En gang imel­lem så op­står ’ the per­fect match’. I kraft af de­res per­son­lig­he­der var de go­de til at hol­de på det og kom ik­ke ud ad en vej, der vil­le af­spo­re dem. De var ny­fo­rel­ske­de helt ind­til sid­ste uge, og det be­un­drer jeg. Den må­de, de kig­ge­de på og rør­te ved hin­an­den... der var ik­ke gå­et ven­skab i for­hol­det, « for­tæl­ler Heidi Mad­sen rørt, men fat­tet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.