Jeg sav­ner, at der er fl ere knal­da­ber og van­vids­per­so­ne i jour­na­li­stik­ken

BT - - NYHEDER - Si­mon Rie­del sir@ bt. dk

IN­TER­VIEW Jeg er den af­dan­ke­de TV2- vært, næ­sten al­le har glemt ... nej, jeg sy­nes ik­ke, jeg er af­dan­ket, det var ba­re no­get, jeg tid­li­ge­re sag­de for sjov. Jeg er he­le ti­den på vej vi­de­re, og jeg fø­ler ik­ke, jeg har top­pet. Jeg le­ver i en evig kon­kur­ren­ce med mig selv, har stor selv­kri­tik, og ar­bej­der he­le ti­den med, hvad der dur på tv, og hvad der ik­ke dur, nu hvor jeg de sid­ste to år har ar­bej­det på TV- Syd. Det at væ­re nyheds­vært er en iden­ti­tet, for­di ... det er ik­ke no­get, jeg ta­ger på mig, det er no­get, jeg er. Nog­le hæn­ger de­res ar­bejd­s­tøj, når de har fri, det gør jeg ik­ke. Jeg har et udad­vendt ar­bej­de. Man­ge ser, hvad jeg la­ver, og dem, der kom­mer hen til mig, når jeg fær­des på ga­den, har som re­gel no­get godt at si­ge. Der kan og­så væ­re nog­le, der me­ner, jeg er en opblæst nar, men dem hø­rer jeg ik­ke fra. En god nyheds­ud­sen­del­se er ken­de­teg­net ved ... mu­si­ka­li­tet og teamwork. Vær­ten skal ta­ge se­er­ne i hån­den og fø­re dem gen­nem al­le li­vets gen­vor­dig­he­der, og til sidst trø­ste dem og si­ge: ba­re ro­lig, ver­den står end­nu, med et indslag om feks. kat­tekil­lin­ger, der di­er hos en la­bra­dor. Jeg var for­bil­le­de for ... for nog­le, som i dag og­så sid­der som vær­ter, det ved jeg. Jeg var i hvert fald in­spira­tions­kil­de, li­ge­som an­dre sik­kert sy­nes, Per Chri­sti­an­sen var og er det. Fle­re af dem, der var i er­hvervsprak­tik hos mig i 90’ er­ne, er i dag vær­ter, jeg skub­be­de på og sag­de, de skul­le vi­de­re in­den­for fa­get, og en af dem er min kol­le­ga i dag. Jeg sav­ner, at ... der er fl ere knal­da­ber el­ler van­vids­per­so­ner i jour­na­li­stik­ken. Jeg sy­nes eft er­hån­den, fa­get er ble­vet be­fol­ket af al­vor­li­ge mænd i blå skjor­ter, som li­ge så godt kun­ne sid­de bag di­sken i Dan­ske Bank. Jeg sav­ner dem, der rå­ber højt, og som tæn­ker van­vit­tigt til at be­gyn­de med, og si­den gør det hånd­gri­be­ligt og mu­ligt på tv. Sid­ste år kæm­pe­de TV­Syd med TV- Fyn om at ha­ve det hø­jest pla- ce­re­de ju­le­træ. De fi k et pla­ce­ret i 260 me­ters højde på Sto­re­bælts­bro­en. Jeg tænk­te, det skal væ­re løgn, og det lyk­ke­des for os at få et træ op i vo­res sen­de­mast, til en højde på 300 me­ter. Den slags van­vid sy­nes jeg, er et godt kryd­de­ri i ud­sen­del­ser­ne. Jeg er godt til­pas ... når min ot­te- åri­ge dat­ter Ma­rie er glad, og det er hun som re­gel Hun er me­get udad­vendt og so­ci­al. Det var upas­sen­de det, jeg sag­de... i en af­slut­ning på en nyheds­ud­sen­del­se til Ole Step­hen­sen i God­mor­gen Dan­mark, han sad i so­fa­en, og der skul­le kom­me mu­sik. Jeg kom til at si­ge: ’ Og I spil­ler den af om et øje­blik’. Hel­dig­vis tog Step­hen­sen ik­ke no­tits af det, men sen­de­hol­det gri­ne­de, og jeg slap for re­pri­man­der. En­gang var jeg me­get mis­un­de­lig på ... en el­ler an­den fyr, som li­ge var strø­get af sted med aft enens stjerne, den spæn­den­de pi­ge, jeg hav­de udvalgt mig. Jeg er ik­ke me­get for at dyr­ke mi­ne sva­ge si­der, men det, at jeg al­drig er ble­vet hø­je­re end 173 cm, og at jeg var sent ud­vik­let i pu­ber­te­ten, det syn­tes jeg var ir­ri­te­ren­de. Det be­tød, at jeg al­drig vil­le bli­ve god til hånd­bold, og nog­le af pi­ger­ne var for hø­je til mig. Men det har jeg da hel­dig­vis for længst væn­net mig til. Min højde var dog en ulem­pe ... da jeg skul­le in­ter­viewe Svend Auken, som var me­get høj. Jeg stod på en trap­pe for at væ­re i øjen­høj­de med ham. Da jeg skul­le in­ter­viewe Kri­sti­an Thu­le­sen Da­hl, var han så pro­fes­sio­nel, at han stil­le­de sig med be­ne­ne ud til si­den, så han kom i sam­me højde. Det be­hø­ve­de in­gen at be­de ham om. Jeg kom til at hug­ge ... ja, det glem­mer jeg al­drig. Som knægt var jeg in­de hos en cy­kel­hand­ler og fi k lov til at få en cy­kel­slan­ge med, hvis jeg lo­ve­de at be­ta­le de 12 kro­ner se­ne­re. Det fi k jeg al­drig gjort, og det var jeg ret fl ov over. Nu er det nok for sent. Jeg hæv­ne­de mig... over­for dem, der ik­ke tro­e­de på mig, ved at vi­se, at jeg kun­ne. Det var en­gang i 90er­ne, hvor jeg var ble­vet stil­let et job i ud­sigt, som jeg ik­ke fi k. Det gik så­dan, at jeg end­te med at væ­re der, hvor jeg ger­ne vil­le væ­re. På den må­de kun­ne jeg si­ge: ’ I tog fejl’. Det var godt brænd­stof for mig. Jeg er me­get tak­nem­me­lig for ... al­le de men­ne­sker, jeg ken­der. Dem, jeg sy­nes er mi­ne ven­ner. Jeg ved, det ly­der lidt stort. Men når man skift er job og går fra én ver­den til en an­den tæn­ker man: ’ Det bli­ver nok al­drig li­ge så fan­ta­stisk’. Jeg kom fra TV2 til DR og vi­de­re til TV- Syd, og jeg har he­le vej­en væ­ret me­get tak­nem­me­lig for mi­ne kol­le­ger, og jeg hå­ber, det er gen­si­digt. Jeg un­drer mig over ... at un­ge jour­na­li­ster ik­ke kan si­ge ’ fi retresindsty­ven­de’ mi­nut. Der er en del sprog­lig foru­re­ning, når de si­ger ’ fi - retres­sen­de’ mi­nut. Li­ge­som når no­gen si­ger: ’ støt­ter op om’. Hvis jeg op­da­ger det i da­gens skrift li­ge spe­ak­kø, si­ger jeg: Ved du hvad, det kom­mer ik­ke ud i vo­res ud­sen­del­se. Det hed­der alt­så kun ’ støt­te’. Det pis­ser mig af, når en uden­rigs­mi­ni­ster som Martin Li­de­gaard, da han skul­le ud­ta­le sig om Ukrai­ne- bal­la­den sag­de ’ op- eska­le­re’ og ’ ned- eska­le­re’. Man kan si­ge op­trap­pe og ned­trap­pe - de an­dre ord er no­get slud­der. Jeg er alt for næ­rig, når ... jeg kan fi nde på at kø­be en kyl­ling til 29 kr. Jeg ved, at øko­fa­sci­ster­ne me­ner, jeg skal kø­be en øko­lo­gisk kyl­ling i ste­det, men jeg vil alt­så ik­ke gi’ 100 kr. for så­dan et kræ. Pris­for­skel­len er eksor­bi­tant stor. Jeg kni­ber en tå­re, når ... jeg hø­rer san­gen ’ Öp­pna land­s­kap’ med Ulf Lun­dell, for den min­der mig om en pe­ri­o­de i mit liv, hvor jeg var bu­ret in­de i en lej­lig­hed midt in­de i en by. Det var ik­ke mig, jeg skal ha­ve no­get luft . Eft er­hån­den som jeg er ble­vet æl­dre, har jeg let­te­re til tå­rer, og hvis jeg hø­rer Don Hen­leys Des­pe­ra­do - ham fra Eag­les, kan det og­så sæt­te pres på tå­re­ka­na­ler­ne. Jeg vil ger­ne væ­re kendt for ... at jeg var ham, der ik­ke vil­le væ­re kendt. Det er ik­ke for­må­let med det, jeg la­ver. Ved nær­me­re ef­tertan­ke vil jeg dog ger­ne væ­re kendt for, at jeg vandt Zulu Djæv­leræs’ før­ste år­gang. Jeg har po­ka­len, og den skal stå ved min grav­sten til sin tid. Det går galt i ud­kants­dan­mark, hvis ik­ke ... der bli­ver gi­vet til­la­del­ser til at byg­ge store, fl ot­te ho­tel­ler nær stran­de­ne. Det er der i hvert fald en del, der sy­nes. Ty­ske turi­ster vil ha’ resorts med luksus. Det skal ba­re væ­re i or­den, og de vil ha’ saltvand mel­lem tæ­er­ne, når de spi­ser. Det dre­jer sig ik­ke om, at he­le Ve­st­ky­sten skal pla­stres til med grim­me ho­tel­ler, det skal na­tur­lig­vis væ­re fl ot, el­lers vil det ik­ke til­træk­ke turi­ster. Det er vir­ke­lig ær­ger­ligt, når ... man ta­ber 2- 3 eft er at ha­ve væ­ret for­an, så­dan som OB gjor­de mod Randers i we­e­ken­den. Vi ta­ler om fø­lel­ser i det her. Det kan ir­ri­te­re mig - jeg kan bæ­re den fø­lel­se i mig i da­ge­vis, og omvendt kan jeg leve højt på, da OB vandt over FCK. Jeg er fast til­sku­er til kam­pe­ne ov­re i hjør­net sam­men med tre med­sam­men­s­vor­ne. Vi er som de to gam­le mænd Stadt­ler og Wal­dorf fra Mup­pet Show, og vi bur­de ha­ve byg­get en bal­kon li­ge­som dem. Den ene er vogn­mand, den an­den le­der en in­sti­tu­tion, og den sid­ste er sø­mand. Vi har for­skel­li­ge ri­tu­a­ler, når vi mø­des, for ek­sem­pel at gæt­te hvor stort til­sku­er­tal­let er. Og min ka­len­der i for­hold til ar­bejds­ti­der er plan­lagt ud fra al­le OB’s hjem­me­kam­pe.

BLÅ BOG Hen­rik Sko­v­gaard ( født 1963) er dansk jour­na­list og tv- vært. Hen­rik Sko­v­gaard blev født på Nord­ve­st­fyn i 1963 og blev ud­dan­net fra Dan­marks Jour­na­list­højsko­le i 1988, hvor­eft er han var an­sat på TV- Fre­de­ri­cia/ TV- Tre­kan­ten 1988 – 1997 som vært, repor­ter og nyheds­chef. Fra 1997 til 1999 an­sat på TV 2/ Fyn som repor­ter og vært. Fra fe­bru­ar 1999 an­sat som nyheds­vært på TV 2 på mor­gen­fl aden. Her stod han for me­re end 10.000 ud­sen­del­ser. I dag ar­bej­der han som stu­di­e­vært på TV Syd i Kol­ding

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.