Uvis­he­den ’’

BT - - SUPERLIGA - Wil­li­am Kvist, 3. juli

Jeg vil ik­ke spil­le på et ni­veau – hver­ken sport­s­ligt, pre­sti­ge- el­ler løn­mæs­sigt – som er un­der FC København. Det er spørgs­må­let nu: Kom­mer der no­get, der er bed­re end det?

3. juli, Islands Bryg­ge i København, ho­tel­lej­lig­hed på Stay. En bun­ke fod­bold­støv­ler på gul­vet in­den for dø­ren, et par prin­te­de fa­mi­lie­bil­le­der i A2- stør­rel­se, der drys­ser lidt hjem­lig­hed ind i rum­met, bar­ne­le­ge­tøj og en plaid på so­fa­en. Det he­le kan sam­les sam­men på en halv ti­me, for ho­tel­lej­lig­he­den på Islands Bryg­ge er ik­ke et hjem. Det er ba­re et sted, de bor li­ge nu.

Wil­li­am Kvist, hans ko­ne, Christine, og søn­nen, Val­de­mar, ven­ter. På at te­le­fo­nen rin­ger. På det rig­ti­ge til­bud. De­res hjem står pak­ket ned i en con­tai­ner lidt uden for Man­che­ster, pa­rat til at bli­ve sendt vi­de­re, men end­nu ved han ik­ke, hvor han skal spil­le, og hvor fa­mi­li­en skal fl yt­te hen. Wil­li­am Kvist mang­ler en ar­bejds­gi­ver. Han over­ve­jer, hvad han skal. Skal han væl­ge det sik­re, barn­dom­s­klub­ben FC København, hvor han har træ­net med for at hol­de sig i form før og eft er land­skam­pen mod Ser­bi­en 13. ju­ni, el­ler skal han hå­be på, at der duk­ker et me­re spæn­den­de til­bud op i ud­lan­det?

» Hvis du hav­de spurgt mig for nog­le uger si­den, vil­le vi beg­ge to helt skråsik­kert ha­ve sagt, at vi skal af sted igen. Vi vil ger­ne spin­ne karrusellen en gang me­re og se, om vi ram­mer no­get rig­tigt, men det er ik­ke sik­kert, at det, jeg kan ac­cep­te­re, duk­ker op. Jeg vil ik­ke spil­le på et ni­veau – hver­ken sport­s­ligt, pre­sti­ge- el­ler løn­mæs­sigt – som er un­der FC København. Det er spørgs­må­let nu: Kom­mer der no­get, der er bed­re end det? «

* ** Wil­li­am Kvist er ar­bejds­løs for før­ste gang, si­den han som 15- årig fi k kon­trakt med FC København. Han har tro­et, tænkt og ment, at han skul­le til ud­lan­det. No­get han har gen­ta­get fl ere gan­ge i in­ter­view, men som han sid­der i so­fa­en med Va l d e ma r på et halvt år på ar­men, er han ik­ke læn­ge­re så sik­ker. Han har få­et en ræk­ke til­bud. En fransk klub, der ik­ke var øko­no­misk in­ter­es­sant, en en­gelsk klub, der lig­ger midt i den næst­bed­ste ræk­ke, et par dan­ske klub­ber har spurgt, men ik­ke det ind­ly­sen­de rig­ti­ge til­bud.

Til gen­gæld har han få­et et, som har gjort ham i tvivl. For for­le­den på træ­nings­ba­nen i FC København hev ma­na­ger Stå­le Sol­bak­ken ham til si­de.

» Stå­le og jeg har en god re­la­tion, og vi hav­de før land­skam­pen snak­ket om, hvad jeg skul­le, og jeg for­tal­te, at jeg vil­le til ud­lan­det igen, og det for­stod han. Men eft er land­skam­pen sag­de han, at han ik­ke hav­de ta­get fat i mig før, for­di han hav­de fuld respekt for, hvad jeg vil­le, men jeg skul­le ba­re vi­de, at der var plads til mig, hvis det var. Vi har ik­ke sagt no­get til ven­ner og fa­mi­lie end­nu. Vi tæn­ker. Det er min sid­ste kon­trakt – det er en stor be­slut­ning. «

Wil­li­am Kvist blev meldt ind i KB, da han var ot­te år. Hans fa­mi­lie fl yt­te­de fra Djursland til Van­lø­se, og hans mor hav­de spurgt hans gam­le træ­ner i Thor­sa­ger Røn­de Idræts­for­e­ning, hvil­ken klub han vil­le an­be­fa­le. Wil­li­am hav­de ta­lent, sag­de træ­ne­ren og fo­re­slog KB. Det var en god klub.

» Han kun­ne ha­ve sagt hvad som helst, så jeg har cyk­let fra Van­lø­se til Fre­de­riks­berg, si­den jeg var ot­te. «

Han cyk­le­de selv, for han var et barn, som hav­de styr på tin­ge­ne. Han var lil­le, da han be­gynd­te selv at stille sit væk­k­eur og sør­ge for at stå op og kom­me i skole. Det kom­mer ik­ke no­gen ste­der fra. Så­dan er han ba­re født, si­ger han. Han kan godt li­de at op­fø­re sig or­dent­ligt. Men han var dog ik­ke me­re dyds­møn­ster, end at hans mor måt­te be­stik­ke ham til at læ­re at læ­se. Han fi k en kro­ne pr. si­de for de før­ste bø­ger, han læ­ste.

LÆS ME­RE PÅ DE NÆ­STE SI­DER

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.