... Kvist tilbage i fuld ba­lan­ce

( Fort­sat fra for­ri­ge si­de)

BT - - SUPERLIGA -

» Mi­ne for­æl­dre hav­de på in­gen må­de no­get imod, at jeg spil­le­de fod­bold, men jeg skul­le og­så prø­ve an­dre ting. Jeg gik til dans i to år. Jeg spil­le­de hånd­bold og badminton. Jeg tog og­så på eft er­sko­le, hvor al­le an­dre sag­de: ’ Hvor­for bli­ver du ik­ke ba­re hjem­me og spil­ler fod­bold? Du er jo ski­de­god.’ Da jeg gik på han­dels­sko­le, var jeg i Au­stra­li­en midt i en sæ­son. Jeg var i prak­tik hos Ma­ersk i Lon­don, li­ge in­den jeg blev ryk­ket op i FCKs første­hold­strup. Men så får man det pas­set ind. I Au­stra­li­en træ­ne­de jeg med en pro­fes­sio­nel klub, i Lon­don med Charlton. Det har væ­ret vig­tigt for mig at ha­ve no­get an­det end ba­re fod­bol­den, jeg in­ter­es­se­rer mig og­så for an­dre ting. «

Der­for læ­ste Wil­li­am Kvist og­så fi lo­so­fi og øko­no­mi på CBS, mens han spil­le­de på FC Kø­ben­havns første­hold, hvor han gik fra en rolle som ung ind­skift er til bæ­ren­de kraft på midt­ba­nen i ju­bel­sæ­so­nen 2010/ 2011, da FC København som før­ste dan­ske hold nå­e­de frem til ot­ten­de­dels­fi na­len i Champions League. Ef­ter sæ­so­nen blev han solgt til ty­ske Stutt­g­art:

» Jeg kom ned til en stor, tid­li­ge­re tra­di­tions­klub, som al­le hav­de kæm­pe for­vent­nin­ger til, men den var i uba­lan­ce og un­der­præ­ste­re­de hvert år. Ude­fra så det godt ud for mig, men selv om jeg fod­bold­mæs­sigt var god det før­ste år, ’ dø­de’ jeg li­ge så lang­somt. Det var sur­re­a­li­stisk, for folk var helt så­dan: ’ Hvor går det fan­ta­stisk!’ Jeg tjen­te fl ere pen­ge, end jeg no­gen­sin­de har gjort. Stutt­g­art er en Mer­ce­des- by. Jeg kør­te rundt i store bi­ler, og det var og­så spæn­den­de. Pre­sti­ge skal man ny­de, men ik­ke op­slu­ges af. For mig blev me­nin­gen med at spil­le fod­bold væk. Jeg el­sker at ar­bej­de sam­men. At et hold fungerer. Især det sid­ste år i FCK hav­de vi et sam­men­hold og et kon­cept, der gjor­de, at vi kun­ne spil­le li­ge op med de bed­ste, for­di vi stod sam­men. I Stutt­g­art hav­de hver mand sin egen dags­or­den, for man er sin egen virk­som­hed. Det hand­ler ik­ke om at ar­bej­de sam­men – for der er al­tid tre­fi re an­dre, der kan spil­le sam­me plads – men al­ler­mest om at und­gå, at man er den, der la­ver fejl. Eft er et halvt år bad jeg min agent om at få mig væk. Jeg vil­le ger­ne væ­re et sted, hvor vi hav­de et pro­jekt sam­men, som vi hav­de i FC København. «

Han var to et halvt år i Stutt­g­art, før han blev le­jet ud til Pre­mi­er League- klub­ben Ful­ham i ja­nu­ar 2014.

» Det var det rig­ti­ge valg. Vi hav­de René Meu­lenste­en ( tid­li­ge­re Brøndby- træ­ner og as­si­stent i Man­che­ster Uni­ted, red.) som træ­ner, jeg spil­le­de tre kam­pe mod Man­che­ster Uni­ted, Liverpool og Sout­hamp­ton og gjor­de det rig­tig godt. En fre­dag var min ko­ne kom­met over fra Stutt­g­art, hvor hun ar­bej­de­de. Vi hav­de li­ge få­et lej­lig­hed i Chel­sea, og jeg hav­de fri, så vi skul­le bo på et dej­ligt ho­tel og var på vej op i ba­ren for at få en co­ck­tail, da jeg fi k en sms: ’ Meu­lenste­en er fy­ret, Fe­lix Ma­gath an­sat’. Det var pa­ra­dis, der blev øde­lagt. Ma­gath kan man si­ge me­get om, men han er ba­re en idi­ot og et dår­ligt men­ne­ske. «

Da sæ­so­nen var slut, ryk­ke­de Ful­ham ned. Wil­li­am Kvist var sta­dig på kon­trakt med Stutt­g­art og kom re­tur. Først vil­le klub­ben bru­ge ham. Så fortrød træ­ne­ren, så i de sid­ste uger af trans­fer­vin­du­et, skul­le hans agent fi nde en ny klub til ham, in­den vin­du­et smæk­ke­de i.

Wil­li­am Kvist end­te med at sid­de på Hilt­on i Ka­strup de sid­ste par da­ge af trans­fer­vin­du­et, så han kun­ne ta­ge af sted til læ­ge­tjek, hvis der kom et til­bud. Et skift e til spansk fod­bold gik i va­sken, og i de bog­sta­ve­ligt talt sid­ste mi­nut­ter af trans­fer­vin­du­et skrev han un­der med Wi­gan, der spil­le­de i den næst­bed­ste en­gel­ske ræk­ke, men for­ven­te­des at ryk­ke op.

» Det er et la­ve­re ni­veau, end jeg nor­malt vil­le ha­ve spil­let på, men Wi­gan vil ger­ne spil­le eu­ro­pæ­isk. Klub­ben har væ­ret i Pre­mi­er League, så jeg tænk­te: ’ Okay, jeg kan må­ske bli­ve en le­der­ty­pe på midt­ba­nen, og så ryk­ker vi op sam­men.’ Kas­per Sch­mei­chel hav­de gjort det med Lei­ce­ster. Det hav­de væ­ret fan­ta­stisk. Jeg hå­be­de, jeg kun­ne ram­me en op­ad­gå­en­de bøl­ge, som jeg hav­de gjort i FCK. Men det var li­ge­som at væ­re på Ti­ta­nic. Det skul­le væ­re så fi nt, og så gik det så skidt. Det kun­ne man mær­ke hur­tigt. Træ­ne­ren blev fy­ret eft er ot­te kam­pe, men eft er tre be­gynd­te han at bli­ve nervøs, og hol­det ar­bej­de­de mod ham. Han var me­get tysk og til hårdt ar­bej­de. Spil­ler­ne var en­gel­ske og me­re laid ba­ck, « for­tæl­ler Kvist om ti­den med Uwe Rös­ler.

Det end­te ik­ke lyk­ke­ligt. Wi­gan ryk­ke­de ned sidst i april. Wil­li­am Kvist var ar­bejds­løs.

» Jeg har fo­ku­se­ret på mig selv og på at væ­re til­freds med mig selv, selv om jeg ik­ke spil­le­de. Der er man­ge men­ne­sker, som ik­ke sæt­ter sejl. De en­der ba­re der, hvor vin­den dri­ver dem hen. Jeg ved godt, at jeg ik­ke kan kon­trol­le­re vin­den, men når den kom­mer, kan jeg i det mind­ste ha­ve styr på mi­ne sejl. Jeg går ik­ke rundt med en selvv­re­de over de se­ne­ste par år, for jeg kan si­ge til mig selv: ’ Ved du hvad? Du har prø­vet at sæt­te sejl, men vin­den var for hård el­ler for dum.’ Der kan ske så man­ge ting, man ik­ke er her­re over. Det gæl­der ik­ke ba­re for fod­bold­spil­le­re, men hvis man le­ver eft er si­ne eg­ne vær­di­er, hvis der er nog­le ting, man ger­ne vil, og man ved, hvad man øn­sker at stå for, kan man se sig tilbage og si­ge, at det var sgu et godt liv. «

Men det fru­stre­rer ham ik­ke at vi­de, hvad han skal. Han gør el­lers sit bed­ste for at op­ti­me­re sit spil. Han sover or­dent­ligt. Han spi­ser rig­tigt. Han drik­ker ik­ke kaff e. Han gør sig uma­ge med sit job. Men kan ik­ke sty­re den helt store ting: Hvor han skal spil­le.

» Der lig­ger jo stor styr­ke i at plan­læg­ge og struk­tu­re­re. Men jeg prø­ver fak­tisk – og­så i mit spil – at ud­for­dre mig selv, at væ­re me­re spr­ud­len­de og fø­lel­ses­mæs­sig. Det er svært for mig, men det er spæn­den­de, og­så i mit liv, så det her er en god øvel­se for mig. Jeg kan ik­ke plan­læg­ge ret me­get i det her fod­bold­liv. Jeg har prø­vet usik­ker­he­den fl ere gan­ge. Jeg er ik­ke spe­ci­elt glad for det, men jeg tror, det er sundt for en per­son som mig at op­le­ve det. Jeg prø­ver at få no­get po­si­tivt ud af det. «

Da­gen eft er skal han træ­ne hos en be­hand­ler i Dra­gør. Der­eft er ken­der han ik­ke sit pro­gram.

Ma­gath kan man si­ge me­get om, men han er ba­re en idi­ot og et dår­ligt men­ne­ske

Wil­li­am Kvist, 3. juli, om ti­den med Fe­lix Ma­gath som træ­ner i Ful­ham

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.