Polsk kulturby
Wroclaw har spændende kultur, gode restauranter – og er nem at se på cykel
Den karakteristiske duft af kafferistning rammer os midt mellem biler og sporvogne.
På hotellets lånecykler er vi på vej mod mod Rynek, som centrum hedder i Wroclaw. Café Latte- bølgen og al feinsmeckeriet omkring kaffedrikning er som et tydeligt symbol på den voksende velstand også nået til Polen.
Mateusz, vores lokale guide med hipster- skæg , kender hver en upcoming baggårdsbar i byen. Han rynker på næsen af den ellers lokkende kaffedunst og hævder, at kaffen fås bedre mange andre steder i byen.
Bag den etablerede og kommercielle café- scene i Wroclaw, forstås.
I øvrigt vil han hellere tale om byens komplekse historie, som kommer til udtryk gennem byens mange karikerede arkitektoniske stilarter.
Kært barn, mange navne
Fruetslauw eller noget i den retning, udtaler polakkerne byens navn. I løbet af de par dage vi cykler byen tynd, lærer vi aldrig at udtale navnet korrekt.
Før 1945 ville det have været noget nemmere. Da var byen tysk og hed Breslau. Og inden da Vratislavia. De omskiftelige bynavne afspejler en endnu mere omskiftelig række af herredømmer, som byen frem til ’ 45 har været under.
Heftigt sovjetisk bombardement ved krigens slutning af Festung Breslau efterfulgtes af den tyske civilbefolknings blodige exit. I ruindyngerne stod en enorm genopbygningsopgave for de nye indflyttere, der var 100 % polske.
Ad åre blev mange historiske bygninger genopført i deres oprindelige udseende. De næsten kulisseagtige facader giver os fornemmelsen af at cykle rundt i en gammel, men farverig film.
Wroclaw har i øvrigt lagt kulisse til en del historiske filmproduktioner. Mateusz afslører for os, at bygningerne indvendigt ikke lever op til den velplejede udvendige standard.
Ellers har han ikke meget skidt at sige om den by, hvor han er uddannet og bor. I lighed med de øvrige lokale, vi når at tale med på rejsen, er han ærekær i sin omtale af byen og synes stolt over at være medskaber af nutidens Wroclaw. Et projekt, der gennem flere års udbygning af den kulturelle infrastruktur kulminerer i 2016, hvor byen skal være europæisk kulturhovedstad.
Makerkultur og mikrobryg
I korridorer og baggårde off Rynek, som vi næppe selv havde fundet frem til, kommer vi bag byens nydelige og stiliserede ansigt.
I området omkring Wlodkowica og św. Antoniego viser Mateusz os de trendy caféer, hvor studerende og det kreative segment hænger ud. Her er den klassiske pilsnertype erstattet af mikrobryg fra ind- og udland, og alternative menukort giver veganerne afveksling fra det traditionelle, kødmættede polske køkken.
I det hele taget vidner interiør, koncepter og udbuddet af mad og drikke om en blomstrende alternativ kulturscene i Wroclaw, hvor det etablerede kulturliv gennem milliardinvesteringer de seneste år er manifesteret stærkt gennem prestigeprojekter.
De største af dem tæller en topmoderne sportsarena, et hyper moderne koncerthus og ditto teater.
Hjemme på hotelværelset igen, finder vi paradoksalt nok nemt mange af de skjulte steder på internettet. The Guardian og New York Times har været her før os og rapporteret fra undergrundsscenen i Wroclaw. Og flere alternative, engelsksprogede guides leder den besøgende bag etablissementet.
Ét sted er vi ganske enkelt nødt til at besøge igen om aftenen: Neon Side Gallery and Club. En retro- café oplyst af neonskilte fra post Stalinkommunistæraen, hvor det i Polen var udbredt, at neonrør kastede sin form for farveglans over datidens grå byer.
Katolicisme og kapitalisme
Næste dag på egen hånd begynder vi at få hold i nakken af at lade blikket følge spirene på de mange gotiske kirkebygninger, vi passerer på den slagne turistrute gennem byens nordlige centrum.
Godt ømme af kørslen på de brostensbelagte gader stiller vi cyklerne fra os i den trykkende sommerhede og svaler os i de mørke, kølige kirkerum.
Her kan man konstatere, at katolicismen stadig har godt fat i polakkerne. Tre søndagsmesser er normen, og de velholdte kirkerum bærer præg af mange gæsters regelmæssige brug. Kirkedørene står åbne og flere steder er der adgang til tårnet, hvorfra vi skaber os overblik over byen.
Under os kringler floden Oder sig som et grønt bælte rundt i byen. Polens Venedig er Wroclaw omtalt som. Sammenligningen er dog en tilsnigelse, selv om byen har næsten 100 broer og mulighed for for eksempel kajaksejlads i floden.
Karakteristisk for byen er dog netop de mange flodbredder, som egner sig til at cykle og promenere langs det stille flydende vand. Små parker, velanlagte stier, strandarealer og skyggende træer har åbenbaret sig for os på cykelturene langs og over Oder.
Fra toppen af kirketårnet i Johannes- katedralen, Katedra Sw. Jana Chrzciciela, kigger vi fra den ene gejstlige bygning til den anden. De fleste i røde mursten. Men i glas og stål ser vi også flere skyskrabere omkring os. Det fornægter sig ikke, at de økonomiske vækstrater i Polen gennem flere år har ligget i den absolutte EU- top.
Og nu er klar til at lægge by til de godt 6 millioner besøgende, man forventer vil komme næste år, når Wroclaw er europæisk kulturhovedstad. BT Rejser var inviteret til Wroclaw af den polske turistorganisation.
1
2