R VAR SELV RO­LIGAN ’ Bri­an er mit idol’

BT - - KULTUR - Jan Erik­sen jae@ bt. dk

3. Lukas Gra­ham

7 Years

FILM

Man kan dis­ku­te­re, om han var den vig­tig­ste på EMhol­det i 1992. Men de fl este vil nok væ­re eni­ge om, at Bri­an Laud­rup var den stør­ste fod­bold­spil­ler. Ik­ke mindst sku­e­spil­le­ren, der læg­ger krop og fod­bold­ta­lent til Bri­an Laud­rup i fi lmen.

» Jeg har haft Bri­an Laud­rup som for­bil­le­de, si­den jeg var dreng. Bri­an var ham, jeg vil­le lig­ne, og ham jeg vil­le le­ge på ba­nen. Og ger­ne vil­le drib­le som, « si­ger sku­e­spil­le­ren Cyron Mel­vil­le .

» Da­gen eft er jeg fi k rol­len, var jeg vel den lyk­ke­lig­ste mand på jor­den. Men der gik ik­ke læn­ge, in­den jeg var den mest nervø­se mand på jor­den. Jeg kun­ne hur­tigt bli­ve upo­pu­lær hos bå­de mig selv, dan­sker­ne - og Bri­an selv, selv­føl­ge­lig - når først man så mig på lær­re­det. Men når der kom­mer et til­bud om at spil­le sin stør­ste helt, skal man slå til, « si­ger Cyron Mel­vil­le, som kun har mødt Bri­an Laud­rup en en­kelt gang.

Laud­rup har ik­ke øn­sket at med­vir­ke til fi lm­hol­dets re­search.

Glem­mer tid og sted

Mel­vil­le de­bu­te­re­de som dreng i ’ Men­ne­ske­dy­ret’. Blev for al­vor sku­e­spil­ler som 18årig med sin rolle i en an­den fod­bold­fi lm, ’ To ryk og en af­le­ve­ring’.

Si­den har han spil­let med i en mas­se tv og fi lm og har vun­det pri­ser i Mon­tre­al og Mar­ra­kesh som sku­e­spil­ler. Og han er ble­vet til­delt den ære­ful­de ’ Shoo­ting star’- hæ­der i Ber­lin.

» Fod­bold er det ene­ste sted, hvor jeg vir­ke­lig får lov til at væ­re mig selv. Fod­bold er in­tu­i­tion, spon­ta­ni­tet. Jeg har op­le­vet at glem­me tid og sted på sce­nen, men det sker oft est i fod­bold. Når jeg le­ger med bol­den, glem­mer jeg tid og sted. Det er min me­di­ta­tions­ø­vel­se, « si­ger han.

Som det frem­går af en af fi lmens sce­ner, er Mel­vil­le ual­min­de­lig dyg­tig, når han tryl­ler med bol­den. Men én ting er den fri leg med bol­den. No­get an­det at ko­pi­e­re ido­let.

» Sce­nen, hvor jeg drib­ler uden om Ko­e­man i se­mi­fi na­len mod Hol­land og afl eve­rer til Hen­rik Lar­sen, som sco­rer til 1- 0, var enormt svær. Det skul­le væ­re en nøj­ag­tig koreo­gra­fi af Bri­ans drible­tur. Tre små prik med yder­ba­na­nen, og så afl eve­rin­gen. Vi kæm­pe­de læn­ge for at få den i kas­sen. «

Præ­cis som det dan­ske fod­bold­lands­hold i 1992.

Et sted i flok­ken af dan­ske ro­ligans på Sta­de de Fran­ce i 1984

stod 12- åri­ge Kas­per Bar­fo­ed med sin far, da Dan­mark tab­te 0- 1 til Frankrig. » Jeg hu­sker øje­blik­ke­ne, hvor vi sid

der i bus­sen på vej til Frankrig for at se Dan­mark spil­le den før­ste kamp mod Frankrig. De ting, der blev sagt

i bus­sen. San­ge­ne, den bob­len­de glæ­de og stolt­he­den. « si­ger Kas­per Bar­fo­ed i dag.

Fo­to: Scan­pix Kas­per Bar­fo­ed un­der op­ta­gel­ser­ne af ’ Som­me­ren ’ 92’.

Fo­to: Chri­sti­an Gei­snæs

Øverst ses Cyron Mel­vil­le og ne­derst den ’ rig­ti­ge’ Bri­an Laud­rup un­der EM i 1992. Fo­to: Kim Hau­gaard

og Mor­gen Juhl

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.