Far­vel, min e

Ru­di Ni­el­sen sag­de i går en­de­ligt far­vel til sin mand gen­nem me­re

BT - - NYHEDER - Heidi Pe­der­sen hped@ bt. dk

AF­SKED

I går dø­de den smuk­ke­ste kær­lig­heds­hi­sto­rie. Kl. ca. 14.30 kør­te rust­vog­nen med fod­bold­leg­en­den Ha­rald Ni­el­sen bort fra Sko­vs­ho­ved Kir­ke i Nordsjælland. For en­den af ki­sten stod hans tapre hu­stru, søn, dat­ter og bør­ne­børn.

Hun var fat­tet, som hun stod der med si­ne nær­me­ste om­kring sig. Fak­tisk var det svært at se, at det li­ge net­op i går var sid­ste gang, hun skul­le si­ge far­vel til sin bed­ste ven, for­ret­nings­part­ner og æg­te­mand gen­nem et helt liv. Ha­rald Ni­el­sen, der sov ind den 11. au­gust, blev 73 år, ef­ter en for­gæ­ves kamp mod kræf­ten. En ’ lum­sk og mod­by­de­lig fjen­de’, som præ­sten for­mu­le­re­de det.

Ru­di Ni­el­sen hil­ste varmt og ven­ligt god­dag til de man­ge gæ­ster, som var mødt frem for at si­ge far­vel til hen­des livs­ledsa­ger. Hver især fik de kram i døråb­nin­gen til kir­ken. Selv Dan­marks stats­mi­ni­ster Lars Løk­ke Ras­mus­sen fik et knus, da han i al hast og med PET- vag­ter om­kring sig an­kom til Sko­vs­ho­ved.

Ha­rald Ni­el­sen - må­ske bed­re kendt som ’ Guld- Ha­rald’, den selvsik­re må­ltyv, der spil­le­de Dan­mark i OL­fi­na­len i Rom 1960 - var en af de stør­ste dan­ske fod­bold­spil­le­re gen­nem ti­der­ne. To gan­ge top­sco­rer i den ita­li­en­ske se­rie A og i en nøg­lerol­le, da Dan­mark så vandt sølv ved De Olym­pi­ske Le­ge, står som høj­de­punk­ter i en stor kar­ri­e­re.

Som le­der var han bl. a. med til at grund­læg­ge FC København, og se­ne­re blev han en suc­ces­rig er­hvervs­mand, der i sam­ar­bej­de med sin hu­stru solg­te bl. a. ita­li­en­ske læ­derta­sker og hav­de me­d­ar­bej­der­skab i fle­re fir­ma­er.

Mas­ser af ken­dis­ser

Det var der­for hel­ler ik­ke så un­der­ligt, at der i mæng­den af frem­mød­te gæ­ster til be­gra­vel­sen var et væld af ken­dis­ser, der al­le har stif­tet be­kendt­skab med Guld- Ha­ralds ven­li­ge væ­sen. Som f. eks. er­hvervs­man­den Fritz Schur, ra­cer­kø­re­ren Thorkild Thyr­ring, den tid­li­ge­re FCK- be­sty­rel­ses­for­mand Flem­m­ing Øster­gaard, Keld og Hil­da Heick samt Da­rio Cam­peot­to, der sang ’ O So­le Mio’ i kir­ken for sin ven.

For­bil­led­ligt æg­te­skab

Det var i net­op den­ne kir­ke, at Guld- Ha­rald og Ru­di Ni­el­sen blev gift i 2013. Tilbage i 1963 blev det nem­lig ik­ke til en borgerlig vi­el­se. Det blev blot til et ’ henka­stet fri­e­ri’, som Ru­di Ni­el­sen selv for­tæl­ler i bo­gen ’ Kær­lig­hed A/ S’ om det fan­ta­sti­ske par­løb, der si­den­hen før­te to børn og fi­re bør­ne­børn med sig. Henka­stet blev det dog langt fra.

Nær­me­re et for­bil­led­ligt æg­te­skab, som man­ge drøm­mer om, men kun de fær­re­ste op­når. Et fak­tum, som præ­sten og­så frem­hæ­ve­de i sin ta­le, da han for­tal­te de frem­mød­te om guld­bryl­lup­pet for to år si­den:

» Jeg tror ik­ke, at jeg i mi­ne 28 år som præst har haft så yn­dig, så smuk en brud som den dags guld­brud, og jeg tror al­drig, jeg har set så op­rig­tig glad og for­vent­nings­fuld en brudg­om som Ha­rald. Åre­ne var gå­et, ja, men de hav­de den dag sam­me au­ra af lyk­ke, sam­hø­rig­hed og ind­byr­des kær­lig­hed som på de al­ler­tid­lig­ste billeder, « sag­de præ­sten.

Søn­nen Hen­rik Ni­el­sen, der be­væ­get tal­te til sin far, stem­te ef­ter­føl­gen­de i:

» Uden hen­de kun­ne du ik­ke ha­ve op­nå­et alt det i li­vet, « sag­de han om sin mor med re­fe­ren­ce til bl. a. fod­bold­kar­ri­e­ren og er­hverv­se­ven­ty­ret.

Gjor­de alt sam­men

Ru­di og Ha­rald Ni­el­sen, der mød­te hin­an­den tilbage i 1961 un­der ind­spil­nin­ger­ne til ’ Far til fi­re for fuld mu­sik’, spi­ste sam­men, sov sam­men, ar­bej­de­de sam­men og rej­ste sam­men. Men fø­lel­ser­ne fik ik­ke frit løb un­der gårs­da­gens be­gra­vel­se.

I ste­det på­tog hun sig an­sva­ret for at trø­ste dat­te­ren Heidi og bar­ne­bar­net El­vis på 16, der var ty­de­ligt på­vir­ket af at ha­ve mi­stet sin mor­far og ’ bed­ste ven’. Ef­ter bi­sæt­tel­sen for­kla­re­de bar­ne­bar­net hvor­for:

» Det er hårdt og me­get un­der­ligt. Han har jo al­tid væ­ret der for os. Til fod­bold­kam­pe, i fe­ri­er og på rej­ser « .

Broderen Al­bert sup­ple- re­de:

» Han var på en må­de vo­res bed­ste ven. Vi så ham hver uge, og han var en stor del af vo­res liv. Vi træ­ne­de fod­bold med ham, han drøm­te nok lidt på vo­res veg­ne, « sag­de Al­bert på 17.

Ru­di Ni­el­sens dat­ter, Heidi, mor til Al­bert og El­vis, var og­så me­get be­væ­get over ta­bet af sin far. Men sam­ti­dig hav­de hun over­skud­det til at si­ge et par ord:

» Han var me­get stolt af jer. De ting, vi op­le­ve­de, skal vi fort­sæt­te med sam­men med mor­mor nu, « sag­de hun hen­vendt til dren­ge­ne.

Hvad tæn­ker du om, at din bror Hen­rik ik­ke på sam­me må­de får mu­lig­hed for at gi­ve si­ne børn glæden ved Ha­rald Ni­el­sen, for­di de er så små og ik­ke kom­mer til at kun­ne hu­ske ham?

» Det er synd. Men Hen­rik bli­ver god til at for­tæl­le om ham. Vi har man­ge film og billeder, vi kan vi­se dem, når de bli­ver lidt æl­dre, « sag­de Heidi Ni­el­sen om Hen­riks børn, Mat­hil­de på tre år og As­ta på et år.

Hver­ken Hen­rik el­ler Ru­di Ni­el­sen hav­de lyst til at ta­le med pres­sen i går. Og selv­om Ru­di Ni­el­sen ik­ke fæl­de­de tå­rer som bør­ne­bør­ne­ne, er der in­gen tvivl om, at li­vet uden Ha­rald nu bli­ver hårdt. Det for­tal­te hun da­gen ef­ter sin mands død til BT:

» Vi har jo kendt hin­an­den al­tid. Mit liv bli­ver am­pu­te­ret, « sag­de hun.

Ef­ter bi­sæt­tel­sen tog fa­mi­li­en sam­let til gravøl på det nær­lig­gen­de land­sted Sølyst i Klam­pen­borg. Her hav­de Ru­di Ni­el­sen sin søns arm om­kring sig, in­den hun og søn­nen gik ind for at min­des de­res kæ­re mand og far.

TIRS­DAG 25. AU­GUST 2015

Ha­rald Ni­el­sen blev 73 år.

Fo­to: Claus Bech

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.