TJERNESTUND

N fal­der i svi­me over fi lmen om det dan­ske fod­bold­mira­kel i 1992

BT - - KULTUR - Mor­ten Cro­ne Se­jers­bøl mcs@ bt. dk

Den­ne Ni­ck Hor­n­by- fi lma­ti­se­ring hol­der næ­sten til mål - selv­om Fir­th al­drig bli­ver helt pas­sio­ne­ret.

2. Fe­lix J. ft . Jas­mi­ne T.

Ain ´ t No­bo­dy ( loves me bet...)

3. Lukas Gra­ham 7 Years

AN­MEL­DEL­SE

Jeg hør­te om en te­e­na­gepi­ge, der eft er at ha­ve set en for­pre­mi­e­re på ’ Som­me­ren ’ 92’ for­tal­te sin ve­nin­de, at hun hav­de væ­ret sik­ker på, at Dan­mark vil­le ta­be til sidst. Så­dan gik det hel­dig­vis ik­ke.

Dan­mark vandt 2- 0 over Tys­kland, præ­cis som ude i vir­ke­lig­he­den den­gang for 23 år si­den, men i al sin kæ­re uvi­den­hed an­ty­der pi­gens kom­men­tar, at Kas­per Bar­fo­ed har skabt et ko­me­di­ed­ra­ma, som sik­kert vil bå­de rø­re og fast­hol­de tu­sin­der af bi­o­gr­af­gæn­ge­re i spæn­ding li­ge til det sid­ste.

Men som fod­bold­fi lm? Fungerer fi lmen for al­le os, der ken­der re­sul­ta­tet og si­den som­me­ren ’ 92 i det uen­de­li­ge har gen­set bil­le­der­ne, gen­hørt kom­men­ta­tor­spo­ret og genkaldt os min­der­ne?

Ja, men det kræ­ver en vis an­stren­gel­se. Det kræ­ver, at man ac­cep­te­rer, at der i dra­ma­tur­gi­ens navn og in­den for ram­mer­ne af det mu­li­ges kunst bli­ver pil­let ved en hi­sto­rie, vi ken­der og el­sker hø­je­re end de fl este an­dre.

Hvis vi som fod­bol­del­ske­re skal ny­de fi lmen, skal vi ac­cep­te­re, at det er sku­e­spil­le­re, der spil­ler fod­bold med de be­græn­se­de ev­ner, de nu en­gang har.

Vi skal bi­de i os, at Ri­car­do rå­ber på ’ gen­pres’ mindst et år­ti in­den, be­gre­bet før­ste gang blev brugt.

Vi skal se bort fra, at lands­hol­det træ­ner på Val­by Sta­dion og ik­ke i Ved­bæk, og vi må af­fi nde os med, at Hans Bjerg Pe­der­sen og Frits Ahlstrøm frem­står som tå­be­li­ge pap­ma­che­fi gu­rer i op­hø­jel­sen af Ri­chard Møl­ler Ni­el­sen. Og den slags. Gør man det, får man et bå­de mor­somt og nostal­gisk tids­bil- le­de af fod­bold­dan­mark an­no 1992.

Fil­men er først og frem­mest en hyl­dest til Ri­chard Møl­ler Ni­el­sen. Det er po­rtræt­tet af en fod­bold­træ­ner, der, trods fol­kets, me­di­er­nes og spil­ler­nes mod­stand, hol­der fast i sin må­de og sit sy­stem, ind­til han mod slut­nin­gen blø­der op, for­so­nes med Bri­an Laud­rup, vin­der trup­pens til­lid og hen­ter eu­ro­pa­mester­ska­bet hjem til Dan­mark.

Ri­car­do er den di­stræte træ­ner og æg­te­mand, der skal ha­ve sin pi­be­ry­gen­de as­si­stent, Kaj Jo­han­sen, til at for­tæl­le sig alt om mand­skabs­be­hand­ling og prak­ti­ka­li­te­ter.

Hvad Ri­chard Møl­ler Ni­el­sen ik­ke fi k i an­er­ken­del­se, mens han le­ve­de, får han i Ul­rich Thom­sens ka­rak­ter eft er sin død.

Hvor det i fi lmen er he­le ver­den mod Ri­car­do, var det i vir­ke­lig­he­den og­så den il­tre Ri­chard Møl­ler Ni­el­sen mod he­le ver­den.

Ul­rich Thom­sen er for øv­rigt sto­rar­tet som Ri­chard Møl­ler Ni­el­sen, og hol­der man af de ri­car­do­ske ta­le­må­der, bli­ver man ik­ke skuff et, og ca­stet er ho­ved­sa­ge­ligt gan­ske vel­lyk­ket i he­le sin pa­ro­di­ske form.

Cyron Mel­vil­le er en no­get dy­ster, men vel­lig­nen­de Bri­an Laud­rup med et lavt tyng­de­punkt og en im­po­ne­ren­de tek­nik. Mik­kel Bo Føls­gaard er en følsom Kim Vil­fort, Jon Lange er den bo­he­me­ag­ti­ge Kim Chri­stoft e, og Es­ben Smed er fi lmens klovn som den god­mo­di­ge, men ik­ke vi­de­re op­vak­te Jo­hn Faxe Jen­sen.

Så­dan ken­der vi dem groft sagt.

Pe­ter Sch­mei­chel er no­get me­re stille - næ­sten yd­myg - i Gu­stav Dy­ekjær Gie­ses skik­kel­se end i sin egen, Flem­m­ing Povls­en og Hen­rik Lar­sen er næ­sten ik­ke med, og så må vi un­dre os over, hvor­når Kent Ni­el­sen mon blev så lil­le.

Men her er vi tilbage ved es­sen­sen.

Den slags må vi kom­me over, hvis vi skal ny­de fi lmen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.