STRES­SDI­AG­NO­SE OG STATS­BOR­GER­SKAB ’’

BT - - DEBAT -

Ind­føds­rets­ud­val­get er det ene­ste ud­valg, hvor fol­ke­tings­med­lem­mer per­son­ligt ta­ger sig af sags­be­hand­lin­gen af hver ene­ste an­søg­ning om dansk stats­bor­ger­skab. Eft er grund­lovens § 44 kan in­gen ud­læn­ding få ind­føds­ret ’ uden ved lov’. Det vil si­ge, at nye stats­bor­ger­ska­ber ude­luk­ken­de be­ror på lov­giv­nings­mag­tens be­stem­mel­se - lov­for­sla­get med nav­ne­ne bli­ver frem­lagt to gan­ge år­ligt. SOM NYT MED­LEM af ind­føds­rets­ud­val­get sid­der jeg for ti­den og kig­ger man­ge an­søg­nin­ger igen­nem. No­get, der vir­ke­lig un­drer mig, er det store an­tal an­sø­ge­re, som har få­et di­ag­no­sen po­st­trau­ma­tisk stres­sli­del­se ( PTSD). Man kan spør­ge sig selv, hvad det har med en an­søg­ning om dansk stats­bor­ger­skab at gø­re. Her­til er det kor­te svar: Rig­tig me­get!

For at få dansk stats­bor­ger­skab skal man op­fyl­de be­stem­te ret­nings­linjer. Man skal for ek­sem­pel ha­ve bo­et i lan­det i ni år og må ik­ke ha­ve be­gå­et kri­mi­na­li­tet el­ler ha­ve væ­ret på off ent­lig for­sør­gel­se. Man skal des­u­den afl æg­ge en prø­ve i det dan­ske sprog og dan­ske for­hold. Er man ble­vet di­ag­no­sti­ce­ret med PTSD, kan man få dis­pen­sa­tion fra at afl æg­ge de to prø­ver . I 2011- 2013 er der kun gi­vet dis­pen­sa­tion fra prø­ver­ne i 200- 300 sa­ger, men eft er at PTSD- di­ag­no­sen blev ind­ført som en dis­pen­sa­tions­grund, er an­tal­let af dis­pen­sa­tio­ner ste­get til 1.700 for år 2014 og i år end­nu fl ere. Tan­ke­væk­ken­de er det, at det vir­ker som om, nog­le læ­ger er me­get rund­hån­de­de med ud­de­lin­gen af PTSD- di­ag­no­sen .

Der er to ting i spil her: For det før­ste me­ner jeg, di­ag­no­sen ale­ne ik­ke bør kun­ne gi­ve til­la­del­se til, at man kan fri­ta­ges for at læ­re dansk. Jeg kan gå med til, at en anal­fa­bet, som for ek­sem­pel er født i 1930 i Irak, kan få dis­pen­sa­tion, men at væ­re in­de­ha­ver af en PTSD- di­ag­no­se bør ik­ke væ­re nok i sig selv. ER MAN I slut­nin­gen af 20er­ne og har bo­et det me­ste af sit liv i Dan­mark, nyt­ter det ik­ke, at man ik­ke vil for­sø­ge at ta­ge en prø­ve, der sva­rer til 7. klas­ses ni­veau. PTSD be­hø­ver ik­ke at be­ty­de, man ik­ke kan læ­re dansk. Tvær­ti­mod er det min op­fat­tel­se, at di­ag­no­sen kan bli­ve vær­re af pas­si­vi­tet. I 1990er­ne ar­bej­de­de jeg som tolk for tor­tu­rof­re, og fl ere af dem hav­de PTSD, men det gjor­de dem ik­ke ude af stand til at læ­re no­get. Fle­re af dem, jeg mød­te, ud­dan­ne­de

Na­ser Kha­der, sig se­ne­re til læ­ge, in­ge­ni­ør m. m.

Jeg me­ner, det vil væ­re på sin plads, at vi får en uvil­dig in­stans, hvor man kan gi­ve de man­ge di­ag­no­ser og læ­ge­er­klæ­rin­ger et par an­dre øj­ne – second opi­ni­on. Det har man al­le­re­de i job­cen­tre­ne og i for­bin­del­se med pen­sions­ord­nin­ger. DET VIR­KER SOM om, PTSD- di­ag­no­sen er ble­vet en smut­vej, så man kan slip­pe for prø­ver­ne i det dan­ske sprog og dan­ske for­hold. Men sproget og vi­den om sam­fun­det er vig­tigt for in­te­gra­tio­nen og vig­tigt for at væ­re dansk stats­bor­ger, og der­for bør man ik­ke kun­ne sprin­ge prø­ver­ne over - med­min­dre der er en vir­ke­lig god grund. Di­ag­no­sen er ik­ke kun en smut­vej, som sny­der det dan­ske sam­fund. Vi har selv­føl­ge­lig ret til at kræ­ve, at stats­bor­ge­re i Dan­mark kan det dan­ske sprog. Det er og­så en smut­vej, som går ud over de folk, som kom­mer her­til.

Vi gør dem en bjør­ne­tje­ne­ste ved at se dem som sva­ge og si­ge, at de ba­re kan pas­se sig selv, hvis de i vir­ke­lig­he­den har mu­lig­he­der­ne for at læ­re dansk og bi­dra­ge til sam­fun­det. PTSD- di­ag­no­sen må ik­ke bli­ve den let­te vej ud af det an­svar, man har over for sig selv og sit land.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.