Kul­tur NY SA­LAN­DER- BOG Dom­men

David La­gercrantz’ nye krimi om Lis­beth Sa­lan­der er ik­ke til­nær­mel­ses­vis så spæn­den­de og over­ra­sken­de som Stieg Lars­sons tri­lo­gi

BT - - KULTUR - Hen­ning Hø­eg ho­eg@ bt. dk

RO­MAN

I går ud­kom den om­dis­ku­te­re­de, kon­tro­ver­si­el­le og ( af man­ge) al­le­re­de stærkt kri­ti­se­re­de ro­man ’ Det der ik­ke slår os ihjel’ – den fj er­de bog i se­ri­en om den sven­ske su­per­ha­ck­er Lis­beth Sa­lan­der og hen­des on and off - kæ­re­ste, jour­na­list Mi­ka­el Blom­k­vist.

Og lad mig i den for­bin­del­se sva­re på det helt store og sam­ti­dig ba­sa­le spørgs­mål: Er ’ Det der ik­ke slår os ihjel’ li­ge så god som de tre før­ste i ro­man­se­ri­en, der i 2005 ind­led­tes med ’ Mænd der ha­der kvin­der’. Og sva­ret er: Ab­so­lut ik­ke! Fak­tisk vil jeg eft er en lang nats læs­ning slut­te mig til ori­gi­nal- for­fat­ter Stieg Lars­sons kæ­re­ste Eva Ga­bri­els­son og si­ge: ’ Vent til den kom­mer på bi­bli­o­te­ket’.

’ Det der ik­ke slår os ihjel’ er nem­lig ik­ke no­gen de­ci­de­ret skod- bog. Men den nye for­tæl­ling om Lis­beth Sa­lan­der, der nu og­så ind­dra­ger det ame­ri­kan­ske eft er­forsk­nings­bu­reau NSA og en 8- årig au­ti­stisk dreng, er langt me­re or­di­nær end si­ne for­gæn­ge­re. Og hvis det ik­ke hav­de væ­ret en del af mit i øv­rigt her­li­ge job, så vil­le jeg med let­hed kun­ne læg­ge den fra mig.

Som be­kendt dø­de for­fat­te­ren Stieg Lars­son kort tid eft er, den før­ste ro­man blev ud­gi­vet. Og der­for har fa­mi­li­en ( Lars­sons far og bror) hy­ret en an­den svensk for­fat­ter, David La­gercrantz, til at skri­ve den­ne ’ fi kti­ve fort­sæt­tel­se’.

David La­gercrantz har før hø­stet ham­mer­suc­ces med bi­o­gra­fi en ’ Jeg er Zla­tan Ibra­him­ovic’ - om den sven­ske fod­bold­spil­ler. Og ’ Det der ik­ke slår os ihjel’ vi­ser og­så ty­de­ligt, at La­gercrantz er en ud­mær­ket for­fat­ter.

Pro­ble­met er ba­re, at grund­hi­sto­ri­en og per­son­gal­le­ri­et ik­ke er La­gercrantz’ eg­ne.

Der­for sav­ner man he­le vej­en igen­nem den nye bog de stær­ke fø­lel­ser, som Lars­son ty­de­lig­vis næ­re­de for al­le si­ne per­so­ner - go­de som on­de.

Uo­ri­gi­nal stil

I mod­sæt­ning til an­dre ty­pi­ske thriller- for­fat­te­re som den ame- sta­dig fri­tids­sex med kol­le­ga­en Eri­ka fra bla­det Mil­len­ni­um. Lis­beth og Mi­ka­el har stort set ik­ke haft kon­takt si­den de­res sid­ste even­tyr ’ Luft - ka­stel­let der blev sprængt’ i 2007. Og Mi­ka­el er sta­dig lidt af en jour­na­list­stjer­ne i sit hjem­li­ge Sve­ri­ge.

Blom­k­vists stjerne falmer

Pro­ble­met for vo­res mand­li­ge ho­ved­per­son er ba­re, at den yn­gre di­gi­tal- ge­ne­ra­tion ik­ke aner, hvem den gam­le avis­stjer­ne er. Mi­ka­el er og­så selv træt af job­bet. Og in­de på re­dak­tio­nen ta­ler de fak­tisk om at ud­sta­tio­ne­re de­res ud­sluk­ke­de stjerne i Lon­don.

Men så sker der no­get. get så­le­des for al­vor. Men selv­om der kom­mer gang i hi­sto­ri­en, la­der spæn­din­gen ven­te på sig.

Mens man i ’ Mænd der ha­der kvin­der’, ’ Pi­gen der le­ge­de med il­den’ og ’ Luft ka­stel­let der blev sprængt’ så­le­des al­drig rig­tig vid­ste, hvad der skul­le ske på den næ­ste si­de, for­fal­der David La­gercrantz alt for oft e til en me­re tra­di­tio­nel og for­ud­si­ge­lig frem­drift i for­tæl­lin­gen.

Og helt ke­de­ligt bli­ver det, når den før så van­vit­ti­ge og ufor­ud­si­ge­li­ge Lis­beth Sa­lan­der ( al­vor­ligt sår­et) plud­se­lig for­vand­les til lom­me- psy­ko­log og ba­by­sit­ter for den ot­te- åri­ge Au­gust.

Men helt for­ud­si­ge­lig er ’ Det der ik­ke slår os ihjel’ hel­dig­vis ik­ke.

Så­le­des duk­ker Lis­beth Sa­lan­ders psy­ko­pa­ti­ske tvil­lin­ge­sø­ster Ca­mil­la op og spre­der til­trængt kryd­de­ri på den el­lers lidt fer­ske for­tæl­ling.

Men selv i si­ne me­re dri­sti­ge øje­blik­ke er David La­gercrantz ik­ke mo­dig nok.

Sto­le­kan­ten må ven­te

Så­le­des und­går ’ er­stat­nings­for­fat­te­ren’ kon­stant at gå helt ud til kan­ten af kløft en - der, hvor bo­gen kun­ne bli­ve rig­tig in­ter­es­sant. Og fl ere af de mest vol­de­li­ge el­ler for­søgs­vis me­re se­xe­de sce­ner i ’ Det der ik­ke slår os ihjel’, vir­ker nær­mest som sva­ge ek­ko­er af de me­re ori­gi­na­le høj­de­punk­ter fra bog ét, to og tre.

Uden de store over­ra­skel­ser får David La­gercrantz slå­et sløj­fe på de fl este af bo­gens for­tæl­lin­ger - in­klu­si­ve en lyk­ke­lig én af slagsen for de vær­ste tryg­heds­narko­ma­ner iblandt os. Men i mod­sæt­ning til den ori­gi­na­le tri­lo­gi kom­mer man som læ­ser al­drig ba­re i nær­he­den af sto­le­kan­ten. En til ti­der an­stæn­dig spæn­dings­bog, dog uden den fri­ske ori­gi­na­li­tet, der gjor­de Stieg Lars­sons op­rin­de­li­ge tri­lo­gi umu­lig at læg­ge fra sig.

*** ***

Så­dan kom Lis­beth Sa­lan­der ( Noo­mi Ra­pa­ce) til at se ud, da dan­ske Ni­els Ar­den Oplev in­stru­e­re­de film num­mer ét, ’ Mænd der ha­der kvin­der’.

Fo­to: Nor­disk Film

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.