’ Ple­jer gør li­vet forl­orent’

BT - - KENDER DU DET? -

Vi le­ver ef­ter nog­le old­gam­le sy­ste­mer, der er, som de er, for­di de gav me­ning – en gang. Alt for sjæl­dent for­hol­der vi til, om sy­ste­mer­ne sta­dig gi­ver me­ning. Vi gentager dem ba­re igen og igen – per au­to­ma­tik. Min ynd­lings­hi­sto­rie er den om, hvor­dan de fle­ste op­skrif­ter fo­re­skri­ver, at man, når man ko­ger en skin­ke, skæ­rer en­der­ne af, før man put­ter skin­ken i gry­den. Det har vi set vo­res mødre gø­re, så det gør de fle­ste uden at for­hol­de sig til hvor­for. Ind­til en el­ler an­den uku­e­lig tos­se in­si­ste­re­de på at fin­de ud af det. Og så vi­ste det sig, at de fle­ste hjem i 70er­ne hav­de gry­der, der var for små. Der­for skar hus­mødre­ne en­der­ne af... Et an­det ek­sem­pel er mø­de­ti­der. Hver mor­gen mø­der vo­res børn i skole klok­ken ot­te. Det var su­per hen­sigts­mæs­sigt, den­gang vi var et in­du­stri­sam­fund – og for­æl­dre­ne skul­le mø­de tid­ligt på fa­brik­ken. I dag har de fle­ste fa­mi­li­er en helt an­den hver­dags­struk­tur, men vi gør al­li­ge­vel, som vi ple­jer. He­le vin­te­r­en skal un­ger­ne væk­kes – og ja­ges ud – i mør­ke. Uden tvivl var det smart – en­gang. Men hvor­for mø­der bør­ne­ne i dag en ti­me før næ­sten al­le an­dre, jeg ken­der? Er der forsk­ning, der vi­ser, at de læ­rer sær­ligt godt, før vi an­dre over­ho­ve­det er klar til at tæn­ke på at gå på ar­bej­de? Et tred­je ek­sem­pel er som­mer­fe­ri­en. Hvert år rej­ser samt­li­ge fa­mi­li­er med børn i sko­le­al­de­ren på fe­rie – sam­ti­dig. Det gav me­ning den­gang fa­brik­ker­ne luk­ke­de i som­mer­fe­ri­en. Men in­gen for­hol­der sig til om det egent­ligt er hen­sigts­mæs­sigt i dag. Må­ske fin­des der en an­den me­re in­di­vi­du­el vej, en mu­lig­hed som gør, at vi ik­ke fø­ler os som kri­mi­nel­le for­ræ­de­re. hvis vi ta­ger vo­res børn ud at rej­se i lø­bet af sko­le­å­ret. Må­ske læ­rer de end­da på en rej­se, me­re end de i sam­me uge vil­le læ­re på sko­le­bæn­ken? Men det tæl­ler ik­ke. For ple­jer, hol­der fe­rie om som­me­ren. Hel­dig­vis er det ik­ke kun skidt – for rej­se­in­du­stri­en, der le­ver af ud­bud og ef­ter­spørgsel – får jo no­get ud af det, og kan vir­ke­lig skrue

pri­sen op i in­du­stri­fe­ri­en. Kast et blik på vo­res sam­livs­for­mer... Vi bli­ver gift – som vi ple­jer – uden at tæn­ke over, om æg­te­ska­bet som in­sti­tu­tion fungerer el­ler ej. Vi­ser det sig ik­ke at fun­ge­re, le­ver vi drøm­me­ne ( el­ler fru­stra­tio­ner­ne) ud i det skjul­te. Det be­vi­ste sid­ste uges læk­ning af bru­ger­ne af ut­ro­skabs­si­tet As­hley Ma­di­son i USA. En ska­re på 36 mio. bru­ge­re syn­lig­gør, hvor forl­orent li­vet bli­ver, når vi gør, som vi ple­jer, uden at tæn­ker over, om ple­jer vir­ker. Er det så­dan, at man har lyst til at knal­de al­le mu­li­ge men­ne­sker, bør den lyst vil af­spej­les i den må­de, vi væl­ger at leve vo­res liv på. For er det for­bil­led­ligt for bør­ne­ne, som selv bli­ver gift ef­ter en for­æl­det mo­del, hvis de op­le­ver de­res for­æl­dre sig­na­le­re evig tro­skab i kir­ken, men leve ef­ter helt an­dre reg­ler i vir­ke­lig­he­den? Der er man­ge smuk­ke må­der at leve på – løgn er ik­ke en af dem. Ek­semp­let vi­ser med ek­strem ty­de­lig­hed, at vi al­tid skal sæt­te spørgs­må­l­tegn ved, hvor­dan vi le­ver. Ple­jer er i man­ge til­fæl­de død. Må­ske bli­ver ver­den stør­re af at gø­re no­get an­det, end du ple­jer? Bad nøgen. Stop op og pluk ukr­udt i vej­kan­ten. Sov i den mod­sat­te si­de af sen­gen. Skift rin­ge­to­ne på mo­bi­len. Lad væ­re med at svær­ge evig tro­skab, hvis du

sø­ger ut­ro­skab. Vær den tos­se, som tør spør­ge, hvor­for du gør, som du gør. Du må godt gø­re, som du ple­jer, men skænk det li­ge én ær­lig tan­ke, om ple­jer er det, du vil. Ind­til det mod­sat­te er be­vist, har vi kun det­te ene liv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.