FOL­KE­VAN­DRIN­GEN KAN EN­DE I RAG­NA­ROK ’’

Al­le har ret til at øn­ske sig et bed­re øko­no­misk liv i Eu­ro­pa. Men eu­ro­pæ­er­ne har og­så ret til kun at ta­ge imod de re­elt for­fulg­te fl ygt­nin­ge

BT - - DEBAT - ’ Godt med græn­ser for Skat’ FOR­BIL­LE­DET

To mar­kan­te stem­mer meld­te sig ind i de­bat­ten om fl ygt­nin­ge og fol­ke­van­dring i den for­gang­ne uge. Bud­ska­bet var no­gen­lun­de ens­ly­den­de, men re­ak­tio­nen fra off ent­lig­he­den var me­get for­skel­lig: De eu­ro­pæ­i­ske na­tio­ner er al­vor­ligt trængt. Pres­set på græn­ser­ne og de po­li­ti­ske in­sti­tu­tio­ner er mar­kant, og der spo­res en stør­re og stør­re mod­vil­je fra lo­kal­be­folk­nin­gen, lød be­ske­den. PRO­FES­SOR BENT JEN­SEN ta­ler om, at de gam­le eu­ro­pæ­i­ske kul­tur­na­tio­ner er ved at ’ be­gå kol­lek­tivt selv­mord’ på grund af ’ nai­vi­tet’ og ’ hi­sto­ri­e­løs­hed’, mens Dansk Flygt­nin­ge­hjælps ge­ne­ral­se­kre­tær An­dreas Kamm ud­tryk­ker det lidt an­der­le­des, men ik­ke min­dre dra­stisk i JP: ’ Vi ri­si­ke­rer, at mod­sæt­nin­ger­ne mel­lem fl ygt­nin­ge og mi­gran­ter på den ene si­de og lo­kal­be­folk­nin­gen på den an­den går helt skævt og eska­le­rer, og i mi­ne øj­ne står vi over for et de­ci­de­ret rag­na­rok- sce­na­ri­um, si­ger Kamm og til­fø­jer: ’ Vi kan ik­ke væ­re for­plig­tet til at øde­læg­ge vo­res eget sam­fund’. TAVS­HE­DEN VAR RUN­GEN­DE eft er Bent Jen­sens op­råb. Må­ske for­di den gam­le kold­kri­ger - mildt sagt - ik­ke ny­der den store respekt i kul­tur­ra­di­ka­le kred­se. Til gen­gæld vak­te ge­ne­ral­se­kre­tær Kam­ms nødråb no­gen op­sigt. Må­ske for­di det kom­mer fra en mand, der nor­malt ik­ke er kri­tisk over for fl ygt­nin­ge og ind­van­dre­re, og som først nu ser de skræm­men­de per­spek­ti­ver. An­dreas Kam­ms ta­len- li­ge- ud- af- po­sen kan bli­ve en ga­me- chan­ger i den dan­ske off ent­li­ge de­bat. Den kan væ­re med til at le­gi­ti­me­re, at vi åbent dis­ku­te­rer for­skel­len på krigs­fl ygt­nin­ge, der re­elt er for­fulg­te, og mi­gran­ter, der ’ blot’ øn­sker et øko­no­misk bed­re liv i Eu­ro­pa. Og at det er i or­den at ta­le om, at vi ik­ke kan ta­ge imod og in­te­gre­re al­le, der øn­sker at kom­me her­til. FOR UD­OVER DE åben­lyst for­fulg­te, som vi selv­føl­ge­lig skal ta­ge godt imod, be­står en stor del af de for ek­sem­pel 107.000 men­ne­sker, som kom til EU i juli, af men­ne­sker, der sø­ger et bed­re liv. Man­ge af dem er un­ge mænd, der er træt af til­væ­rel­sen i Sy­ri­en el­ler Af­g­ha­ni­stan. For­le­den brag­te New York Ti­mes en tan­ke­væk­ken­de repor­ta­ge fra Beo­grad, Ser­bi­ens ho­ved­stad, der er med til at re­vi­de­re vo­res syn på dem, der for­sø­ger at kom­me ud af Mel­le­mø­sten og ind i Eu­ro­pa. Det er ik­ke kun fl ygt­nin­ge, men og­så mi­gran­ter, der stræ­ber mod en ny til­væ­rel­se i Eu­ro­pa. Og som bru­ger al­skens mo­der­ne me­to-

DER­FOR BLEV JEG der for at fi nde den bed­ste vej ind. Vi står gan­ske en­kelt over for en helt ny si­tu­a­tion. ’ Hver gang jeg kom­mer til et nyt land, kø­ber jeg et sim­kort og ak­ti­ve­rer net­tet og down­lo­a­der et kort, så jeg ved, hvor jeg er, for­tæl­ler Osama Al­ja­sem, en 32- årig mu­sik­læ­rer fra Sy­ri­en. ET EK­SEM­PEL PÅ de man­ge mid­delklas­se- sy­re­re, der le­der eft er et bed­re liv og ik­ke nød­ven­dig­vis er tru­et på hver­ken liv el­ler før­lig­hed. Osama er in­ter­es­se­ret i et nyt liv, og det er han i sin go­de ret til. Men vi har og­så ret til at si­ge, at vi kun kan ta­ge imod de re­elt for­fulg­te. Eu­ro­pa kan ik­ke hol­de til, at vi gi­ver los og la­der al­le kom­me ind. Det kan - hvis det bli­ver ved - en­de i bor­ger­krig og rag­na­rok. Det har Bent Jen­sen og An­dreas Kamm gjort smerte­ligt op­mærk­som på i den­ne uge. Fra hver de­res ud­gangs­punkt. DEL­TAG I DE­BAT­TEN på http:// blogs. bt. dk/ olavskaa­nin­gan­der­sen Hvor­for er du ble­vet po­li­ti­ker? Jeg har al­tid væ­ret me­get op­mærk­som på, at der er nog­le men­ne­sker, der ik­ke har et så godt liv som an­dre. Og det har jeg haft svært ved at ac­cep­te­re. Og­så som barn, hvor jeg lag­de mær­ke til bør­ne­ne på ga­den og i tv. Jeg har nok al­tid kæm­pet for ret­fær­dig­hed. Hvor­dan kom du ind i po­li­tik? Jeg har al­tid haft det svært med at vi­de, at børn og un­ge le­ver et for­fær­de­ligt liv. Da jeg var om­kring 40 år, tænk­te jeg, at det ik­ke nyt­ter no­get ba­re at væ­re ked af det, jeg måt­te ta­ge an­svar. Jeg hør­te, at der var alt for få kvin­der i lo-

24. au­gust:

7 kom­men­ta­rer

25. au­gust:

’ Claus Hjorts fi kse kneb’

15 kom­men­ta­rer

26. au­gust:

’ En mi­grant er en mi­grant’

20 kom­men­ta­rer

27. au­gust:

’ Vi skal und­gå rag­na­rok’

26 kom­men­ta­rer

28. au­gust:

’ Når Skat un­der­sø­ger sig selv’

19 kom­men­ta­rer

29. au­gust:

’ Olie­sta­ter­nes pin­li­ge op­før­sel

2 kom­men­ta­rer

kal­po­li­tik, og be­slut­te­de mig for at stille op, blev valgt ind og blev for­mand for Bør­ne- og Skole­ud­val­get i Hørs­holm Kom­mu­ne. Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? Oba­ma er fan­ta­stisk til at kom­mu­ni­ke­re i si­ne ta­ler. Og An­ker Jør­gen­sen er en me­get au­ten­tisk og tro­vær­dig so­ci­al­de­mo­krat. Hvad er din vig­tig­ste mær­kesag? Jeg kæm­per for so­ci­al ret­fær­dig­hed og an­svar­lig­hed. Jeg kæm­per for fl ere ele­ver i er­hvervs­sko­ler og fl ere prak­tik­plad­ser. Men jeg kæm­per og­så for bed­re vil­kår i dag­in­sti­tu­tio­ner­ne, og for at vi fort­sat skal ha­ve stær­ke fol­ke­sko­ler.

BA­RA­CK OBA­MA

præ­si­dent i USA

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.