Ig med Ha­rald’

BT - - NYHEDER -

SØN­DAG 30. AU­GUST 2015 sin rolle som Mie i ’ Far til fi­re’- fil­me­ne. I dag er hun er sta­dig li­ge så smuk og pe­tit, som den­gang hun mød­te sin mand un­der ind­spil­nin­ger­ne til en af fil­me­ne i 1961. Kun linjer­ne i an­sig­tet og det grå hår vid­ner om, at ti­den er gå­et. I fil­men fra den­gang skul­le Ha­rald Ni­el­sen læ­re Lil­le Per at spil­le fod­bold og sam­ti­dig flir­te med Mie. Flir­ten ud­vik­le­de sig som be­kendt til me­re end ba­re det, og si­den­hen blev par­ret så kendt for de­res for­bil­led­li­ge kær­lig­hed, som man­ge drøm­mer om, men kun de fær­re­ste op­når. ’ Op­skrif­ten’ på, hvor­dan man hol­der et livslangt for­hold, hand­ler me­get om at væ­re til ste­de i nu­et, for­kla­rer Ru­di Ni­el­sen:

Bil­u­lyk­ken

» Vi har al­tid vidst og følt, at kær­lig­he­den kan over­vin­de og kla­re alt. Og jeg kan selv­føl­ge­lig godt for­stå, hvis folk går fra hin­an­den, for­di den ik­ke læn­ge­re er der. Men man skal he­le ti­den pas­se på den og væ­re go­de ved hin­an­den. Jeg var ind­blan­det i en bil­u­lyk­ke i en me­get tid­lig al­der, og det gjor­de nok, at det me­get tid­ligt gik op for mig, at man ik­ke må ta­ge no­get for gi­vet, « si­ger Ru­di Ni­el­sen, der der­for og­så af­vi­ser, at der no­gen­sin­de har væ­ret ’ kri­ser’ el- ler no­get, der lig­ne­de:

» Vi har ik­ke haft no­gen al­vor­li­ge kon­flik­ter. Hvis no­get gik ham imod, luk­ke­de han sig in­de i sig selv. Og så kan man jo hur­tigt kom­me til at fø­le sig dum, når man rå­ber op, og der ik­ke er no­gen, der sva­rer. Så det var svært at hid­se sig op om­kring Ha­rald. Må­ske ly­der det alt for sødt, men det kan man jo ik­ke gø­re for, at det er så­dan, det er, « si­ger hun.

Hvad der nu skal ske, når man­den, hun har til­bragt he­le sin voks­ne til­væ­rel­se med, er væk, ved Ru­di Ni­el­sen ik­ke med sik­ker­hed. Og hun drøf­te­de det hel­ler ik­ke med sin mand, selv­om han læn­ge var syg, og de vid­ste, det var den vej, det vil­le gå:

» Jeg har ik­ke talt med Ha­rald om det liv, jeg får nu. Det vid­ste han, at jeg nok selv skul­le fin­de ud af. Men jeg går sta­dig rundt og ta­ler lidt med ham der­hjem­me. Jeg hå­ber og tror, at han he­le ti­den er her, han er i hvert fald he­r­in­de, « si­ger Ru­di Ni­el­sen og ta­ger hån­den til hjer­tet og smi­ler med bå­de øj­ne og mund.

Trist at rej­se ale­ne

Tror du, at du no­gen­sin­de får ly­sten til at mø­de en ny mand?

» Det har vi al­drig talt om, og det vil­le læg­ge os beg­ge me­get fjer­nt. Jeg glæ­der mig selv­føl­ge­lig på an­dres veg­ne, hvis de fin­der lyk­ken igen. Tosomhed er bed­re end en­som­hed, det er der in­gen tvivl om. Men hvis du har haft den store kær­lig­hed, så er det van­ske­ligt, at den kom­mer igen. For nog­le sker det hel­dig­vis, og det er jo for­stå­e­ligt nok, at man har ly­sten til at fin­de en ny, for­di man så kan op­le­ve no­get sam­men, som man kan de­le med en an­den, det er f. eks. trist at rej­se ale­ne. Jeg sy­nes, det er dej­ligt for dem, der mø­der en num­mer to, men jeg tror al­drig, det sker for mig. Jeg kom­mer til at væ­re ale­ne re­sten af li­vet. Ha­rald fyl­der jo alt, « si­ger hun.

Det er to år si­den, at par­ret fejre­de de­res guld­bryl­lup ved at bli­ve gift i Sko­vs­ho­ved Kir­ke. De var nem­lig al­drig ble­vet bor­ger­ligt gift den­gang tilbage i 1963, da de un­der et lyn­vi­sit til Dan­mark sag­de ’ ja’ til hin­an­den. Til hver­dag bo­e­de de i Ita­li­en, hvor Ha­rald Ni­el­sen var pro­fes­sio­nel fod­bold­spil­ler og Ru­di Ni­el­sen hjem­me­gå­en­de med bør­ne­ne Heidi og Hen­rik.

» Jeg kom­mer til at væ­re ale­ne re­sten af li­vet, « si­ger Ru­di Ni­el­sen, der ik­ke kan fo­re­stil­le sig, at en ny mand vil kom­me ind i hen­des liv. Fo­to: Ni­els Ahl­mann Ole­sen

og Es­ben Sal­ling

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.