Fort­sat fra si­de 24- 25

BT - - NYHEDER - Heidi Pe­der­sen hped@ bt. dk

IN­TER­VIEW » Det var en tid, hvor jeg le­ve­de min mands liv, hvor den kar­ri­e­re, han hav­de gang i, kræ­ve­de op­bak­ning hjem­me­fra. Jeg føl­te ik­ke, at jeg kun­ne væ­re sku­e­spil­ler sam­ti­dig. Når man er det, bru­ger man jo me­get sig selv, og det kun­ne jeg ik­ke på det tids­punkt, for­di han skul­le ha­ve min ful­de støt­te, « hu­sker Ru­di Ni­el­sen, der ef­ter Ha­ralds fod­bold­kar­ri­e­re slut­te­de, flyt­te­de tilbage til Dan­mark sam­men med sin mand.

Da par­ret igen i 2013 sag­de ’ ja’, var det ik­ke, for­di Ha­rald var ble­vet syg af pro­sta­ta­kræft. Det var nær­me­re, for­di de el­ske­de hin­an­den – om mu­ligt end­nu me­re, end da de var un­ge og op­slugt af hin­an­den, som præ­sten for­mu­le­re­de det ved be­gra­vel­sen.

Ha­rald græd ude i ha­ven

Da Ha­rald Ni­el­sen for snart fi­re år si­den fik be­ske­den fra læ­ger­ne, gik han ud i ha­ven, læ­ne­de sig op ad et træ og græd. An­det vil­le han ik­ke by­de Ru­di, som præ­sten og­så for­kla­re­de. Det kom dog ik­ke bag på Ru­di Ni­el­sen, at han gjor­de det:

» Han var me­get ked af det, vi var ke­de af det sam­men. Men ind imel- lem har man brug for at gå lidt for sig selv. Mens han var syg, la­ve­de han man­ge pro­jek­ter der­hjem­me. Han ord­ne­de vo­res kæl­der og var me­get i ha­ven, hvor han fæl­de­de og plan­te­de træ­er. Det var li­ge­som hans må­de at få det ud på, « si­ger hun.

Ru­di Ni­el­sen kun­ne el­lers godt ha­ve tænkt sig, at han var ble­vet 100 år i ste­det for de 73. Men hun er og­så tak­nem­me­lig over den tid, de al­li­ge­vel nå­e­de at få sam­men:

Be­svi­me­de ved rat­tet

» For 10 år si­den be­svi­me­de Ha­rald ved rat­tet i sin bil, for­di han hav­de pro­ble­mer med hjer­tet. Hel­dig­vis ske­te det på en vil­la­vej, kort tid ef­ter han hav­de sat vo­res dat­ter af. Var det sket på mo­tor­vej­en, hvor han hav­de kørt kort tid for­in­den, kun­ne det jo ha­ve gå­et helt galt. Det får én lidt til at tæn­ke, at man al­drig ved, hvor­når det kan væ­re slut, og det tal­te vi me­get om. Jeg kun­ne da selv­føl­ge­lig godt ha­ve tænkt mig me­get me­re tid sam­men med Ha­rald, men jeg fø­ler og­så, at vi har nå­et det, vi vil­le, og vi har haft et dej­ligt liv. Det er alt det, vi nu må tæn­ke på, os der er tilbage, « si­ger hun.

Si­den hæn­del­sen bag rat­tet fik Ha­rald Ni­el­sen en pa­ce­ma­ker, som han le­ve­de med, til han dø­de. Om­kring ju­le­tid 2014 fik han en in­fek­tion i hjer­tet, som be­tød, at han ik­ke læn­ge­re kun­ne mod­ta­ge ke­mo­te­ra­pi mod kræf­ten, og at krop­pen der­for ik­ke kun­ne me­re. De sid­ste må­ne­der in­den Ha­ralds død til­brag­te par­ret sam­men på ho­spi­ta­let, og til sidst gik ti­den i hjem­met i Klam­pen­borg, hvor Ru­di hav­de en ho­spi­tals­seng ved si­den af sin mand. Så kun­ne hun hol­de ham i hån­den til det sid­ste.

Re­sten af fa­mi­li­en, søn­nen Hen­rik Ni­el­sen, hans to små børn, Mat­hil­de på tre år og As­ta på et år, dat­te­ren Heidi Mad­sen og hen­des to børn, Al­bert og El­vis, nå­e­de al­le at si­ge far­vel.

» Mat­hil­de sang for sin far­far, og selv­om hun må­ske ik­ke kan hu­ske ham, når hun bli­ver æl­dre, er jeg sik­ker på, at hun vil fø­le, at hun har kendt Ha­rald. Vi har så man­ge billeder og film af ham, « si­ger Ru­di.

Søn­nens trø­sten­de ord

For­u­den den fæl­les virk­som­hed er det blandt an­det ’ de dej­li­ge bør­ne­børn’, hun frem­over vil ud­fyl­de ti­den med. Og selv­om der er nok at ta­ge fat på og fø­re vi­de­re fra Ha­rald, ved den spink­le kvin­de og­så, at sor­gen for­ment­lig vil over­væl­de hen­de på et tids­punkt:

» Vi har en gård i Fre­de­riks­havn, hvor fa­mi­li­en of­te ta­ger hen i ferien, vi skal f. eks. derop i ok­to­ber for at gå på jagt. Det bli­ver me­get an­der­le­des uden ham. Jeg vil nok fø­le mig en­som, når jeg skal gå ud over mar­ker­ne ale­ne, « si­ger hun.

Da vi si­ger far­vel, kig­ger Ru­di mod him­len. Hun kom­mer i tan­ke om et par trø­sten­de ord fra for­le­den fra søn­nen Hen­rik:

» ’ Ma­ma, de hav­de brug for ham et an­det sted, han er al­le­re­de i gang med nye pro­jek­ter og nye mål, der skal nås’, « for­tæl­ler Ru­di Ni­el­sen og smi­ler ved tan­ken.

Ru­di Ni­el­sen, Født

født Hansen 27. ok­to­ber 1943, Rigs­ho­spi­ta­let i København

til An­ni­set­te Kop­pel, kendt fra Sa­va­ge Ro­se ( fæl­les mor)

som barn dans og akro­batik. Blev op­da­get til den før­ste ’ Far til fi­re’- film i 1952, hvor hun spil­le­de Mie.

Halv­sø­ster

Dyr­ke­de

Med­vir­ke­de

i ot­te ’ Far til fi­re’- film ind­til 1962 og blev en af lan­dets mest po­pu­læ­re skik­kel­ser.

17- årig, i 1961, mød­te hun Ha­rald Ni­el­sen un­der en fil­mind­spil­ning, og de blev kæ­re­ster.

år blev hun op­ta­get på Pri­vat­te­a­tre­nes Elevsko­le. Stop­pe­de ud­dan­nel­sen, da hun flyt­te­de med Ha­rald Ni­el­sen til Ita­li­en. Gift 1963.

si­den blandt an­det dre­vet im­portvirk­som­he­den ’ Ru­di & Ha­rald Ni­el­sen’. Fo­to: Birthe Mel­chi­o­rs

Som

Sam­me

Har

Ru­di Ni­el­sen er godt klar over, at hen­des frem­ti­di­ge liv uden Ha­rald bli­ver svært, men al­li­ge­vel for­sø­ger hun at væ­re tap­per.

Fo­to: Ni­els Ahl­mann Ole­sen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.