Kær­lig­hed­ser­klæ­ring til Jo­hn Len­non

BT - - NYHEDER - Mor­ten Ebert Lar­sen Gaf­fa Fo­to: MJM

AN­MEL­DEL­SE

Te­a­ter­kon­cer­ter kan væ­re far­li­ge at gå til, for man får al­drig den ægte va­re. Når man end­da væl­ger at trop­pe op til den før­ste te­a­ter­kon­cert no­gen­sin­de med Jo­hn Len­nons san­ge som om­drej­nings­punkt, kan det alt an­det li­ge ik­ke und­gås at en­de ud med en bil­lig ko­pi­va­re – hvis det da er dis­se bril­ler, man har ik­lædt sig i af­te­nens an­led­ning.

Det kan al­drig bli­ve li­ge så godt som ori­gi­na­len. Hvis man der­i­mod har ta­get an­dre bril­ler – el­ler må­ske end­da kon­taktl­in­ser på – og ta­ger imod mu­sik­ken, kan te­a­ter­kon­cer­ter væ­re her­li­ge at gå til. For de er og­så med til at gi­ve mu­sik­ken nyt og spæn­den­de liv – og det er jo så­dan set en kunst i sig selv.

Seks­stjer­net sangskat

Og liv får iko­net Len­nons seks­stjer­ne­de sangskat så af­gjort i af­ten i den smuk­ke sal på Aar­hus Te­a­ter. Yoko Ono er ik­ke at se blandt pu­bli­kum, men en spe­ci­el tak har Len­nons en­ke dog få­et i fo­re­stil­lin­gens fi­ne pro­gram. Vi be­fin­der os i drøm­me­n­es ver­den i af­ten. Alt er hvidt på den hæl­den­de sce­ne – og alt er mu­ligt.

Som en blom­s­ter­mark

Af­te­nens li­ste med san­ge er im­po­ne­ren­de, og li­ge så in­ter­es­sant er det, at der ik­ke fin­des en ene­ste skæ­ring sig­ne­ret The Be­at­les. Alt er hen­tet fra Jo­hn Len­nons så­kald­te so­lo­kar­ri­e­re, hvor han jo blandt an­det dan­ne­de mak­ker­skab med før­nævn­te Ono.

Fo­re­stil­lin­gen åb­ner sig rig­tigt med ’ Wor­king Class Hero’, hvor Jim­my Jør­gen­sen for før­ste gang træ­der frem – og i mi­ne øj­ne er han en op­le­vel­se i op­le­vel­sen. He­le hol­det spil­ler for­mi­da­belt og syn­ger li­ge­så, men Jør­gen­sen har no­get ek­stra, og han le­ve­rer med al sin kraft.

Og­så fo­re­stil­lin­gens an­den ho­ved­per­son, Di­cte, vir­ker til at fø­le sig hjem­me, og især hen­des ver­sion af ’ Cold Tur­key’ vil no­get me­re. Før­ste sæts stør­ste skuf­fel­se er ’ Je­a­lous Guy’, som er sat ge­val­digt op i tem­po og er ude af trit i for­hold til ori­gi­na­len. Det gør ik­ke no­get, hvis det lyk­kes. Det er ba­re ik­ke til­fæl­det her. Hel­dig­vis får vi den i en lang­som­me­re ver­sion ef­ter pau­sen.

Før­ste af­de­ling er god, og an­den er 10 pro­cent bed­re. Ida Cæ­ci­lie Ras­mus­sen syn­ger for i en spr­ud­len­de ’ In­stant Kar­ma’, hvor af­te­nens med­vir­ken­de sam­les på gul­vet sidst i san­gen og sej­ler sam­men ud i drøm­me­ne. ’ Gi­ve Pea­ce A Chan­ce’ får vi rap­pen­de gen­nem me­ga­fo­ner, og Jim­my Jør­gen­sen ser­ve­rer ’ God’, in­den Di­cte gyngende sæt­ter punk­tum­met med fo­re­stil­lin­gens ti­tel­me­lo­di.

Emi­nent slut­ning

Og sik­ke en slut­ning med en af ver­dens bed­ste san­ge. Det er ik­ke al­tid, man skal for­stå hand­lin­gen i en te­a­ter­kon­cert, men når mu­sik­ken le­ver, som den gjor­de i af­ten, kan man ik­ke an­det end at bli­ve glad.

Vi kan så hå­be, at Yoko Ono kig­ger for­bi, for hun vil med ga­ran­ti og­så få en stor op­le­vel­se.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.