Til Trump

ROCKSTJERNE

Det er sjovt at interviewe Mike Tramp. Ikke alene er knægten fra Vesterbro, Stenløse og USAs endeløse highways en hyggelig fyr med masser af talent. I en alder 54 år har Mike også endelig fundet ro i sig selv. Og han er derfor ikke spor bange for at sige, hvad han mener - om alt.

Mike Tramp, der i 70’ erne begyndte som forsanger i landets første boyband, Mable og siden blev én af Danmarks få rigtige internationale rockstjerner sammen med grupperne White Lion og Freak Of Nature, taler nærmest i overskrift er. Og derfor har jeg også delt vores snak i anlednng af mandens nyeste soloalbum ’ Normad’ ind i otte forskellige overskrift er - Så kan du begynde, hvor du har lyst. » Nogle finder deres stil i den første sang, de skriver. Men for mig tog det 30 år. Jeg skulle igennem både 80erne og 90erne med tung rock og al balladen. Men i dag er der ingen tvivl: jeg er barn af folk- scenen på og omkring Vesterbros Torv. De gamle hippier med deres guitarer og al den fede musik, der opstod derinde. I dag ville jeg gerne slå mig til ro sammen med familien. Musikken kommer nemlig fra mit eget indre. Jeg har ikke længere brug for at rejse for at finde inspiration. Og jeg kunne godt tænke mig at følge mine børn i skole hver morgen. Men selvom den følelse bliver stærkere, så søger jeg stadig efter den sidste brik, der kan gøre drømmen til en realitet. « Med enkelte afklippede perioder har Mike Tramp haft langt rockstjerne- hår siden 70erne. Men selvom dåbsattesten siger ’ 14. januar 1961’, har den midaldrende stjerne ingen planer om at klippe det. » Jeg føler ikke, at jeg repræsenterer noget fra 80erne. Det er bare, som det er. Men hvis månen kommer frem, så ryger det lange hår af, « siger Mike, der dog også har én yderligere betænkelighed. » Min lille syv- årige søn har længere hår end jeg. Og hvis jeg klippede det af, vil jeg også føle, at jeg svigtede ham. Vi er ikke sammen så ofte, som jeg kunne tænke mig. Men Dylan er bare så stolt af sin far. Og derfor har han også ladet håret vokse, « siger Mike, der før snakken med BT netop har skypet sammen med sin yngste, syv- årige Lennon.

ROCK’N’ROLL Både som medlem af Mable og siden som forsanger i ét af 80’ ernes største metalband White Lion har Mike Tramp tit været offer for den danske jantelov. Men det holder ikke Mike fra at sige sin ærlige mening om den danske musikscene: » Der er ingen danske rockstjerner. Så simpelt er det. Der er nemlig ingen, der tør flyve for langt væk fra reden. Derude er der nemlig ingen turnéstøtte og transport- tilskud fra staten. Se også på de hjemlige band, der måske tager en halv million kroner for et enkelt festivaljob. Hvis de var villige til at tage en risiko, kunne de for det beløb sætte en udenlandsk turné på benene. Men det er der ikke mange, der gør. Jeg har dog stor respekt for D- A- D. De tør stadig tage chancer, « siger Tramp.

» Hvis det kun drejer sig om mig selv, Mike Tramp, så har jeg fundet ro. Jeg hører til typen, der bare kan gå langt ud i skoven med en stak våben, bygge en mur og så sige ’ this is my land’. Men hvis du bringer mine børn på syv og ti ind i regnestykket, så bliver jeg alvorligt nervøs for fremtiden - for dem. Verden er fortabt, og det er for sent at ændre noget. Prøv at se dig omkring. Det er virkelig fucked- up. « Mike Tramp har fundet sin indre ro. I dag kommer musikken indefra. Den 54- årige rockmusiker behøver ikke længere at rejse langt for at finde inspirationen.

Foto: Target og Scanpix På sit nye album lægger Mike Tramp sig måske ud med mere politisk korrekte danske musikkollegaer, der støtter strømmen af flygtninge og immigranter fra Afrika og Mellemøsten. Og på sangen ’ Bow And Obey’ advarer han således: ’ Inviting the enemy in, are we deaf are we blind’ ( Vi inviterer fjenden indenfor - er vi døve, og er vi blinde). » Den store fejltagelse blev begået i 70erne. Dengang inviterede vi folk indenfor og gav dem en syv- værelses lejlighed og kæmpe understøttelse. I dag behandles legale indvandrere med god uddannelse og måske danske forbindelser efter præcis samme regler som én eller anden, der smuglede sig selv ind på taget af en lastbil. Og hvis du spørger mig, så er det alt for sent at reparere det. Jeg anklager ikke flygtningene selv, men de politikere, der står bag beslutningerne, « siger Mike Tramp