IN­GEN VEJ TILB

BT - - NYHEDER - Lars Hen­rik Aa­gaard lha@ ber­ling­s­ke. dk As­ger La­de­fo­ged asla@ ber­ling­s­ke. dk

RA­KE­TOP­SEN­DEL­SE

Der er no­get sur­re­a­li­stisk over op­le­vel­sen. Vi be­fi nder os i et næ­sten må­ne­ag­tigt land­skab af sand, udtør­re­de små­bu­ske og saltsø­er - med en­kel­te vil­de ka­me­ler i ho­ri­son­ten.

Men det gol­de og jyl­land­sto­re step­pe­om­rå­de er gen­nem­kryd­set af jer­n­ba­nespor, an­ten­ne­ma­ster og store, neds­lid­te han­g­ar­byg­nin­ger. Og ud af en af dis­se ko­los­byg­nin­ger rul­ler et sølvskin­nen­de mon­ster, som træ­der det di­rek­te ud af en sci­en­ce fi ctionfi lm.

Klok­ken er syv om mor­ge­nen på ver­dens stør­ste ra­ke­top­sen­del­ses­ba­se, Ba­j­konur Kos­modrom i Ka­sak­h­stan. So­len er li­ge stå­et op og sen­der si­ne ble­ge strå­ler ned over sel­ve­ste den So­juz TMAM- ra­ket, der ons­dag mor­gen skal sky­de vo­res dan­ske astro­naut An­dreas Mo­gen­sen ud i rum­met sam­men med en rus­sisk og en ka­sak­hisk kos­mo­naut.

Tra­di­tio­nen tro læg­ger rus­si­ske ra­ket­ar­bej­de­re ru­bel­mønt­er på skin­ner­ne, før god­sto­get med den 50 me­ter lange rum­ra­ket rul­ler for­bi og ma­ser mønt­er­ne fl ade. For det gjor­de de­res for­gæn­ge­re i job­bet og­så i 1961, da ver­dens før­ste astro­naut, den rus­si­ske kæm­pe­helt Jurij Ga­ga­rin, tog sig et kredsløb om Jor­den i sit lil­le Vo­stok- rum­skib. Og det gik som be­kendt al­de­les glim­ren­de.

Er man over­troisk, er der ek­stra god grund til at tro, at hel­det vil til­s­mi­le den 38- åri­ge dan­sker, for ra­ket­ten skal op­sen­des fra den sam­me ram­pe, som bå­de Ga­ga­rin, rum­hund­en La­j­ka og ver­dens før­ste sa­tel­lit, Sput­nik, blev sendt op fra for snart en men­ne­ske­al­der si­den. An­dreas Mo­gen­sens rum­skud bli­ver til­med nr. 500 fra ram­pen.

Mor er be­kym­ret

Men astro­nau­tens mor, Lisa Bjer­re­gaard, tør hver­ken fæ­ste lid til over­tro el­ler til­fæl- di­ge ju­bilæ­er.

Mens ra­ket­ten med si­ne fi re im­po­ne­ren­de og 20 me­ter lange booste­re på si­den bli­ver rejst op til lodret stil­ling, stir­rer den slan­ke og ele­gan­te kvin­de med til­ba­ge­holdt ån­de­dræt op på gi­gan­ten.

» Den er me­get stør­re, end jeg reg­ne­de med. Det får det til at lø­be mig koldt ned ad ryg­gen, « si­ger den be­kym­re­de astro­naut­mor.

» Det er selv­føl­ge­lig dej­ligt, at An­dreas’ store drøm nu går i op­fyl­del­se. Men per­son­ligt hav­de jeg nu fo­re­truk­ket, at han var ble­vet på jor­den. « Hvad er du ban­ge for? » At han ik­ke kom­mer tilbage. «

Men det er jo ik­ke sket med en So­juz i ny­e­re tid...

» Nej, men jeg kan ik­ke la­de væ­re med at tæn­ke på den fryg­te­li­ge ulyk­ke med rum­fær­gen Chal­len­ger i sin tid. Vi bo­e­de i Ame­ri­ka, da den eks­plo­de­re­de, og det var for­fær­de­ligt, så det vil jeg ik­ke kun-

TIRS­DAG 1. SEP­TEM­BER 2015 ne la­de væ­re med at tæn­ke på un­der sel­ve op­sen­del­sen. «

Har du prø­vet at ta­le ham fra det?

» Nej, det kan jeg li­ge så godt la­de væ­re med. Det gi­der han ik­ke at hø­re på. Hvis jeg prø­ve­de, vil­le han ba­re gå sin vej og si­ge ’ Åh, mor!’ «

Men hun un­der­stre­ger sam­ti­dig, at det har væ­ret søn­nens drøm si­den 4.- 5. klas­se at bli­ve astro­naut.

» Og det må jeg na­tur­lig­vis respek­te­re. Selv om jeg hav­de fo­re­truk­ket, at han var ble­vet på jor­den og f. eks. hav­de væ­ret med til at byg­ge ra­ket­ter­ne frem for selv at fl yve i dem. «

An­dreas Mo­gen­sens hu­stru, Ce­ci­lie Bey­er, er no­get me­re fat­tet:

» Jeg har egent­lig ik­ke væ­ret nervøs - før nu. For jeg må in­drøm­me, at sy­net af ra­ket­ten fak­tisk gør mig lidt be­kym­ret. Nu kan jeg for al­vor mær­ke, at det bli­ver vir­ke­lig­hed. Men og­så en fan­ta­stisk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.