UD MED DE AN­STÆN­DI­GE ’’

BT - - DEBAT -

Jeg kom­mer li­ge fra Is­ra­el/ Palæsti­na, hvor jeg blandt an­det mød­tes med nog­le sama­ri­ta­ne­re. Man har en fo­re­stil­ling om, at de kun ek­si­ste­rer i Det Nye Te­sta­men­te i de to lig­nel­ser: Den barm­hjer­ti­ge sa­ma­ri­ta­ner og kvin­den, som gi­ver Jesus vand. På Jesu tid be­trag­te­de man sama­ri­ta­ner­ne som af­skum og ik­ke som rig­ti­ge jø­der, men lig­nel­ser­ne vi­ste, at der var und­ta­gel­ser. Vi har in­gen sama­ri­ta­ne­re i Dan­mark, men store de­le af ven­stre­fl øj­en og de kul­tur­ra­di­ka­le er i færd med at ska­be en grup­pe, som man i ud­gangs­punk­tet har lov til at be­trag­te som uanstæn­di­ge, li­ge­som man gjor­de med sama­ri­ta­ner­ne i sin tid. Det er de bor­ger­li­ge. OR­DET UANSTÆN­DIG ER i de for­løb­ne år ble­vet brugt og mis­brugt i stor stil af man­ge fra ven­stre­fl øj­en og de kul­tur­ra­di­ka­le, når de har væ­ret ue­ni­ge med de bor­ger­li­ges vær­dipo­li­tik. De har på­ta­get sig hver­vet at gø­re sig til dom­mer over, hvem der er an­stæn­dig, og hvem der ik­ke er. Lad mig si­ge det rent ud: Det er en for­kvak­let og mis­for­stå­et må­de at dis­ku­te­re på, og jeg er ut­ro­lig træt af at hø­re det ord. At kal­de sin mod­stan­der for uanstæn­dig luk­ker for sam­ta­len og brem­ser en­hver frugt­bar dis­kus­sion. Or­det uanstæn­dig bli­ver brugt i fl æng og har med und­ta­gel­se af nog­le få bor­ger­li­ge væ­ret an­vendt over for stort set al­le fra høj­re­fl øj­en, som har mod nok til at si­ge ube­ha­ge­li­ge, men re­a­li­sti­ske ting højt. I ØJE­BLIK­KET ER der en dis­kus­sion i gang, som hand­ler om de man­ge fl ygt­nin­ge. Det er en me­get kom­pli­ce­ret dis­kus­sion, og al­le er eni­ge om, at det er hjer­teskæ­ren­de, at så man­ge er nødt til at for­la­de de­res hjem­land. Det er li­ge­le­des for­fær­de­ligt at se, hvad der sker i Sy­ri­en, men når jeg si­ger, at de sy­ri­ske fl ygt­nin­ge be­gyn­der i Sy­ri­en og ik­ke på Les­bos el­ler i Græken­land, og at det er der, vi bør sæt­te ind og på den må­de be­græn­se fl ygt­nin­ge­strøm­men mod Dan­mark, bli­ver man af­vist som uanstæn­dig. Ved at træk­ke ’ an­stæn­dig­heds- kor­tet’ bli­ver det ik­ke ba­re en af­vis­ning af den, der går ind for græn­ser, men en af­vis­ning af at fi nde en løs­ning på si­tu­a­tio­nen. Af de man­ge ven­stre­fl øjsog kul­tur­ra­di­ka­le po­li­ti­ke­re, som gang på gang har truk­ket an­stæn­dig­heds­kor­tet, har jeg ik­ke mødt no­gen, som er kom­met med kon­kre­te re­a­li­sti­ske løs­nin­ger. Det er ik­ke godt nok, når man som te­a­ter­di­rek­tør Jon Step­hen­sen si­ger, at hi­sto­ri­en vil døm­me os hårdt, og så sam­ti­dig und­la­de at kom­me med kon­kre­te bud på,

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.