’ Jeg bad til de hø­je­re mag­ter, da min søn på 1.100 gram blev født’

BT - - WEEKEND - Si­mon Rie­del sir@ bt. dk

IN­TER­VIEW Jeg var me­get nervøs ... da jeg skul­le la­ve min før­ste di­rek­te tv- ud­sen­del­se, som var Dansk Me­lo­di Grand Prix 1978. Det var et stort pro­jekt at bli­ve ka­stet ud i uden no­gen sær­lig tv- træ­ning, når man som jeg var vant til at væ­re ale­ne med en mi­kro­fon i et ra­diostu­die. Den­gang var det som en stør­re en­ak­ter i Ti­vo­lis Kon­cert­sal, og jeg skul­le kig­ge i be­stem­te ret­nin­ger, mens jeg stod på helt be­stem­te ste­der, når jeg sag­de de for­skel­li­ge sæt­nin­ger fra mit ma­nuskript. Det for­styr­re­de i den grad min tan­ke­virk­som­hed, at jeg skul­le be­væ­ge mig på fast­lag­te punk­tum­mer og sæt­nin­ger i pro­gram­met, der va­re­de i me­re end tre ti­mer – di­rek­te. Jeg bad til de hø­je­re mag­ter ... da min søn Oli­ver blev født to må­ne­der for tid­ligt og kun ve­je­de 1.100 gram. Jeg blev hørt, for i dag er han en vel­fun­ge­ren­de ung mand på 30, ud­dan­net so­cio­log med kom­mu­ni­ka­tion, jour­na­li­stik og lidt spansk som spe­ci­a­le. Men jeg tror ik­ke, jeg har væ­ret så be­kym­ret som i de før­ste da­ge, hvor han lå i sin ku­vø­se og var på stør­rel­se med en li­ter mælk. Jeg har et bil­le­de, hvor jeg står med ham og hans ho­ved kun­ne lig­ge in­de i min hånd­fl ade. Jeg var mis­un­de­lig ... på spor­vog­ne­nes vognsty­re­re, da jeg var dreng. I dag i mit voks­ne liv er jeg ik­ke mis­un­de­lig på no­gen. Jeg vil­le så ger­ne væ­re vognsty­rer – helst på Linje 9 i København, som jeg i un­der­sko­len og­så kør­te med til sko­len. Jeg kan i dag be­græ­de, at Kø­ben­havns Kom­mu­ne op­før­te sig så fj ol­let, at de ned­lag­de samt­li­ge kø­ben­havn­ske spor­vogns­linjer. Jeg tæn­ker over det, hver gang jeg er i en by, der in­fø­rer el­ler ge­nind­fø­rer spor­vog­ne – som Los An­ge­les, der skal ha­ve spor­vog­ne helt fra San­ta Mo­ni­ca ved ky­sten og til cen­trum af Los An­ge­les. Jeg tæn­ker og­så over det, når jeg hol­der på min cy­kel og får al osen ud i ho­ve­d­et fra de bus­ser, der blev en elen­dig er­stat­ning for spor­vog­ne­ne. Man hol­der sig ung he­le li­vet ved at ... tæn­ke po­si­tivt, væ­re glad for dét, man har, og ik­ke he­le ti­den at sy­nes, na­bo­ens græs er grøn­ne­re. Jeg har den fan­ta­sti­ske glæ­de og­så at kun­ne ar­bej­de med no­get, jeg vir­ke­lig hol­der af. At væ­re rid­der af Dan­ne­brog ... er en for­nø­jel­se. Bå­de det at få et hyg­ge­mø­de med Dron­nin­gen for at tak­ke, men og­så for­di det er en slags an­er­ken­del­se af, hvad jeg har fo­re­ta­get mig i mit ar­bejds­liv – og ik­ke mindst for­di jeg i be­gyn­del­sen fi k så me­get på pu­k­len for den ukul­tu­rel­le mu­sik, jeg præ­sen­te­re­de for dan­sker­ne. Først i ra­dio­en i fl ere år og si­den om igen i tv. Sjovt nok var en af be­grun­del­ser­ne for, at jeg fi k den­ne or­den, at jeg holdt fast ved mi­ne ide­a­ler, tan­ker og mål. Ja­men – så var det jo trods alt godt, at jeg er ble­vet ved, uan­set hvor man­ge der i be­gyn­del­sen men­te, jeg foru­re­ne­de først æter og si­den skærm. Jeg kan og­så bli­ve træt af at hø­re på po­p­mu­sik ... når ra­di­o­ka­na­ler­ne på mi­ne man­ge og lange bil­tu­re i Dan­mark spil­ler de sam­me pla­der fra de evin­de­li­ge play­li­ster. Det er me­get un­der­ligt og en – for mig – lidt mo­no­ton ud­vik­ling. Det gæl­der al­le ra­di­o­ka­na­ler, uan­set hvor man dre­jer ind, gør det sig gæl­den­de. Jeg er stolt af min sang­tekst til ... grup­pen Kan­dis, der hed­der Ska­gens solnedgang. Jeg kan hu­ske, at den op­rin­de­lig hand­le­de om no­get helt an­det, og Jo­hn­ny Hansen, der skul­le syn­ge, syn­tes, at det var un­der­ligt at syn­ge om al­le de vej­r­mæs­si­ge om­vælt­nin­ger på Ska­gen. Men san­gen er ble­vet én af Kan­dis’ populæreste og mest el­ske­de. Dem, der har væ­ret bedst til at pa­ro­di­e­re mig, er ... Ulf Pil­gaard og Claus Ryskjær li­ge eft er et af mi­ne dan­ske grand­prixer i 80er­ne. Der blev i øv­rigt stort set hvert ene­ste år la­vet pa­ro­di­er af en­ten mig el­ler nog­le af del­ta­ger­ne. Ot­to Lei­s­ners vit­tig­he­der ... var jeg til ti­der lidt træt af, men det hjalp me­get, da vi la­ve­de en fæl­les li­ve- ud­sen­del­se, der hed OBS, i 1987, hvor tek­nik­ken brød sam­men. Da kun­ne han ha­le nog­le styk­ker op på kom­man­do. En af de go­de grand­prix- anek­do­ter er ... at et re­je­hop fra 1983 plud­se­lig ik­ke læn­ge­re ale­ne var en re­je, der hop­pe­de, men og­så et nyt dan­se­trin. Det op­træ­der Gry sta­dig med, når hun syn­ger ’ Klo­den dre­jer’. Jeg er ik­ke sær­ligt god til ... prak­tisk ar­bej­de, jeg vil­le al­drig kun­ne bli­ve han­dy­man. Hvis jeg skal slå et søm i, er he­le væg­gen ved at fal­de sam­men, el­ler og­så har jeg slå­et mig over fi ngre­ne. Det var mig, der op­da­ge­de ... An­ne Her­dorf. Det ske­te ved en stor fest, SAS holdt for si­ne me­d­ar­bej­de­re i 1986, hvor jeg var kon­fe­ren­ci­er. Jeg så og hør­te hen­de og bad om hen­des te­le­fon­num­mer, som jeg hav­de i min lom­me­bog i nog­le må­ne­der. Tre uger før det dan­ske Me­lo­di Grand Prix i 1987 rin­ge­de Hel­ge En­gel­bre­cht til mig, for han hav­de pro­ble­mer med en so­list, der skul­le frem­fø­re hans sang ’ En lil­le me­lo­di’. Jeg kom i tan­ker om An­ne fra han­ga­ren. Rin­ge­de hen­de op, og tre uger eft er vandt hun he­le mo­le­vit­ten med Hel­ges sang. Claus Ha­gen hø­rer vi ik­ke me­get til i dag ... men han har fuld fart på, bå­de som fored­rags­hol­der, ord­s­ty­rer og hi­sto­ri­e­læ­rer på VUF i Lyng­by. Vi har og­så la­vet en lang hi­sto­risk cd­se­rie sam­men med genop­tryk af dan­ske ro­ck­pionér- san­ge, ’ Dansk pig­t­råd 1- 16’. Han er en rig­tig god ven og vi­kar på P1 Ori­en­te­ring. Jeg har ik­ke me­get respekt for ... folk, der bru­ger vold. Ik­ke i no­gen som helst sam­men­hæng. Det er en pri­mi­tiv og uvær­dig må­de at hæv­de sig på. Min store dum­hed var ... da jeg ik­ke fuld­før­te et fransk­stu­die, som DR til­bød mig. Det er el­lers så­dan et smukt sprog. Men jeg har nu be­gå­et man­ge an­dre dum­he­der i mit liv. Det bed­ste råd, jeg kan gi­ve en 15- årig: Tag al­drig stoff er. Lad væ­re med at ry­ge. Drik nog­le ba­je­re ved de go­de fe­ster. Kys jer gla­de­re. Men lad væ­re med alt det an­det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.