DET UMU­LI­GE TA­LENT

Fa­bio Aru har kørt sig i spid­sen af Vu­el­ta a Es­paña. Spørgs­må­let er, om bon­de­søn­nen fra Sar­di­ni­en kan stå di­stan­cen og hol­de sin sti ren

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS - KO­ME­TEN Lars B. Jør­gen­sen lbj@ sporten. dk An­drea Ce­vi­ni

Han lig­ne­de me­re en fi asko end en ko­met på cy­kel­spor­tens stjer­ne­him­mel. Han kun­ne ik­ke sid­de or­dent­ligt i et tæt­pak­ket cy­kel­felt, han var spin­kel og bø­je­lig som et siv, og der var ik­ke det store at kom­me eft er i den un­ge ita­li­e­ners ty nde ben.

Det kræ­ver et sær­ligt øje at kun­ne se igen­nem den slags. For­nem­me ta­len­tet midt i alt det ufær­di­ge og upo­le­re­de. Tro på det. Dyr­ke det. Og sen­de det vi­de­re i fø­de­kæ­den til den hård­kog­te eli­te blandt de pro­fes­sio­nel­le.

Den slags var og er Oli­va­no Lo­ca­tel­li eks­pert i. Gen­nem me­re end 20 år har han fun­det stri­be­vis af store cy­kel­pro­fi ler i Støv­lelan­det. Stø­vet dem op og gi­vet dem en for­nem­mel­se for at kø­re væd­de­løb.

Lo­ca­tel­li har gen­nem åre­ne få­et si­ne jung­le­trom­mer pla­ce­ret i de fj er­ne­ste eg­ne af Ita­li­en. I 2009 ban­ke­de han på en dør i lands­by­en San Gavi­no Mon­re­a­le. Med vi­o­let­te og vel­duft en­de saf­ran­mar­ker overalt i om­rå­det som ken­dings­mær­ke. Og med fa­mi­li­en Arus fro­di­ge abri­kos­plan­ta­ge som ved­hæng.

Splej­set te­e­na­ger

Lo­ca­tel­li vil­le hil­se på Fa­bio. Der gik nys om, at den splej­se­de te­e­na­ger i hvert fald hav­de en alt­over­skyg­gen­de egen­skab. Han hav­de dét, ita­li­e­ner­ne kal­der ’ grin­ta’. Hvil­ket frit over­sat be­ty­der en sær­lig ev­ne til at bi­de tæn­der­ne sam­men, når mæl­ke­sy­ren æt­ser mu­skel­grup­per­ne.

Kan man det, er cy­kel­spor­ten al­drig et skævt sted at ka­na­li­se­re ener­gi­en hen.

» Jeg var en fal­le­ret ten­nis­spil­ler, « har Aru selv for­talt om si­ne tid­li­ge te­e­na­ge­år, hvor der og­så blev brugt tid på at spil­le fod­bold.

På cyk­len gik det bed­re. Især langt fra as­falt og på en mo­un­tain­bi­ke. Sar­di­ni­en har ik­ke no­gen stor tra­di­tion for at fre­mel­ske cy­kel­ryt­te­re.

» Han kun­ne ik­ke sid­de i et felt, han bum­pe­de ind i de an­dre på må og få, og hans cy­kel var et par num­re for stor, « kon­sta­te­re­de An­drea Ce­vi­ni – en af Arus før­ste be­kendt­ska­ber – i et in­ter­view med Pro­cycling for­ri­ge år.

Fa­bio Arus bed­ste re­sul­tat var en 28. plads i VM i cy­kelcross 2008. Ik­ke pin­ligt. Men hel­ler ik­ke pran­gen­de.

Lo­ca­tel­li lod sig ik­ke af­skræk­ke. Selv om det før­ste mø­de med et vel­be­sat ju­ni­or- eta­pe­løb på lan­de­vej i 2008 duft ede fælt af fl op, eft er­hån­den som spændsti­ge ta­len­ter som Pe­ter Sa­gan, Moreno Mo­ser og Wilco Kel­der­man kom blæ­sen­de.

» Glem ham der, han er ba­re med som fyld. Cy­kelcross- ryt­ter, « lød det ind­for­stå­et fra en af de an­dre le­de­re.

Det gjor­de Lo­ca­tel­li ik­ke. Han kun­ne se, at Arus cy­kel var en utids­sva­ren­de skrot­bun­ke. At han mang­le­de løb­ser­fa­ring og trods alt hav­de viljen til at kæm­pe, selv når det så kulsort ud.

Den før­ste fært af no­get unikt og stort kom i 2012, hvor Aru stil­le­de til start i Ba­by Giro­en. Det er ama­tø­rer­nes ud­ga­ve af det ’ rig­ti­ge’ Giro d’Ita­lia og kan hvert år frem­vi­se mor­gen­da­gens stjer­ner.

Knæg­ten fra Sar­di­ni­en vandt ik­ke Ba­by Giro­en det år, men an­den­plad­sen var loven­de og me­re til. Nok til at væk­ke in­ter­es­se hos Asta­na, hvor ve­te­ra­nen Pa­o­lo Tira­longo var stødt på Aru på ve­je­ne i Ber­ga­mo om­rå­det. Og det gar­ve­de læ­der­fj æs var im­po­ne­ret.

» Jeg hav­de kørt med Con­ta­dor i fl ere år, og når jeg træ­ne­de med Aru hjem­me, så jeg nær­mest en ko­pi. Må­den han ac­ce­le­re­re­de på, når han var ude af sad­len og hans po­si­tion på cyk­len, « har Tira­longo

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.