VI SKAL HJÆL­PE DE FOR­FULG­TE, DER BAN­KER PÅ ’’

Vi skal lø­se en næ­sten umu­lig op­ga­ve. Hvor­dan son­drer vi mel­lem fl ygt­nin­ge og dem, der ba­re vil ha­ve et øko­no­misk bed­re liv i Eu­ro­pa?

BT - - DEBAT - ’ Dan­ske fø­de- fa­brik­ker’

Mi­gran­ter el­ler fl ygt­nin­ge? Hvor­dan hjæl­per vi, og hvor­dan son­drer vi? DET ER DET vig­ti­ge, men yderst van­ske­li­ge spørgs­mål som stats­le­de­re, po­li­ti­ke­re og be­folk­ning dis­ku­te­rer i den­ne tid.

Flygt­nin­ge, der kom­mer til EUs græn­ser, skal vi ta­ge imod og gø­re alt for at hjæl­pe. Dan­mark skal ta­ge sin del af de fl ygt­nin­ge, der ban­ker på vo­res dør. Li­ge­gyl­digt om det er i Kruså el­ler ved EUs yd­re græn­ser i Un­garn. Det er der klar op­bak­ning til. Bå­de i be­folk­nin­gen og i Fol­ke­tin­get. MEN DET ER og­så klart, at Dan­mark som na­tion selv skal ha­ve styr på, hvor stor en ind­van­dring vi øn­sker. Og hvad vi kan hånd­te­re som na­tion. At vi selv af­gør, hvor man­ge mi­gran­ter – per­so­ner, der har et øn­ske om at fl yt­te fra ét land til et an­det – vi skal ta­ge imod.

Der har til al­le ti­der væ­ret fol­ke­van­drin­ger, og de har bi­dra­get til dy­na­mi­k­ken og den po­si­ti­ve ud­vik­ling af man­ge sam­fund. Men et stort tryk på især vest- og nor­d­eu­ro­pæ­i­ske lan­de og en dår­lig in­te­gra­tion, har skabt store pro­ble­mer. I man­ge store by­er i Sve­ri­ge, Dan­mark, Bel­gi­en, Frankrig og Tys­kland er der op­stå­et ghet­to­er og pa­ral­lel­sam­fund, hvor store grup­per le­ver et liv langt væk fra det sam­fund, der er vo­res. DER SKAL VÆ­RE styr på, hvem og hvor man­ge der kom­mer ind i et lil­le land som Dan­mark.

Flygt­nin­ge skal vi ta­ge imod med åb­ne ar­me, mens vi skal væ­re me­re var­som­me med at ta­ge imod mi­gran­ter i stor stil. Spørgs­må­let er blot, hvor­dan vi skel­ner.

Eu­ro­stat, EUs sta­ti­stik­kon­tor, har iføl­ge Ber­ling­s­ke op­gjort, at 45 pro­cent af EUs asylan­sø­ger­ne i 2014 fi k ja til asyl i før­ste in­stans. Re­sten blev af­vist.

Det be­ty­der dog ik­ke, at de har for­ladt EU. Iføl­ge Eu­ro­stat lyk­ke­des det kun at få 39 pro­cent af de af­vi­ste til at for­la­de EU. Man­ge går un­der jor­den, og mil­li­o­ner le­ver il­le­galt i Eu­ro­pa. Ale­ne i 2014 kom der, iføl­ge Po­li­ti­ken, 276.000 il­le­ga­le ind­van­dre­re ind i EU. MEN AL­LE­RE­DE IN­DEN de re­gi­stre­res, for­sø­ger man­ge mi­gran­ter at fi nde må­der at få lov til at bli­ve på. BT har haft repor­ter Uff e Jør­gen­sen og fo­to­graf Bax Lind­hardt på græn­sen mel­lem Ser­bi­en og Un­garn, og de kan rap-

DER­FOR BLEV JEG po­r­te­re om den des­pe­ra­te kamp, der fo­re­går for at få lov til at kom­me ind i Eu­ro­pa.

I ’ Jung­len’, et lov­løst sted i det nord­li­ge Ser­bi­en tæt på græn­sen til Un­garn, mø­der repor­ter­hol­det mas­ser af un­ge mænd. De fl este fra Irak, Af­g­ha­ni­stan og Paki­stan. Kun få er fra Sy­ri­en, men for­di sy­re­re på grund af kri­gen har bed­re chan­cer for at få asyl, vil nog­le over­ve­je at ud­gi­ve sig for sy­re­re, når de kom­mer til EU. Det for­tæl­ler de BTs ud­send­te. DET ER OG­SÅ på­fal­den­de, at man­ge af de un­ge mænd fra Irak si­ger, at de er for­fulgt af Is­la­misk Stat, mens dem fra Af­g­ha­ni­stan stræ­bes eft er li­vet af Ta­le­ban.

Det kan sag­tens væ­re rig­tigt, men det kan og­så væ­re et på­skud. Og det er oft e umu­ligt at do­ku­men­te­re. For no­gen af par­ter­ne, for­di man­ge af de un­ge mænd an­kom­mer uden pas og pa­pi­rer.

Det er fl ygt­nin­ge­si­tu­a­tio­nens di­lem­ma skå­ret ud i pap. Vi skal hjæl­pe de nød­sted­te, men kan ik­ke hu­se al­le, der ger­ne vil til Eu­ro­pa. Og det er svært at son­dre. Det er den van­ske­li­ge op­ga­ve, EUs re­ge­rings­che­fer er i kamp mod uret for at lø­se. Hvor­for er du ble­vet po­li­ti­ker? Jeg er ble­vet po­li­ti­ker, for­di jeg kæm­per for, at al­le børn får de sam­me mu­lig­he­der i li­vet, som jeg har haft , og som jeg gi­ver vi­de­re til mi­ne børn. Det er der­for, jeg er så op­ta­get af, at os, der har vo­res på det tør­re, pri­o­ri­te­rer at hjæl­pe dem, der har det svæ­rest. Bå­de her­hjem­me og i ver­den. Hvor­dan kom du ind i po­li­tik? Det var, da jeg i sam­funds­fag i gym­na­si­et læ­ste om den so­ci­al­li­be­ra­le ide­o­lo­gi, at jeg fandt ud af, at jeg er ra­di­kal. Men det var, da jeg som elev­rå­ds­for­mand ar­ran­ge­re­de en tøjind­sam­ling til ru­mæn­ske bør­ne-

31. au­gust

8 kom­men­ta­rer

1. sep­tem­ber

’ Lær af den dan­ske astro­naut’

5 kom­men­ta­rer

2. sep­tem­ber

’ An­gre­bet på vo­res for­tid og frem­tid’

21 kom­men­ta­rer

3. sep­tem­ber

’ Øde­læg­gen­de ød­sel­hed’

5 kom­men­ta­rer

4. sep­tem­ber

’ Aylan ram­mer vo­res hjer­ter’

18 kom­men­ta­rer

5. sep­tem­ber

’ Pia K. s pin­li­ge stikpil­le’

0 kom­men­ta­rer

Læs og de­bat­tér ugens le­de­re på bt. dk/ le­der

hjems­børn eft er Cau­cescus fald, at jeg for før­ste gang fi k øj­ne­ne op for po­li­tik. Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? Det ra­di­ka­le ikon Ber­tel Da­hl­gaard, som var par­ti­le­der i 60er­ne. Han me­stre­de den klas­si­ske ra­di­ka­le di­sci­plin en­ten at væ­re i re­ge­ring el­ler re­ge­re al­li­ge­vel. Hvad er din vig­tig­ste mær­kesag? At vi ik­ke sen­der reg­nin­gen for frem­ti­dens vel­færd til de fat­tig­ste i Dan­mark el­ler ver­den. Vi skal ik­ke ha­ve fat­ti­ge børn i Dan­mark, uan­set om de er født el­ler li­ge kom­met her­til

som fl ygt­nin­ge.

BER­TEL DA­HL­GAARD

tidl. ra­di­kal par­ti­le­der

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.