NU KO DE RULLEND PAND

Lange sæt­nin­ger er på mo­bil­te­le­fo­nen er­stat­tet af ul­tra- kor­te vi­deoklip. Og det er der grund til at væ­re glad for, si­ger sprog­eks­pert

BT - - NYHEDER -

med en lil­le ani­me­ret film, kendt som en GIF.

» For mig har det al­tid et ele­ment af iro­ni og sar­kas­me. Det er al­tid kær­ligt ment. Og så går det hur­tigt. Jeg kan hur­tigt få sagt en hel mas­se på me­get kort tid, « si­ger Fre­de­rik Munk.

An­dre gan­ge kan en GIF væ­re en nut­tet pan­daun­ge, der i ren kå­d­hed tril­ler rundt på jor­den i so­len. Den kan man for ek­sem­pel sen­de til en da­te, hvis man glæ- d e r sig til at gå i bi­o­gra­fen. El­ler man kan sen­de en GIF med Brit­ney Spears, der ga­ber no­get så vold­somt, hvis et mø­de på ar­bej­det fø­les som en evig­hed. En po­pu­lær GIF vi­ser og­så en kvin­de­lig repor­ter på TV2, der på di­rek­te tv får et kys på kin­den af en frem­med mand. Hen­des smil smit­ter .

il­li­o­ner af de små GIF – ud­talt som et ord, ik­ke en for­kor­tel­se – bli­ver hver dag sendt ver­den rundt og det i så­dan en grad, at skrifts­pro­get er ved at eks­plo­de­re i visu­el­le til­fø­jel­ser.

Vi­ser et fæl­les­skab

For ord er gan­ske en­kelt ik­ke læn­ge­re nok, når pri­mært un­ge kom­mu­ni­ke­rer på de­res mo­bil­te­le­fo­ner og ger­ne vil de­le fø­lel­ser.

Små iko­ner, kal­det er­stat­ter ord, så man emo­jis, skri­ver i ste­det for » kær­lig­hed « og i ste­det for » Per­fekt – det er en af­ta­le « . Nemt. Hur­tigt. Af sted.

Og i den ver­den pas­ser GIF per­fekt ind. I mod­sæt­ning til læn­ge­re vi­deoklip er fi­ler­ne gan­ske små og kan der­for hur­tigt sen­des og læ­ses på sms, email, Fa­ce­book el­ler an­dre pro­gram­mer.

Ty­pisk vi­ser en GIF blot 10- 12 stil­bil­le­der hur­tigt ef­ter hin­an­den, men en en­kelt GIF kan al­li­ge­vel me­get præ­cist ud­tryk­ke be­gej­string, lyst til at kys­se el­ler gi­ve ud­tryk for, at man sy­nes, at mod­ta­ge­ren er en kæm­pe idi­ot.

Ödül Gür­sim­sek har på Syd­dansk Uni­ver­si­tet i som­mer for­sva­ret sin ph. d. om GIFer. Hun me­ner, at man med dis­se klip – for ek­sem­pel med Chuck Nor­ris el­ler an­dre vel­kend­te fi­gu­rer - kan vi­se mod­ta­ge­ren, at man sam­men har et fæl­les­skab.

» Ved at sen­de et kort klip fra et tvs­how el­ler en film, så ud­vik­ler man lang­somt et sær­ligt og fæl­les sprog sam­men. Man bygger sin re­fe­ren­ce­ram­me. Ud over et for­melt bud­skab – alt­så om man er glad el­ler sur – så får man og­så med en GIF sendt en helt grund­læg­gen­de besked om, at man er på sam­me hold, « si­ger Ödül Gür­sim­sek.

Som en del af sin ph. d. un­der­søg­te Ödül Gür­sim­sek især, hvor­dan fans af den ame­ri­kan­ske tv- se­rie Lost al­le­re­de for fle­re år si­den brug­te de små klip til at ska­be en fæl­les for­tæl­ling på in­ter­net­tet.

» Hvis man for ek­sem­pel sen­der en GIF med nog­le be­gej­stre­de men­ne­sker, så kan mod­ta­ge­ren af­ko­de den me­get me­re præ­cist, hvis han el­ler hun ken­der re­fe­ren­cen og ved, at li­ge det­te klip er fra det tids­punkt i tv- se­ri­en, hvor al­le bli­ver red­det. Så er det ik­ke ba­re be­gej­string, men eu­fori. Og det for­står kun de sær­ligt ind­vie­de. På den må­de kan man fak­tisk væ­re ret præ­cis. Ord har en be­græns­ning. Det er et af pro­ble­mer­ne med den skrift­li­ge kom­mu­ni­ka­tion. Og her kan visu­el­le op­le­vel­ser hjæl­pe, « si­ger Ödül Gür­sim­sek.

50 mil­li­o­ner bru­ge­re

De før­ste ani­me­re­de GIF- fi­ler blev sendt og vist al­le­re­de i 1987, men bort­set fra et kort co­me­ba­ck i in­ter­net­tets spæ­de da­ge, så har fil­for­ma­tet haft en re­la­tivt ano­nym til­væ­rel­se i den store of­fent­lig­hed.

Men i de se­ne­ste år er bru­gen af de små klip ac­ce­le­re­ret i takt med, at kom­mu­ni­ka­tio­nen på Snap­chat, Wi­ne, YouTube, In­s­ta­gram, Fa­ce­book, Tum­blr og man­ge an­dre ste­der i sti­gen­de grad er ble­vet visu­el.

Det fol­ke­li­ge gen­nem­brud for GIF kom dog i marts i år, da Fa­ce­book op­gav man­ge års mod­stand mod de små fi­ler. Selv­om det sta­dig ik­ke er helt en­kelt at læg­ge en GIF op på ens egen Fa­ce­book- si­de, så kan de nu nemt bru­ges, hvis man for ek­sem­pel skri­ver sam­men over Mes­sen­ger.

Med få en­gel­ske sø­ge­ord – » slep­py cat « el­ler » I love you « – kan man på sin te­le­fon så­le­des dyk­ke ned i for ek­sem­pel New York- sel­ska­bet Gip­hys enor­me ar­kiv af tu­sin­de­vis af GIFer med træt­te kat­te, jub­len­de børn og kend­te tv- stjer­ner, der dan­ser.

Med 100 mil­li­o­ner kro­ner i ryg­gen har de knap 30 me­d­ar­bej­de­re hos Gip­hy de se­ne­ste år skabt ver­dens stør­ste sam­ling af GIFer, Hver må­ned bru­ges Gip­hy af mindst 50 mil­li­o­ner bru­ge­re, mens kon­kur­ren­ten Rif­f­sy for­le­den op­ly­ste til New York Ti­mes, at fi­re mil­li­ar­der GIF- fi­ler bli­ver vist på de­res plat­form hver ene­ste må­ned. Ale­ne på Fa­ce­book sen­des der hver dag mindst fem mil­li­o­ner GIFer.

De man­ge GIFer er og­så for længst van­dret over i fle­re stør­re virk­som­he­ders kom­mu­ni­ka­tion.

Da en jour­na­list fra det ame­ri­kan­ske net­ma­ga­sin Daily Dot tid­li­ge­re på året hør­te et ryg­te om, at Goog­le var på vej med en ny tek­no­lo­gi, skrev han til sel­ska­bet og bad om en kom­men­tar.

Pres­se­af­de­lin­gen send­te ik­ke jour­na­li­sten ét ene­ste ord, men i ste­det en GIF af en lil­le pi­ge med rot-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.