Den mør­ke skyg­ge ef­ter Ri­car­do ( forts.)

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

var den svæ­re­ste. Den der stær­ke mand som ba­re blev sva­ge­re og sva­ge­re. Jeg prø­ve­de at si­ge, at det nok skul­le gå, men så kig­ge­de han ned på sig selv og sag­de: Du kan ik­ke nar­re mig. Prøv at se, hvor­dan jeg ser ud. Han vid­ste det godt, for­tæl­ler Tom­my Møl­ler Ni­el­sen, der ger­ne vil­le ha­ve und­gå­et at se sin fars derou­te.

» At han skul­le li­de så­dan og få en lor­te­af­slut­ning på sit liv, det har væ­ret det hårdeste. Det hav­de må­ske væ­ret nem­me­re, hvis det ba­re hav­de slå­et klik, da han stod og ord­ne­de de ro­ser, og at han så var væk. Det vil­le jeg hel­le­re ha­ve haft. Han led ek­stremt me­get un­der, at han skul­le ha­ve al den hjælp, for han var et be­ske­dent men­ne­ske. Han var dybt flov over at væ­re syg. Det var han i he­le pe­ri­o­den. «

**** Sav­net ***

Tom­my Møl­ler var tæt­te­re på sin far end de fle­ste søn­ner. De hav­de sam­me pas­sion, sam­me job og i vid ud­stræk­ning sam­me hu­mor. End­da fy­sisk var de tæt for­bun­det med bopæ­le tæt op ad hin­an­den.

» Jeg sav­ner ham me­get. Jeg sav­ner ham som far og jeg sav­ner ham som kam­me­rat. Jeg bo­e­de li­ge ved si­den af ham, så vi sås hver dag, hvis jeg ik­ke var ude at rej­se. Jeg kun­ne al­tid gå til ham. Uan­set om det var om et pro­blem i fod­bold el­ler al­le mu­li­ge an­dre ting. Vi kun­ne beg­ge enormt godt li­de at rej­se og el­ske­de beg­ge hu­mor. Vi så me­get W. C. Fi­elds ( ame­ri­kansk ko­mi­ker og jong­lør). Min far kun­ne godt li­de den sel­viro­ni, W. C. Fi­elds hav­de. Det end­te al­tid op med, at det var ham selv, der blev til grin. Han kun­ne og­så godt li­de Frank Hvam og Cas­per Chri­sten­sen, som han sy­nes var van­vit­tig mor­som­me i ’ Klovn’. Han sy­nes og­så, det var van­vit­tigt sjovt, den­gang man un­der­tek­ste­de hans fyn­s­ke på et af hans pres­se­mø­der, « for­tæl­ler Tom­my Møl­ler Ni­el­sen.

Der­for er det og­så et stort kapitel, der skal luk­kes, når vil­la­en i Ker­te­min­de tæt på van­det snart bli­ver solgt. Nu skal der ryd­des op, og så kan et nyt kapitel åb­nes.

» Nu er vi ved at sæl­ge hans hus, så jeg går og pas­ser det, så det frem­står så godt som mu­ligt, når det skal sæl­ges. Det er ik­ke sær­ligt be­ha­ge­ligt. Jeg ved nøj­ag­tig, hvor han sad, og hvad han gjor­de i det hus. Når jeg gik og slog hans græs­plæ­ne, sad han på ter­ras­sen og fulg­te med. Den skul­le slås på tværs li­ge­som en fod­bold­ba­ne. Han sad og holdt øje og ro­ste. Når jeg går og slår den græs­plæ­ne, kig­ger jeg op, men nu er han væk. Når vi får solgt det hus, får jeg mit liv op at kø­re, « si­ger fod­bold­træ­ne­ren Tom­my Møl­ler Ni­el­sen, der i som­mer for­lod et job i FC Vestsjæl­land og nu er på ud­kig ef­ter et nyt job i den fod­bold­ver­den, han li­ge­som sin far har brugt det me­ste af sit liv på.

Hans pas­sion og ær­ger­rig­hed har ik­ke ryk­ket sig trods al­le de ud­for­drin­ger, der har tår­net sig op. Mo­ti­va­tio­nen er sta­dig i top midt i en hidtil for­nem kar­ri­e­re, der blandt an­det har budt på ch­eftræ­nerjob i Vi­borg og HB Kø­ge for­u­den as­si­stentjob i de store skot­ske klub­ber Glas­gow Ran­gers og Aber­de­en. Tom­my Møl­ler Ni­el­sen hungrer ef­ter at vi­se sig selv og om­ver­de­nen, hvad han er i stand til. Som han for­tæl­ler, han en gang sag­de til sin far, drøm­mer han om, at avi­ser­ne en dag vil skri­ve ’ Tom­my Møl­ler Ni­el­sens far, Ri­chard’ i ste­det for ’ Ri­chard Møl­ler Ni­el­sens søn, Tom­my’. Hans fars lu­ne re­ak­tion på det lød:

’ Det skal nok kom­me, men så skal du nok ta­ge dig sam­men’.

*** Rets­sa­gen ***

8. ok­to­ber 2014 var en sej­rs­dag for Tom­my Møl­ler Ni­el­sen. Ef­ter me­re end to års kamp blev en langstrakt strid mel­lem fod­bold­træ­ne­ren Tom­my Møl­ler Ni­el­sen og fod­bold­klub­ben HB Kø­ge af­slut­tet. Det blev en tung sejr til Tom­my Møl­ler Ni­el­sen, der fik ret­tens ord for, at han skul­le ha­ve godt­gø­rel­se for sin fy­ring i den sydsjæl­land­ske klub.

Selv­om klub­ben si­den an­ke­de til Lands­ret­ten, der ta­ger sa­gen op se­ne­re på året, var der ta­le om en klar sejr. Og­så for af­dø­de Ri­chard Møl­ler Ni­el­sen, der helt til det sid­ste kæm­pe­de sin søns sag.

» Han var me­get skarp un­der den rets­sag, som be­gynd­te li­ge in­den han blev syg. Den tog han vir­ke­lig til sig. Han sag­de vi om den rets­sag. ’ Vi skal nok kla­re det’, og ’ vi har en god ad­vo­kat’. No­get af det sid­ste, han sag­de til mig - og der lå han helt ude på kan­ten - det var:

’ Du skal pas­se godt på din mor, og du skal rin­ge til vo­res ad­vo­kat, Jørn Bon­ne­sen, og si­ge, at vi er gla­de for, at vi har en god ad­vo­kat.’ Det gjor­de jeg. Det tred­je, jeg skul­le gø­re, var at love at pud­se min mors kob­ber­tøj hver fjer­de må­ned. Det må jeg så si­ge, jeg ik­ke har over­holdt. «

Hvor­for gik han så me­get op i den rets­sag?

» Det vig­tig­ste for min far var at hol­de af­ta­ler. Hav­de man ind­gå­et en af­ta­le, skul­le man over­hol­de den. Han ha­de­de uretfærdighed «

» Der er to ting, han desvær­re ik­ke nå­e­de at få med. At jeg vandt den rets­sag så sik­kert, og at jeg blev an­sat i FC Vestsjæl­land. Han hav­de et tæt for­hold til Gert Hansen ( di­rek­tør i FC Vestsjæl­land. red.), og han sag­de en gang til mig, at hvis jeg en dag fik mu­lig­hed for at bli­ve an­sat i Sla­gel­se, skul­le jeg ta­ge imod det. De to ting vil­le jeg øn­ske, han hav­de op­le­vet, men mon ik­ke han har få­et det med derop­pe? Jeg tror og­så, han har set fil­men ( den ak­tu­el­le bi­o­graf­film ’ Som­me­ren ’ 92’ om EMtri­um­fen, red..)

*** Fil­men ***

I dis­se da­ge er fil­men Som­me­ren ’ 92 ak­tu­el i de dan­ske bi­o­gra­fer. Fil­men, der skil­drer det dan­ske fod­bold­lands­holds tri­umf ved eu­ro­pa­mester­ska­bet i Sve­ri­ge og ik­ke mindst ar­bej­det af man­den bag tri­um­fen, Ri­chard Møl­ler Ni­el­sen. Tom­my Møl­ler Ni­el­sen har ind­til vi­de­re set fil­men tre gan­ge og er me­get be­gej­stret. Sær­ligt for sku­e­spil­le­ren Ul­rich Thom­sen, der har rol­len som land­stræ­ner Ri­chard Møl­ler Ni­el­sen med den ka­rak­te­ri­sti­ske fyn­s­ke di­a­lekt.

» Selv un­der den tred­je fo­re­stil­ling har jeg ta­get mig selv i at glem­me, at det ik­ke er min far. Mi­mi­k­ken, må­den han sva­rer på og tæn­ker. Som Jo­hn ’ Faxe’ Jen­sen har sagt: ’ Hvis man luk­ker øj­ne­ne, så kan man hø­re min far, når Ul­rich Thom­sen ta­ler’. «

For Tom­my Møl­ler Ni­el­sen be­ty­der det al­ver­den, at folk nu kan se, hvad det var for et ar­bej­de, hans far lag­de i ar­bej­det før og un­der EM. Men én ting stik­ker ham i fil­men. En sce­ne, som ram­te ham hårdt, da han så fil­men før­ste gang, og som han de to ef­ter­føl­gen­de gan­ge har luk­ket øj­ne­ne for. Ef­ter fi­na­le­sej­ren over Tys­kland hi­ver spil­ler­ne i fil­men ’ Ri­car­do’ ind un­der bru­se­ren i om­klæd­nings­rum­met, og plud­se­lig skif­tes der over til de vir­ke­li­ge billeder fra den som­mer­dag. De op­rin­de­li­ge op­ta­gel­ser fra den ju­ni­af­ten med ’ den rig­ti­ge’ Ri­chard Møl­ler Ni­el­sen.

» Det var ube­ha­ge­ligt. Plud­se­lig var han der, og bum.. så var han væk igen. Der var han li­ge plud­se­lig i li­ve. Det bli­ver for vir­ke­ligt. «

Du vil al­drig ha­ve et be­hov for at se gam­le klip med ham?

» Nej. Det bli­ver for vir­ke­ligt. «

Al­li­ge­vel er det glæden og stolt­he­den der fyl­der, når Tom­my Møl­ler Ni­el­sen tæn­ker på fil­men. En film, der slut­ter med kon­sta­te­rin­gen, at Ri­chard Møl­ler Ni­el­sen ef­ter EM- tri­um­fen blev kå­ret som ver­dens bed­ste træ­ner, men helt kuri­øst ik­ke årets

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.