DROP­PER KA­RAK­TE­RER

Et for­søg på Øre­gård Gym­na­si­um skal vi­se, om gym­na­sie­e­le­ver læ­rer me­re og i hø­je­re grad tør at be­gå fejl, hvis de ik­ke lø­ben­de bli­ver be­dømt ved hjælp af ka­rak­te­rer

BT - - NYHEDER - Bo­dil Jes­sen boj@ ber­ling­s­ke. dk

KARAKTERRÆS

De skal tur­de be­gå fejl. Tur­de spør­ge dumt. Ik­ke al­tid sva­re det, de tror, at læ­re­ren fi sker ef­ter.

Som et for­søg har Øre­gård Gym­na­si­um i Hel­lerup få­et til­la­del­se til at drop­pe ka­rak­te­rer­ne i en af gym­na­siets 1. g klas­ser i år. Må­let er at ska­be et bed­re læ­rings­rum for ele­ver­ne og der­ved ska­be bed­re fag­li­ge resultater.

Med for­sø­get i 1. t. vil Hel­lerup­gym­na­si­et gø­re op med det ka­rak­ter­pres, som de un­ge op­le­ver i dag. I de fag, ele­ver­ne skal af­slut­te eft er 1. g, får de dog som van­ligt ka­rak­te­rer he­le året.

Tun­gen li­ge i mun­den

» Når vi har fag, hvor vi får ka­rak­te­rer, tæn­ker jeg me­get me­re over, at det, jeg si­ger, skal væ­re helt rig­tigt. Det hand­ler me­re om at hol­de tun­gen li­ge i mun­den og gø­re et godt ind­tryk. I de fag, hvor vi ik­ke får ka­rak­te­rer, tør vi fejle me­re og stille spørgs­mål om det, vi læ­rer, « for­kla­rer Carl- Fre­de­rik Bøck­el fra 1. t.

Før sko­lestart fi k ele­ver­ne val­get mel­lem at gå i den ka­rak­ter­fri klas­se el­ler i den pa­ral­lelklas­se, der har sam­me stu­di­e­ret­ning, men hvor ele­ver­ne som nor­malt får ka­rak­te­rer he­le året. I be­gyn­del­sen var de lidt skep­ti­ske.

» I be­gyn­del­sen tal­te mi­ne for­æl­dre og jeg om, at det vil­le bli­ve no­get rod. Dren­ge­ne vil­le ik­ke kun­ne ta­ge sig sam­men, og det vil­le bli­ve et stort ka­os, « hu­sker El­len Pri Kovsted fra 1. t. sin før­ste re­ak­tion.

Carl- Fre­de­rik Bøck­el syn­tes og­så først, at det lød som et ’ un­der­ligt’ pro­jekt.

» Men vi var til et in­for­ma­tions­mø­de før som­mer­fe­ri­en, hvor pro­jek­tet lød rig­tig godt. Jeg har tid­li­ge­re syn­tes, at der har væ­ret me­get fo­kus på ka­rak­te­rer­ne og ik­ke så me­get på, hvor­dan man kan for­bed­re sig fag­ligt, « for­tæl­ler han.

For­ny­lig vi­ste en un­der­sø­gel­se fra Sta­tens In­sti­tut for Fol­kes­und­hed, at un­ge går me­re op i ka­rak­te­rer. 31 pct. af de 70.000 gym­na­sie­e­le­ver i un­der­sø­gel­sen er­klæ­re­de, at de­res ka­rak­te­rer har ’ me­get stor’ be­tyd­ning for dem. I en til­sva­ren­de un­der­sø­gel­se fra 1996 var det blot 17 pct.

’ Kor­rek­t­heds­kul­tur’

Og i et in­ter­view i Po­li­ti­ken be­kla­ge­de eli­te­for­sker og pro­fes­sor i so­ci­a­lan­tro­po­lo­gi Ra­ne Wil­ler­s­lev, at he­le det dan­ske ud­dan­nel­ses­sy­stem har ud­vik­let sig til at op­dyr­ke en ’ kor­rek­t­heds­kul­tur’.

» Re­sul­ta­tet er en ge­ne­ra­tion af 12tals pi­ger af bå­de han- og hunkøn, der nu er på vej ind på uni­ver­si­te- ter­ne, og som kan gi­ve al­le de kor­rek­te svar på un­der­vi­ser­nes spørgs­mål. Men Dan­mark har sgu ik­ke brug for pæ­ne 12- tals pi­ger. Vi har brug for nog­le skø­re hjer­ner, der kan tæn­ke vildt og ska­be ny­brud in­den for forsk­nin­gen og sam­funds­li­vet, « sag­de han.

For Pe­ter Brøn­dum, der er pro­jekt­le­der på for­sø­get og gym­na­siets pæ­da­go­gi­ske ko­or­di­na­tor, er det vig­tigt at un­der­stre­ge, at Øre­gård ik­ke er mod­stan­der af ka­rak­te­rer. Ele­ver­ne får og­så sta­dig årska­rak­te­rer i al­le fag, men i de fag, de først af­slut­ter eft er 2. el­ler 3. g., slip­per de for stand­punkt­ska­rak­te­rer tre gan­ge år­ligt.

» Vi er in­ter­es­se­re­de i at løft e vo­res ele­ver så me­get som over­ho­ve­det mu­ligt. Det prø­ver vi at op­nå ved at ska­be et læ­rings­rum, hvor ele­ver­ne har mod til at væ­re tå­ber, mod til at be­gå fejl og stille de dum­me spørgs­mål. Det kan væ­re med til at frem­me de­res ud­vik­ling fra elev til stu­de­ren­de, hvor de læ­rer at væ­re re­fl ek­te­ren­de om de­res egen kun­nen og for­må­en, « for­kla­rer Pe­ter Brøn­dum.

Det hand­ler og­så om at und­gå, at ele­ver­ne mi­ster mo­det ved de før­ste stand­punkt­ska­rak­te­rer.

Sam­ta­ler én gang om ugen

» I be­gyn­del­sen af gym­na­sie­å­re­ne op­le­ver ele­ver­ne oft e en mar­kant ka­rak­ter­ned­gang, som kan vir­ke de­mo­ti­ve­ren­de, og som kan gø­re, at de tviv­ler på de­res egen for­må­en. Det er selv­føl­ge­lig godt med re­a­lis­me, men i be­gyn­del­sen af de­res ud­dan­nel­se vil vi ger­ne gi­ve dem lyst til at læ­re end­nu me­re og tur­de end­nu me­re, « si­ger han.

Den læ­rings­kul­tur for­sø­ger Øre­gård at frem­me ved at gi­ve hyp­pig, lø­ben­de fe­ed­ba­ck i ste­det for ka­rak­te­rer. En gang om ugen kom­mer al­le ele­ver i 1. t. til sam­ta­le med en af de­res fag­læ­re­re om, hvor­dan de ud­vik­ler sig i fa­get, og hvor­dan de kan for­bed­re sig. I sam­ta­ler­ne gør læ­rer­ne det ty­de­ligt for ele­ver­ne, hvor­dan de skal ind­fri læ­rings­må­le­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.