Nej, det er vo­res pligt at hjæl­pe

BT - - DEBAT - MA­NU SA­RE­EN

Fhv. MF og in­te­gra­tions­mi­ni­ster ( R)

aft en, at der løb men­ne­sker rundt ude på ve­je og mar­ker, at nog­le var kol­de og for­fros­ne, og at folk lå og sov på ve­je­ne. Så vi pak­ke­de bi­len med en mas­se tæp­per, tøj og an­dre ting og kør­te af sted til Lol­land. Jeg har ik­ke gjort no­get, som man ik­ke må gø­re over for si­ne med­men­ne­sker. Jeg ken­der én, som på en lan­de­vej sam­le­de en fa­mi­lie op. Mo­de­ren græd og hav­de for­st­u­vet fo­den. Bør­ne­ne var for­fros­ne. De var fra Sy­ri­en, og et af

JEG HØR­TE MANDAG

bør­ne­ne var 10 må­ne­der gam­mel. Fa­de­ren ka­ste­de op man­ge gan­ge, for­di han var ban­ge, og han for­søg­te at for­kla­re, hvor svært det er at rej­se så langt med en ba­by. Min be­kend­te sam­le­de og­så en fa­mi­lie fra Irak op med en ot­te- årig dat­ter, som hav­de sid­det i fl ygt­nin­ge­lejr i Un­garn. Den slags gør ind­tryk, og det er der­for, at vi er så man­ge, der re­a­ge­rer mod al lo­gik og for­nuft .

var­me og om­sorg – og hvad der nu el­lers er brug for – til men­ne­sker, der li­der og er i nød, er vo­res pligt som men­ne­sker. Det er

AT GI­VE HUS­LY,

så­dan, vi gør, og så­dan, vi al­tid har gjort, i Dan­mark. Jø­de­r­nes si­tu­a­tion i 1943 var me­get an­der­le­des, men de har det til fæl­les, at det er men­ne­sker i nød, som ap­pel­le­rer til vo­res med­men­ne­ske­lig­hed, og det re­a­ge­rer vi på. Jeg så man­ge dan­ske­re smi­de, hvad de hav­de i hæn­der­ne, og kør­te Lol­land tyndt og hjalp. Det var enormt smukt og glæ­de­ligt. Jeg har be­søgt Aus­chwitz og set, hvor­dan jø­de­r­ne hav­de det, og det har æn­dret mig for li­vet. Det gjor­de det og­så, da jeg mød­te nog­le ban­ge men­ne­sker på Ma­ri­bo Sta­tion, som var fl yg­tet fra krig og elen­dig­hed.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.