Kul­tur ’ Jeg sav­ner Shu- bi-

Tv- og mu­si­ca­lak­tu­el­le Mi­cha­el Bun­de­sen er på vej tilbage eft er sin blod­prop for fi re et halvt år si­den. Han drøm­mer om at kom­me til at stå på sce­nen igen

BT - - KULTUR - Jan Erik­sen jae@ bt. dk

IN­TER­VIEW

Da­to­en den 19. maj 2011 kom­mer Mi­cha­el Bun­de­sen al­drig til at glem­me. Aft enen for­in­den hav­de han øvet med Shu- bi- dua. Næ­ste mor­gen faldt han om­kuld i køk­ke­net i hjem­met i Char­lot­ten­lund, tæt på Øre­sund, eft er at væ­re ramt af en blod­prop i hjer­nen.

I dag, næ­sten fi re et halvt år se­ne­re, er man­den, der me­re end no­gen an­den per­so­ni­fi - ce­rer Shu- bi- dua, igen klar til at mø­de off ent­lig­he­den. Den di­rek­te an­led­ning er en fo­re­stå­en­de pre­mi­e­re på ’ Shu- bi­dua - The Mu­si­cal’.

Sam­ti­dig vil 66- åri­ge Bun­de­sen ger­ne for­tæl­le de man­ge tu­sin­de men­ne­sker, der har vist de­res sym­pa­ti eft er blod­prop­pen, at han har det godt: at det går fremad. Tak­ke for op­mærk­som­he­den.

Bun­de­sen læg­ger ik­ke skjul på, at det har væ­ret et hårdt for­løb frem til, at han i dag kan gå tu­re med sin hund El­lie i en nær­lig­gen­de skov ved Char­lot­ten­lund. Men i dag kan han øj­ne vir­ke­lig­gø­rel­sen af sin helt store drøm: at stå på sce­nen igen og syn­ge Shu- bi­du­as san­ge.

Træ­ner tre gan­ge om ugen

Det før­ste tre­kvar­te år eft er blod­prop­pen lå Bun­de­sen på ho­spi­ta­let. Kom der­eft er i genop­træ­ning på et cen­ter i Di­a­na­lund. De se­ne­ste år har han bo­et hjem­me.

» Jeg sy­nes, at det går rig­tig godt. Jeg træ­ner tre gan­ge om ugen, for­skel­li­ge øvel­ser. Jeg går til styr­ke­træ­ning, gå­træ- ning og hånd­træ­ning. Min ven­stre hånd er sta­dig sam­men­krum­met. Jeg træ­ner vir­ke­lig me­get. Det er vej­en frem, hvis man vil vi­de­re. Jeg kan mær­ke, at træ­nin­gen vir­ker, « si­ger Mi­cha­el Bun­de­sen, da BT mø­der ham i vil­la­en, hvor han har bo­et i me­re end 30 år.

Som han sid­der i sin kø­re­stol, er det på­fal­den­de, hvor me­get den gam­le shub­ber lig­ner sig selv, selv­om syg­dom­men ik­ke er gå­et spor­løst hen. Glim­tet i øjet er, som tre ge­ne­ra­tio­ner dan­ske­re ken­der det fra utal­li­ge kon­cer­ter.

Der er en me­get ty­de­lig varm for­bin­del­se mel­lem Mi­cha­el Bun­de­sen og gol­den re­tri­e­ve­ren El­lie, der er glad for at få be­søg. Glæden bli­ver vist ik­ke min­dre af duft en af den cho­ko­la­de, Bun­de­sen har stil­let frem i stu­en. Det var El­lie, der med sin gø­en red­de­de Bun­de­sen, da han fi k sit il­de­be­fi nden­de. Si­den har man­ge hjul­pet, især de to børn Ni­co­laj og Nan­na Bun­de­sen, der beg­ge ar­bej­der i un­der­hold­nings­bran­chen.

Nå­et langt pga. bør­ne­ne

» Uden dem var jeg al­drig no­get så langt, som jeg er, « si­ger Bun­de­sen.

» Man ved ik­ke selv, hvor hårdt man er ramt eft er en blod­prop. Jeg kan lyt­te til psy­ko­te­ra­pe­u­ter­ne, som si­ger, at jeg er et af de til­fæl­de, der har væ­ret hårdt ramt. Jeg har ik­ke væ­ret en af dem, der sprin­ger op igen med det sam­me, « si­ger Bun­de­sen om for­lø­bet frem til i dag, og til­fø­jer:

» Det har ta­get sin tid at kom­me over den hurd­le. I be­gyn­del­sen var det jo ik­ke li­ge­frem så­dan, at tan­ker­ne stod i kø. Alt skul­le træ­nes op. Der­for ka­ste­de jeg mig over ma­le­ri­et. Jeg fik en hjæl­per, der sag­de: ’ Det nyt­ter ik­ke no­get, at du sid­der her uden at bru­ge din kre­a­ti­vi­tet til no­get kon­struk­tivt’, « for­tæl­ler Mi­cha­el Bun­de­sen. Fo­to: Nan­na Bun­de­sen

Der er en me­get ty­de­lig varm for­bin­del­se mel­lem Mi­cha­el Bun­de­sen og gol­den re­tri­ve­ren El­lie. Det var El­lie, der med sin gø­en red­de­de Bun­de­sen, da han fik sit il­de­be­fin­den­de.

Fo­to: Nan­na Bun­de­sen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.