- dua ad hel­ve­de til’

BT - - KULTUR -

de sta­dig ar­bej­de­de sam­men. Et sam­ar­bej­de, de genop­tog om­kring ’ Shu- bi- dua 18’ med san­ge, in­spi­re­ret af H. C. An­der­sens even­tyr.

På sin vis le­ver Shu- bi­dua vi­de­re i Mi­cha­el Har­din­gers band med bl. a. Kim Dau­gaard på bas, der spil­ler san­ge fra Shu- bi- du­as før­ste al­bum. Den op­rin­de­li­ge Shu­bi- dua- trom­mesla­ger Bos­se Hall Chri­sten­sen og gu­i­ta­ri­sten Claus As­mus­sen er med i et band, Shu­bi Or Not Shu­bi, der spil­ler Shu- bi- dua- san­ge.

Shu- bi- dua lig­ger stille, men ses en gang om året til en ju­le­frokost.

De gam­le løg­ne­hi­sto­ri­er

» Det er ski­de sjovt. Vi sag­de al­tid i gam­le da­ge, at dét var den stør­ste for­del ved at få nye med­lem­mer i ban­det: At der så var no­gen, der gad lyt­te til de gam­le løg­ne­hi­sto­ri­er, « si­ger Bun­de­sen. Han selv og BTs ud­send­te gri­ner, så stre­ger­ne på skri­ve­blok­ken er me­re el­ler min­dre ulæ­se­li­ge.

» Jeg sav­ner Shu- bi- dua ad hel­ve­de til. Når man nu har haft det der rej­se­liv, kon­cer­ter­ne og kam­me­rat­ska­bet i åre­vis - det er alt­så svært. Jeg må si­ge, at det var en kold tyr­ker, da jeg fi k blod­prop­pen, « si­ger Bun­de­sen og til­fø­jer:

Vil ik­ke ly­de hul­ken­de

» Det skal ik­ke ly­de hul­ken­de. For det er det slet ik­ke. Det er en ren kon­sta­te­ring. Det er svært at sid­de ale­ne, når jeg nu er op­fl asket med at gø­re det på den an­den må­de. Jeg har tænkt på, om jeg ik­ke skul­le se at kom­me i gang igen. Det har ta­get sin tid at kom­me over den hurd­le. I be­gyn­del­sen var det jo ik­ke li­ge­frem så­dan, at tan­ker­ne stod i kø. Alt skul­le træ­nes op. Der­for ka­ste­de jeg mig over ma­le­ri­et. Jeg fi k en hjæl­per, der sag­de: ’ Det nyt­ter ik­ke no­get, at du sid­der her uden at bru­ge din kre­a­ti­vi­tet til no­get kon­struk­tivt’. «

Som en del af sin genop­træ­ning får Bun­de­sen sangun­der­vis­ning igen.

» Jeg har selv væ­ret i tvivl, men min un­der­vi­ser si­ger, at hun har svært ved at hø­re for­skel på den­gang og nu. Så får man jo lidt af selv­til­li­den tilbage. Jeg kan godt li­de, at jeg syn­ger rent. Det er num­mer ét. Der­til at jeg har for­nem­mel­sen af at ha­ve fuld kon­trol over min stem­me, « si­ger Bun­de­sen. Han syn­ger en smu­le af ’ Ba­ge­ren og ser­vi­tri­cen’ fra ’ Shu- bi- dua 3’, der over­ra­sken­de er med i mu­si­ca­len. Det ly­der som om, sangun­der­vi­se­ren har ret.

» Jeg skal ik­ke på sce­nen, før jeg kan gå igen. Jeg vil­le nok kom­me ud på tur­né med en gu­i­ta­rist. Og ja, det kun­ne jo sag­tens væ­re Ole Kibs­gaard ( med­lem af Shu- bi- dua si­den 1997, red.). Han er mul­ti­mu­si­ker, så han kun­ne spil­le på an­dre in­stru­men­ter - det vil­le væ­re op­lagt, « si­ger Bun­de­sen.

Mi­cha­el Bun­de­sen glæ­der sig ’ som et lil­le barn’ til at se mu­si­ca­len, der har pre­mi­e­re på Fre­de­ri­cia Te­a­ter den 25. sep­tem­ber. Se­ne­re vil fo­re­stil­lin­gen kom­me til først København så Aar­hus.

Fo­to: Nan­na Bun­de­sen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.