Kul­tur Af­te­ner­ne er svæ

Syv må­ne­der ef­ter ko­nen Maxées cho­ke­ren­de død for­tæl­ler Souls­ho­ck om sor­g­ar­bej­det, søn­nen og den nyt­ti­ge gråd

BT - - KULTUR - Hen­ning Hø­eg ho­eg@ bt. dk

IN­TER­VIEW

Godt syv må­ne­der ef­ter den dan­ske su­per­pro­du­cer, hit­ma­ger og for­hen­væ­ren­de X Fa­ctor­dom­mer Souls­ho­ck fandt sin dø­de­n­de ko­ne Maxée på par­rets ter­ras­se i LA, har fa­de­ren til de­res i dag 11- åri­ge søn Ni­ko­laj det bed­re. Men der er sta­dig man­ge mør­ke stun­der. Og før han sva­rer på det lidt kli­ché­ag­ti­ge spørgs­mål ’ Hvor­når er det svæ­rest’, tviv­ler Souls­ho­ck ik­ke et se­kund.

» Det er helt klart om af­te­nen, « si­ger Souls­ho­ck, som ven­ner­ne hjem­me i Aal­borg sta­dig kal­der Car­sten ( Scha­ck).

» Når vo­res søn Ni­ko­laj var lagt i seng ef­ter en of­te lang og hek­tisk dag, hav­de vi al­tid én el­ler to ti­mer sam­men. Maxée, der var en fan­ta­stisk kok, hav­de tit la­vet lidt læk­ker mad. Så åb­ne­de vi en fla­ske vin, vi så en film… el­ler hvad vi nu la­ve­de. Nu er det ba­re mørkt. Og jeg fø­ler mig ret ale­ne, « si­ger Souls­ho­ck, der kort tid ef­ter be­gra­vel­sen solg­te sit hus i Hol­lywood Hills, hvor han og Maxée el­lers el­ske­de at væ­re.

Vi græder og græder

» Jeg kun­ne sim­pelt­hen ik­ke hol­de ud at se på ter­ras­sen, hvor Maxée dø­de. Det var jo mig, der fandt hen­de, ef­ter hun var fal­det. Hun var sta­dig le­ven­de. Men hun var i en svær til­stand, « si­ger Souls­ho­ck og tø­ver for før­ste og ene­ste gang un­der vo­res in­ter­view.

Ef­ter døds­fal­det har bå­de Car­sten og hans søn Ni­ko­laj få­et psy­ko­log­hjælp. Det har hjul­pet dem beg­ge. Og i dag sør­ger den dan­ske en­ke­mand og ale­ne­far for, at Maxée al­drig bli­ver et ta­bu.

» Vi ta­ler he­le ti­den om Maxée. Mens jeg smø­rer mad­pak­ker og før jeg kø­rer ham i skole, kan Ni­ko­laj godt fin­de på at si­ge: ’ Nej, hvor jeg sav­ner mor i dag’. Om af­te­nen si­ger jeg må­ske: ’ Kom­mer du ik­ke ind og sover hos far. Jeg sav­ner vir­ke­lig mor. Og jeg vil helst ik­ke væ­re ale­ne’. På den må­de min­der vi he­le ti­den hin­an­den om, at det er o. k., at væ­re ke­de af det. Nog­le gan­ge rin­ger jeg og­så til stu­di­et og si­ger, at jeg har brug for en dag, hvor jeg ba­re hol­der mig hjem­me og er ked af det. Og det hjæl­per fak­tisk. Hvis man ig­no­re­rer de sig­na­ler, krop­pen sen­der, kan det godt gå galt, « si­ger Car­sten, der hel­ler ik­ke har det mind­ste imod nær­gå­en­de spørgs­mål som ’ kan du græ­de’.

» Det har al­drig væ­ret no­get pro­blem for mig at græ­de. Tro mig. Vi græder og græder. «

Tilbage til sig selv

Sor­gen har så­le­des væ­ret sort. Og sor­g­ar­bej­det har væ­ret svært. Men psy­ko­log­s­am­ta­ler­ne har haft en uven­tet po­si­tiv si­de.

I over ty­ve år som en fast del af Los An­ge­les’ mest eks­klu­si­ve show­bizklas­se og med ven­ner som Ri­han­na, Us­her og sa­lig Whit­ney Hou­ston hav­de Souls­ho­ck la­det sig ri­ve med af he­le LA- livs­sti­len. Og den cho­ke­ren­de op­le­vel­se har min­det den mu­sikg­la­de dreng fra det nord­jy­ske om, hvem han egent­lig var og sta­dig er.

» Me­get her i Los An­ge­les er to­talt fo­ku­se­ret på ma­te­ri­el­le go­der. Og nu kan jeg slet ik­ke hol­de det ud, når folk til di­ver­se din­ner- par­ties ba­re sid­der og snak­ker om de­res nye Ma­ze­ra­ti luksus­bil el­ler bør­ne­nes nye Guc­ci- støv­ler. På én el­ler an­den må­de er jeg våg­net lidt op. Og i dag er jeg ik­ke et øje­blik i tvivl om, hvad der be­ty­der mest: Min søn, fa­mi­li­en og de rig­tig go­de ven­ner. «

Der er gå­et syv må­ne­der, si­den den dan­ske hit­ma­ger Souls­ho­ck mi­ste­de

sin ko­ne ved en tragisk ulyk­ke i hjem­met i Hol­lywood. I dag går det bed­re. Men sor­gen er sta­dig sort.

Fo­to: Jep­pe Carlsen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.