’ I Dan­mark er jeg en lø­ve uden tæn­der’

For to år si­den måt­te Fa­di, suc­ces­fuld læ­ge og far til to, i al hast flyg­te fra Sy­ri­en. Det gjaldt hans liv. Fa­di måt­te ef­ter­la­de alt, men han hå­ber en dag at kun­ne ven­de tilbage til sit el­ske­de land

BT - - 180° - Af Ma­rie Var­m­ing

Fo­to Claus Bech

Mskyl­le­mid­del fra en bun­ke va­ske­tøj, som no­gen ik­ke har nå­et at ta­ge ind, in­den reg­nen kom. In­den­for sid­der Fa­di i en ryd­de­lig lej­lig­hed. Han by­der på nescafé og be­kla­ger dybt, at han ik­ke har no­get mælk. TV2 News kø­rer i bag­grun­den fra et stort fladskærms- tv på væg­gen. » Min far var fly­me­ka­ni­ker, og min mor var læ­rer. Vi var seks børn. Vi hav­de det godt, og øko­no­mi­en var god, « be­gyn­der Fa­di, som er i star­ten af 40’ er­ne.

» Vi hav­de alt. Godt vejr. Al­le fi­re sæ­so­ner kan man mær­ke i Sy­ri­en. Der er bå­de hav og bjer­ge, og men­ne­sker­ne er simp­le. Vi er et rigt land, og man kan fak­tisk frem­stil­le alt i Sy­ri­en. Bi­ler og grønt­sa­ger, « si­ger han og træk­ker på skul­dre­ne. Så kig­ger han op. » Pro­ble­met er, at de al­tid stjæ­ler det he­le fra os, « si­ger han og næv­ner for før­ste gang re­gi­met i Sy­ri­en.

Ko­met­kar­ri­e­re

Li­ge si­den han var barn, har han øn­sket sig at bli­ve læ­ge, og hans for­æl­dre er pri­vi­li­ge­re­de nok til at kun­ne sen­de de­res kun fe­måri­ge dreng på pri­vatsko­le.

» De tog nog­le prø­ver på mig for at un­der­sø­ge, om jeg var klar til skole, men jeg sy­nes det var let, « gri­ner han.

Med den sko­le­gang og det ho­ved er vej­en ba­net. Fa­di er

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.