Kræf­ten

Mfør­te hun sit før­ste halv­ma­ra­ton

BT - - NYHEDER - Fo­to: Mor­ten Ger­mund

få­et ke­mo da­gen før. Jeg kun­ne in­gen­ting. Til sidst tro­e­de jeg ik­ke, at jeg kun­ne kla­re me­re, « for­tæl­ler hun.

Sa­ra hu­sker ty­de­ligt den dag, hvor hun plud­se­lig tab­te sit hår.

» Det var et chok. Jeg var li­ge ved at bræk­ke mig, da jeg stod med mit hår i hån­den. «

Kræft- for­lø­bet fik og­så store kon­se­kven­ser for Sa­ra Hil­strøms so­ci­a­le liv. På grund af ri­si­ko­en for in­fek­tio­ner, måt­te hun ik­ke væ­re sam­men med fle­re end tre men­ne­sker ad gan­gen. Og hun måt­te ik­ke gå i bi­o­gra­fen el­ler ta­ge of­fent­lig trans­port. Det gav hen­de en fø­lel­se af at væ­re helt iso­le­ret fra om­ver­de­nen.

Tilbage til li­vet

Den in­ten­si­ve be­hand­ling med ke­mo stod på i om­kring et halvt år. Selv om te­ra­pi­en slog Sa­ra Hil­strøm helt ud fy­sisk, vir­ke­de den på kræft­cel­ler­ne.

Hun blev scan­net gen­tag­ne gan- ge un­der for­lø­bet, og den 4. fe­bru­ar 2014 blev hun ind­kaldt til en sam­ta­le på ho­spi­ta­let.

» Jeg kan hu­ske, at læ­gen sag­de ’ Sa­ra, du ly­ser ik­ke me­re’, for­di man tid­li­ge­re kun­ne se kræf­ten ly­se op på scan­nings- bil­le­der­ne. Og nu skul­le jeg ba­re gå ud og leve li­vet, sag­de hun. Jeg kun­ne næ­sten ik­ke fat­te det. «

Men selv om det var svært at tro på den glæ­de­li­ge besked, var den god nok: Hun var er­klæ­ret rask. Kræft­cel­ler­ne var slå­et ihjel.

Og ef­ter­føl­gen­de be­gynd­te en svær pro­ces med at ven­de tilbage til en nor­mal dag­lig­dag. Sa­ra Hil­strøm var sta­dig helt svag, men med små skridt gik det lang­somt fremad, for­tæl­ler hun:

» Jeg hav­de ik­ke no­get im­mun­for­svar, så det tog lang tid. Men jeg kan hu­ske bit­tes­må sej­re. Jeg kun­ne plud­se­lig gå over en ki­lo­me­ter uden at væ­re ved at be­svi­me. Og jeg var helt op­pe at kø­re over det. Når man har væ­ret syg i så lang tid, be­gyn­der man at sæt­te spørgs­måls­tegn ved, om det no­gen­sin­de bli­ver nor­malt igen. Så det med at mær­ke små ting, som an­dre ta­ger for gi­vet, var vir­ke­lig, vir­ke­lig rart. «

Ef­ter­hån­den blev gå­tu­re­ne til lø­be­tu­re. En træ­nings­form, som Sa­ra Hil­strøm hav­de dyr­ket lidt, in­den hun blev syg.

Og for hver gang hun kun­ne stræk­ke di­stan­cen lidt læn­ge­re, var det en kæm­pe suc­ces­op­le­vel­se.

» Nu er jeg ba­re ble­vet bidt af det, og jeg lø­ber tre- fi­re gan­ge om ugen. Nu er det mig, der har kon­trol­len – og ik­ke syg­dom­men, « ly­der det fra halv­ma­ra­ton- lø­be­ren, der i går kom i mål på i 2: 02: 20 ti­mer.

» Og så må vi se – må­ske kan jeg lø­be en hel ma­ra­ton en gang i frem­ti­den. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.